Tag: bagepulver

Søde saftige cookies

Søde saftige cookies

Jeg er som bekendt i gang med et kagepynt-benspænd, og i den forbindelse fandt jeg over nogle søde saftige cookies, der egnede sig perfekt til kagedekoration. De tykke småkager fandt jeg hos Mel’s Kitchen Café. Jeg justerede opskriften, så den passede til min smag samt …

Rugbrødslagkage med karamelcreme

I går havde svigerfar fødselsdag, og så var det jo meget oplagt, at jeg medbragte en kage, nu hvor jeg har kagepynts-benspænd. Da jeg ved, at han godt kan lide karamel, så blev det til en rugbrødslagkage med karamelcreme. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift …

Pistaciekringle

Pistaciekringle

Da gemalen havde fødselsdag for et par uger siden, bad han om en pistaciekringle, da jeg spurgte, hvad jeg skulle bage til om eftermiddagen. Det havde jeg ikke prøvet at lave før, så jeg skelede til en opskrift hos Newyorkerbyheart. Jeg justerede dog lidt på ingredienserne til dejen samt lavede min egen pistaciemasse, for det kan være svært at skaffe i butikkerne på denne årstid.

Pistaciekringle

7-8 personer

25 g gær
2 dl mælk
½ tsk bagepulver
50 g rørsukker
50 g koldt smør, skåret i små tern
ca. 4 dl hvedemel

Pistaciefyld:
120 g marcipan, revet
100 g usaltede pistaciekerner, blendet fint
evt. en spsk sirup
evt. lidt grøn konditorifarve

Pynt:
1 æg, pisket
hakkede pistaciekerner eller grønt sukker

Opvarm mælken i en lille kasserolle, indtil den er håndvarm. Tag kasserollen af komfuret og hæld mælken over i en stor skål. Rør gæren ud i mælken og rør derefter sukkeret i. Tilsæt bagepulver og derefter melet lidt efter lidt, indtil dejen samler sig. Vend dejen ud på et meldrysset køkkenbord, kom det kolde smør i og ælt videre. Tilsæt mel undervejs – dejen skal blive smidig, blød og let at arbejde med. Vip dejen tilbage i skålen og lad den hæve til dobbeltstørelse under et fugtigt viskestykke.

Vip atter dejen ud på et meldrysset køkkenbord og rul den ud, så den bliver til en aflang firkant. Rør marcipan og pistaciekerner godt sammen – evt. med lidt sirup. Hvis du ikke synes, at pistaciemassen er grøn nok, tilføjer du blot lidt konditorfarve. Fordel pistaciemassen ud på den aflange dej. Rul dejen sammen på den lange led og luk enderne til. Læg dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og skær eller klip i dejen (halvt igennem), så du bagefter kan folde hver del skiftevis til den ene eller anden side.

Tænd for ovnen og sæt den til 200 grader. Mens ovnen varmer op, pensler du din pistaciekringle med æg og drysser pynt på. Bag din pistaciekringle i ca. 15 minutter, indtil den er gylden. Spis den, mens den er friskbagt – som så mange andre kager, hvor dejen indeholder smør, taber den smag efter 1-2 dage.

Note: Pistaciekringle er et fint alternativ til den traditionelle kringle. Den får en flot grøn farve og en mild smag af pistacie og var en favorit hos ungerne.

Drømmekage med kakaotwist

Drømmekage med kakaotwist

Jeg kan se, at I har taget godt imod månedens 90’er-benspænd på bloggens Facebookside. Det skal naturligvis fejres med en skøn, skøn 90’er-klassiker, som aldrig går af mode – nemlig drømmekage! Jeg har tidligere lavet drømmekagemuffins, hvilket jo bare er drømmekage i muffinforme, og her …

Pølsepandekager til morgenmad

Pølsepandekager til morgenmad

Jeg ville forkæle gemalen med lidt god og anderledes morgenmad, og her kom jeg til at tænke på de norske pandekager, jeg lavede for nogle år siden. Mon ikke man kunne udskifte bacon med pølser, så man fik – tadaa – pølsepandekager? Og hvis man …

Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær

Æblesæsonen er godt i gang, og så skal der naturligvis være plads til en æbletærte – i dette tilfælde æbletærte med brombær, for så fik jeg også brugt nogle af de skønne brombær, som haven også byder på i år. De fleste af bærrene er meget store og saftige, så jeg prøvede at udvælge de mindste til tærteprojektet, så det ikke ville blive for voldsomt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på æble-blåbærtærte fra Familie Journalen, men skiftede blåbærrene ud med brombær og brugte vaniljepulver og lakridsrodspulver i stedet for kardemomme. Derudover satte jeg bagetiden ned, så kagen ikke blev tør.

