Tag: bagepulver

Granatæble cookies

Granatæble cookies

Januar er måned, hvor mange skruer ned for sukkerindtaget oven på julens festligheder, men jeg syntes nu alligevel, at der skulle granatæble cookies på bordet, da vi havde gæster i weekenden. Vi kan jo også lade som om, at kagerne er lidt sunde, nu hvor …

Santa’s Trash Cookies

Santa’s Trash Cookies

Hvem kan stå for en opskrift med navnet Santa’s Trash Cookies?! Jeg kunne i hvert fald ikke, da jeg så en opskrift hos Delish, og som jeg tog udgangspunkt i, da jeg lavede disse farvestrålende småkager. Og er de så trashy? Ja, det kan man …

Melomakarona – græske julesmåkager

Melomakarona – græske julesmåkager

Det er december, og så skal der selvfølgelig bages julesmåkager – første portion blev disse julesmåkager, der går under navnet melomakarona. Jeg faldt over dem, da jeg surfede på Taste of Home, og dem måtte jeg simpelthen prøve. Jeg justerede lidt på mængderne og erstattede olivenolie med rapsolie. Derudover vil jeg foreslå, at du erstatter halvdelen af cognacen med Cointreau for at få en mere intens smag.

Melomakarona – græske julesmåkager

38-40 stk.

1 dl rørsukker
1 dl vand
0,75 dl honning
1 dl flormelis
2 dl rapsolie
½ dl cognac (erstat evt. halvdelen med Cointreau)
saft og revet skal fra en øko-appelsin
ca. 7 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk kanel
evt. lidt finthakkede valnødder

Hæld sukker, vand og honning i en lille kasserolle og varm det op. Lad det simre i ca. 10 minutter og lad det så køle helt af. Mens siruppen køler af, rører du flormelis, rapsolie, cognac, appelsinsaft samt appelsinskal sammen. Rør derefter halvdelen af hvedemelet i, derefter bagepulver og kanel og til sidst resten af melet. Form derefter valnøddestore lidt aflange dejkugler og fordel dem ud over en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dem køle af i fem minutter og vend dem derefter i siruppen i mindre portioner. Lad dem trække i siruppen i ca. 10 sekunder, inden du tager dem op, lader dem dryppe af og sætter dem tilbage på bagepladen. Drys dem med finthakkede valnødder og lad så dine melomakarona køle helt af. Derefter kan du putte dem i en lufttæt kagedåse. Jeg vil tro, de kan holde ca. en uge.

Note: Melomakarona er til dig, der godt kan lide milde julesmåkager. Personligt kan jeg godt finde på at erstatte noget af cognacen med Cointreau for at styrke appelsinsmagen. Jeg har set versioner af melomakarona, hvor man tilføjer hakkede valnødder til dejen, og det tror jeg vil gøre dem ekstra gode.

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået …

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – runebergintorttu

Runeberg kager – eller runebergintorttu som de hedder på finsk – blev den sidste ret i det finske oktober-benspænd. De fine små kager skal principielt set være høje og slanke, men eftersom jeg ikke har de metalcylindere, man skal bruge til kagen, så har jeg …

Kuku med blomkål

Kuku med blomkål

I sidste måned lavede jeg den iranske æggekage kuku på spinat, men da jeg så en udgave med blomkål hos SBS, så måtte jeg selvfølgelig prøve det. Jeg justerede på en række af målene og skruede op for krydderierne, og så serverede jeg denne kuku sammen med salat.

Kuku med blomkål

2-4 personer

600 g blomkål, finthakket
1 porre, skåret i tynde strimler
1 løg, finthakket
6 æg
Olie
2 spsk hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk sød paprika
1½ tsk spidskommen
½ tsk gurkemeje
Salt og peber

Smør en 26 cm bred springform med olie og læg et stykke bagepapir i bunden. Varm olie på en pande og svits løget ved mediumvarme i et par minutter, indtil løgternene begynder at tage farve. Tilsæt blomkål og porre og rør godt rundt. Lad det stege i ca. ti minutter – husk at vende det godt undervejs. Pisk de øvrige ingredienser sammen og hæld grøntsagerne i. Rør det sammen og hæld blandingen i den smurte springform. Bag din blomkålstærte i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15 minutter, indtil den er gylden på overfladen. Lad den køle af og drys den så med sumak (krydderi) eller evt. lidt sød paprika.

