Tag: bagepulver

Semlor – svenske fastelavnsboller med marcipan og flødeskum

Semlor – svenske fastelavnsboller med marcipan og flødeskum

Svenske fastelavnsboller – aka semlor – er blevet ret populære i Danmark gennem de senere år, og det forstår jeg godt, for de er ret lækre. Det er luftige boller, der er fyldt med marcipan og flødeskum, og det er jo ikke til at stå …

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Sprød vaffel med laks og ærtecreme

Jeg hopper lige en uges tid tilbage – helt præcist til nytårsaften – hvor gemalen og jeg serverede sprød vaffel med laks og ærtecreme for de øvrige nytårsgæster. I vores vennekreds er der nemlig tradition for, at gæsterne medbringer retter og/eller tilbehør til nytårsmenuen, og …

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Saftig stikkelsbær-kokoskage

Tidligere på måneden blev jeg lokket til at medbringe kage på arbejdet, og valget faldt på en stikkelsbær-kokoskage, som jeg faldt over i sommers, da jeg ledte efter opskrifter med stikkelsbær. Vores stikkelsbærbuske var nemlig ganske gavmilde i år, og så er det jo bare om at udnytte de dejlige bær.

Jeg fandt inspiration hos BBC Good Food, men justerede dog nogle ting undervejs. Jeg vil blandt andet anbefale at lave langt mere kokostopping til kagen, end hvad den oprindelige opskrift angiver.

Stikkelsbær-kokoskage

ca. 24 personer

400 g blødt smør + lidt til at smøre fadene med
400 g rørsukker
200 g kokosmel
450 g hvedemel
5 tsk bagepulver
200 g græsk yoghurt
½ dl Malibu
8 æg
700 g frosne eller friske stikkelsbær, rensede

Kokostopping:
150 g kokosmel
1 dl rørsukker
75 g smeltet smør

Pisk smør og rørsukker til en luftig masse og pisk derefter kokosmel, græsk yoghurt og Malibu i. Pisk hvedemelet i og derefter æggene ét ad gangen. Vend halvdelen af bærrene i kagemassen. Smør to forme – hvis du bruger runde forme, skal de have en diameter på ca. 22-24 cm. Hæld kagemassen i formene og fordel resten af bærrene oven på. Tryk dem let ned i kagen. Bag kagerne i ovnen ved 160 grader i 50-60 minutter. Tag kagerne ud, rør kokostoppingen sammen og fordel den ud på kagerne. Sæt kagerne i ovnen igen og bag dem 10-15 minutter eller indtil, at der ikke kommer kagedej på, hvis du stikker en tynd træpind i kagen.

Lad din stikkelsbær-kokoskage køle helt af, inden du skærer den i stykker.

Note: Denne stikkelsbær-kokoskage er en dejlig saftig sag. En fin sød smag af kokos kombineret med de lidt syrlige stikkelsbær.

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Det er Halloween og dermed tid til edderkoppekager! Disse hyggelige størrelser er jo ikke så skræmmende, så dem kan man sagtens lave sammen med de små børn. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst muffin-opskrift, så længe dine muffins får en nogenlunde glat …

Flamberede pandekager med chokolade

Flamberede pandekager med chokolade

Vi får grillet en del for tiden, men det var nu stegepanden, der blev fundet frem, da jeg lavede flamberede pandekager i går. Jeg overvejede at lave de klassiske franske crepes suzette, men da det ikke er appelsinsæson, valgte jeg at lave en mere enkel …

Hindbærsnitte-is

Hindbærsnitte-is

Ideen til denne hindbærsnitte-is opstod, da jeg fjollede med en kollega, som er virkelig, VIRKELIG glad for hindbærsnitter! Selvom den opstod som en joke, så kunne jeg godt lide ideen, så jeg måtte selvfølgelig prøve at lave det. Denne hindbærsnitte-is er derfor dedikeret til min hindbærsnitte-glade kollega 🙂

Først overvejede jeg at lave en hindbæris og derefter røre kagestykker i – i bedste Ben & Jerry-stil – men da jeg talte med gemalen om ideen, foreslog han, at jeg lavede dem som iskager, og da jeg øjnene muligheden for at lave dem, så de lignede rigtige hindbærsnitter, så gjorde jeg straks det.

Til en hindbærsnitte-is skal du naturligvis bruge en god, hjemmelavet hindbæris samt sprøde dejstykker som i rigtige hindbærsnitter.

Du får 8-12 hindbærsnitte-is ud af følgende opskrift (afhængig af hvor store eller små du skærer dine iskager).

Hindbæris

3 dl hindbær, jeg brugte frosne pga. årstiden
1 dl rørsukker
1½-2 dl fløde

Hæld hindbær og rørsukker i en kasserolle og varm det op. Lad det simre i 5-10 minutter, inden du tager kasserollen af komfuret. Lad det køle lidt af, inden du blender det sammen med fløde. Stil blandingen i køleskabet, indtil den er kølet helt af og kør den derefter på en ismaskine. Sæt din hindbæris i fryseren, indtil du skal bruge den.