Æbletærte med brombær

ca. 8 personer

Dej:
2 æg
1 dl rørsukker
½ dl mørk farin
2 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
50 g smeltet smør

Æblefyld:
ca. 250 g æbler
3 spsk mørk farin
evt. 1 tsk lakridsrodspulver
1½ dl friske brombær

Derudover:
Flormelis eller glasur til at pynte med
Rasp til formen

Pisk æg og farin til en let og luftig masse. Tilsæt hvedemel, vaniljepulver og bagepulver og pisk grundigt, inden du tilsætter smørret og pisker, indtil det er blandet grundigt ind i dejen. Vask æblerne og fjern stilk og kernehus i hvert æble. Skær æblerne i tynde både og bland dem sammen med farin og lakridsrodspulver. Smør en springform på 24-26 cm med smør – læg evt. bagepapir i bunden af formen – og fordel dejen ud over. Fordel æblerne ud over og stik til sidst brombærrene i. Bag din æbletærte med brombær ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad tærten køle af, inden du drysser flormelis over eller pynter den med glasur.

Note: Denne æbletærte med brombær får en god saftighed fra bærrene, og kombinationen med æbler og brombær fungerede i det hele taget rigtig fint. Jeg pyntede tærten med flormelis, men jeg tror, jeg vil foretrække at bruge glasur en anden gang for lige at give tærten en lille smule ekstra sødme.

Kurabiye – tyrkiske boller

Kurabiye – tyrkiske boller

De sidste boller, jeg fik bagt i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, var kurabiye, som er en slags søde boller i stil med scones, der blandt andet kan smages til med appelsin eller chokolade. Jeg lavede en appelsinversion og hentede inspiration hos Hurtig Mums. Da …

Poğaça – tyrkiske yoghurtboller

Poğaça – tyrkiske yoghurtboller

Det er ikke meget, jeg har fået bagt i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, men jeg fik heldigvis taget revanche i sommerhuset i sidste uge, hvor jeg blandt andet fik bagt disse tyrkiske yoghurtboller. Bollerne er lette at lave, da de er baseret på bagepulver …

Spongecake med hindbær

Spongecake med hindbær

Jeg er i gang med månedens benspænd – restaurant-inspireret mad – og første ret blev denne spongecake, som jeg serverede sammen med hjemmelavet hindbæris samt dinosaur-formet krymmel!

Spongecake er efterhånden dukket op en del gange gennem årene på de restauranter, vi har spist på – som regel i en ret luftig udgave, der kræver en sifon at lave. Det har vi dog (desværre) ikke på lager, så jeg måtte finde på et alternativ, og det fandt jeg hos Sjønnes mad. Jeg valgte dog at bruge frysetørret hindbær til at give smag samt tilsatte en smule lyserød pastafarve (samme slags farve, som du bruger, hvis du skal farve fondant til kager).

Spongecake med hindbær

som del af dessert til 6-8 personer

100 g hvedemel
40 g flormelis
3 spsk frysetørret hindbær
2 tsk bagepulver
4 æggehvider
1-2 dråber pastafarve

Rør hvedemel, flormelis og bagepulver sammen i en skål. Hæld de frysetørrede hindbær i en frostpose og knus dem til pulver – for eksempel med en kagerulle. Rør det i melet. Pisk æggehviderne stive i en anden skål og vend æggehviderne forsigtigt med melblandingen. Fordel dejen i to store kopper, der er beklædt med bagepapir (dejen må ikke røre selve koppen) og bag dem ved 900 W i mikroovn i 50-60 sekunder. Lad din spongecake køle lidt af, inden du river den i totter og bruger dem som elementer i en dessert.

Note: Superlet og hurtigt at lave. Jeg overvejer at eksperimentere lidt videre med konceptet på for at se, om jeg kan få min spongecake endnu mere luftig – og ellers kan det være, at jeg må investere i en sifon på et tidspunkt. Men bestemt sjovt at bruge i en dessert.

spongecake, kage, dessert, æg, hvedemel, hindbær, flormelis, bagepulver
Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Har du fulgt med i kokos-benspændet denne måned, har du sikkert undret dig over, at der ikke har været kokosdesserter endnu. Men bare rolig – her kommer den første – nemlig disse kokosvafler, som jeg bagte tidligere på ugen. Jeg tog udgangspunkt i de belgiske …