Da jeg gik i gymnasiet, var kantinemaden jævnt uinspirerende og bestod mest af chokoladescones, en virkelig kedelig salat samt juice – sådan sat lidt på spidsen. Derfor var det jo oplagt at gå en lille tur i nabolaget for at finde noget frokost, hvis man havde glemt madpakken derhjemme, og en af de mest populære løsninger på mit gymnasium var at tage forbi den lokale bager og købe et halvt kanelbrød. Jojo – det er ikke kun nutidens unge, der har en svaghed for fedtholdige søde sager – det havde man også, da jeg var yngre.

Men selvom det ikke var særlig sundt, så smagte det nu godt. Jeg tror kun, jeg har fået det én gang siden gymnasiet (og nej, det er ikke fordi, jeg fik det tit dengang og ej heller, fordi jeg ikke længere brød mig om det), men da jeg for nylig skulle til morgenmadsarrangement og blev spurgt, om jeg ville tage kage med, så var det en oplagt chance for at bage kanelbrød.

Jeg blev inspireret af Camilla Plums udgave, men valgte at justere på målene og erstattede også noget af hvedemelet med noget kamutmel, jeg gerne ville bruge op. Der kan du selvfølgelig holde dig til hvedemel. Desuden pyntede jeg til sidst med glasur, for det hører sig altså til!

Kanelbrød

2 stk.

25 g gær
4 dl lunken skummetmælk
100 g smeltet smør
1 æg
4 dl kamutmel
ca. 8 dl hvedemel
1 dl rørsukker
1 tsk salt
1 tsk stødt kardemomme

Remonce:
150 g blødt smør
2½ dl rørsukker
2 spsk kanel
2 tsk stødt kardemomme

samt et par håndfulde rosiner

Opløs gæren i mælken og bland resten af ingredienserne i. Ælt dejen grundigt og sæt den til hævning i en time eller to – til den når dobbelt størrelse. Rør remoncen sammen. Glat dejen ud til to flade firkanter, smør dem med remonce – kom ikke helt ud til kanterne – og drys et par håndfulde rosiner over. Rul hvert dejstykke sammen og luk det til, så remoncen ikke kan flyde ud under bagningen. Læg dejene i hver sin rugbrødsform og lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Bag kanelbrødene ved 200 grader i 25-30 minutter til de er gennembagte.

Lad brødene afkøle, inden du pynter dem med en hvid glasur.

Note: Jeg faldt for denne opskrift, fordi den på ét punkt var noget anderledes i forhold til mine oplevelser af kanelbrød – der var rosiner i denne udgave! Det forbinder jeg ellers ikke med kanelbrød, og skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg heller ikke rigtig, de passede ind, så dem vil jeg undlade en anden god gang. Men ellers smagte det glimrende.

Er det kage?
Ja. Det kan godt være, at det hedder brød – men det er altså kage!