Hindbærsnitte-dej

1 tsk vaniljepulver
75 g flormelis
150 g blødt smør
250-300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2-3 spsk vand

Rør ingredienserne til dejen sammen og ælt den, til den er ensartet og fin. Stil den i køleskabet en halv times tid, inden du deler den i to lige store dele. Rul dem ud hver for sig til aflange stykker – prøv at undgå, at de bliver over 12 cm brede og sørg for, at de er ca. lige store. Læg derefter dejstykkerne på en bageplade, der er dækket med bagepapir. Bag dem i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader – de må gerne se lyse ud, for det er vigtigt, at de ikke får for meget. Lad dem køle helt af.

Tid til at samle din hindbærsnitte-is!
Du samle dine iskager på forskellige måder. Den mest enkle er at fordele ½-1 cm hindbæris ud over den ene kagebund (der vender med bagsiden opad) og derefter lægge den anden kagebund på (med bagsiden ned mod isen). Tryk dem sammen, så isen kommer helt ud til kanten. Pynt din hindbærsnitte-is med glasur og evt. lidt frysetørrede hindbær. Put din hindbærsnitte-is i fryseren en ½-1 times tid, inden du skærer den ud til iskager.

Du kan også – hvis du er mere forsigtig – forsigtigt skære kagebundene ud i lige store stykker (det kræver et godt øjemål eller at du bruger lineal) og smør et stykke med hindbæris, læg et andet stykke på, klem sammen og pynt med glasur. Put den gerne i fryseren, så din iskage er lettere at bide af, når du serverer den.

Note: Dette var i al ubeskedenhed en god idé! Hindbærsnitter i sig selv er en dejlig kage, og denne isudgave er bestemt originalen værdig. Denne hindbærsnitte-is har en lidt sødere og blødere smag end den traditionelle hindbærsnitte, men det gør absolut ikke noget. Vil du have den mere syrlig, kan du altid skære lidt ned på fløden og/eller sukkermængden.

Speltblinis med lam og feta

Speltblinis med lam og feta

Lammekød og påske passer godt sammen, så til sidste weekends påskefrokost komponerede jeg en forret af speltblinis med lam og feta. Jeg skelede til min opskrift på rugblinis, da jeg skulle lave disse speltblinis. Derudover stak vi godt med hvidløg i en lammekølle og langtidsstegte …

Vaffel med høns i asparges

Vaffel med høns i asparges

Du kender garanteret tarteletter med høns i asparges, men kender du også vaffel med høns i asparges? Nej? Nå, men det er ellers en aldeles glimrende forret, som du bør lave til dine gæster 🙂 I denne måned er benspændet klassikere i nye fortolkninger, så …

Saftig toscakage

Saftig toscakage

Denne toscakage kom med under armen, da vi besøgte et vennepar sidste weekend. Det er efterhånden meeeeget lang tid siden, jeg sidst har fået toscakage, så det var et glædeligt gensyn med den italienske nøddekage.

Jeg faldt over en opskrift på toscakage i opskriftbogen ‘Desserter’ fra Netto. Jeg valgte at lave lidt om og skar lidt ned på dejmængden samt tilføjede lidt vanilje. Derudover erstattede jeg mælk med en blanding af creme fraiche og vand. Jeg var dog lidt overmodig, da jeg omregnede mængderne, for jeg troede, at jeg havde en springform på 18 cm. Det viste sig dog, at min var lidt mindre, så resultatet var en meget høj kage! Men jeg anbefaler altså en springform på 18 cm til denne portion.

Toscakage

8 personer

Dej:
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver
100 g blødt smør
100 g rørsukker
2 æg
½ dl creme fraiche 18%
½ dl vand

Nøddetopping:
100 g mandler, flækkede
100 g smør
75 g rørsukker
2 spsk honning

Rør mel, bagepulver og vaniljepulver sammen i en skål med et piskeris. Pisk smør og rørsukker sammen i en anden skål, indtil det bliver en luftig, cremet masse. Tilsæt æggene og pisk det til en jævn masse. Tilsæt halvdelen af melblandingen og pisk det grundigt sammen. Derefter hælder du creme fraiche og vand i, pisker det grundigt sammen og tilsætter til sidst resten af melet. Pisk det til du har en ensartet dej.

Smør en springform med en diameter på 18 cm med lidt smør og drys det med lidt mel. Hæld dejen i formen og bag kagen ved 175 grader i 25 minutter. Vær obs på, at kagen ikke skal være færdigbagt, når du tager den ud. Skru derefter ovnens temperatur op på 250 grader.

Hæld ingredienserne til nøddetoppingen i en lille kasserolle og varm det op. Husk at røre undervejs. Når det småbobler, tager du kasserollen af varmen og hælder det over din toscakage. Sæt kagen tilbage i ovnen (der nu er 250 grader) og bag den i 5-10 minutter. Hold øje med kagen, så nøddemassen ikke brænder på. Tag din toscakage ud og lad den køle af.

Note: Dejlig saftig toscakage med en god sprød nøddetopping. Det er en mild og rar kage, som de fleste vil kunne spise. Og så må jeg hellere huske at bage den lidt oftere, nu jeg har en god opskrift, for der skal jo ikke gå flere år mellem, at jeg smager denne kage 🙂

Blommekage med kanelremonce

Blommekage med kanelremonce

Jeg havde fødselsdag for en uge siden, og jeg brugte selvfølgelig anledningen til at forkæle mine kolleger med kage – en blommekage med kanelremonce for at være mere præcis. Nu er det ikke ligefrem blommesæson, så blommerne fandt jeg i fryseren – plukket fra vores …