Servér din blomkålstærte sammen med en god salat eller evt. som tilbehør til en kødret.

Note: En god og mild blomkålstærte, som egner sig fortrinligt som tilbehør. Jeg kunne godt finde på at give den et ekstra skud krydderier.

Barbari – iranske brød

Barbari – iranske brød

Jeg skal selvfølgelig også bage iransk brød, og her faldt jeg over et indbydende barbari i kogebogen ’Food in life’. Jeg valgte at bruge frisk gær i stedet for tørgær, så hævetiden blev også lidt kortere, og så brugte jeg mindre mel end opskriften lagde …

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager. Yes. Det er nemlig den tid på året, hvor nevøerne har fødselsdag, og så har jeg en god anledning til at lave nogle skøre kager. I år blev det så små burgerkager, for som så mange andre børn (og voksne) så er nevøerne glade …

Hjemmelavede chokoladekiks

Hjemmelavede chokoladekiks

Jeg er fortsat i gang med min mad-på-farten-benspænd, og denne gang er vi over i en hurtig snack-genren. Min bedre halvdel kan godt lide chokoladekiks (… hvem kan ikke det?), så jeg måtte selvfølgelig forsøge mig med en hjemmelavet version.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Frøken Kræsen, men undlod mandelmel oog justerede nogle af målene. Derudover tilføjede jeg lidt kaffepulver i chokoladen for at give cremen lidt ekstra dyb smag.

Hjemmelavede chokoladekiks

ca. 15 chokoladekiks

Dej:
225 g hvedemel
1 tsk vaniljepulver
70 g flormelis
150 g smør
1½ tsk bagepulver
2-3 spsk vand

Pensling:
1 æg
½ spsk rørsukker

Chokoladefyld:
200 g mørk chokolade
2 dl fløde
et lille knips salt
evt. 1-2 tsk instant kaffepulver

Rør mel, vanilje, flormelis og bagepulver sammen. Gnid smørret ud i blandingen og tilsæt så vand, så dejen kan samles. Læg dejen i køleskabet i 20-30 minutter.

Rul dejen tyndt ud (2-3 mm) på et meldrysset bord og bruge en kageudstikker eller et smalt glas til at udstikke ca. 30 kager. De skal være ca. 5 cm i diameter. Læg kiksene på to bagepapirbeklædte bageplader. Pisk æg og sukker sammen og pensl kiksene. Bag dem derefter i 7-8 minutter ved 200 grader og lad så dine kiks afkøle.

Hak chokoladen og hæld det i en tykbundet skål. Varm fløden op i en kasserolle. Inden den når kogepunktet, tager du kasserollen af varmen og hælder fløden over chokoladen. Lad det stå et minuts tid. Tilsat salt og evt. knust kaffepulver og rør derefter chokoladecremen sammen. Lad den køle af, indtil den er håndvarm og fordel den så på halvdelen af kiksene, inden du lægger en en anden kiks oven på, så du får ca. 15 chokoladekiks.

De nybagte chokoladekiks er bedst, når de stadig er sprøde men kan også sagtens spises dagen efter, hvor de begynder at blive lidt bløde. Efter to dage er de dog lidt for bløde til min smag, men så længe holder de næppe i de fleste hjem!

Note: Disse chokoladekiks er ikke helt så sprøde som dem, du køber i supermarkedet – til gengæld er der en dejlig tydelig chokoladesmag, som lige har fået lidt ekstra dybde fra kaffepulveret.

Sprødt rugknækbrød med øl

Sprødt rugknækbrød med øl

Mit frø og kerner benspænd er selvfølgelig en god undskyldning for blandt andet at bage knækbrød, så her i weekenden bagte jeg nogle lækre, sprøde rugknækbrød. Jeg fandt inspiration i en opskrift fra Brødet, som jeg har haft liggende i flere år. Jeg udskiftede dog …