Tag: æg

Snickers-kage

Snickers-kage

Forrige weekend fandt jeg den perfekte undskyldning for at bage denne dejlige – men også temmelig kalorietunge – Snickers-kage. Vores naboer var nemlig så søde at tage et stort læs haveaffald med for os til forbrændingen, og som tak bagte jeg denne kage og var 

Chokoladekage med kaffeganache

Chokoladekage med kaffeganache

Denne chokoladekage med kaffeganache blev serveret som dessert til min svigerfars fødselsdag forrige weekend. Til eftermiddagskaffen fik vi havregrynskage med tranebær og hvid chokolade, og han fik såmænd også en portion lakridstrøfler, men der skulle naturligvis også være kage til dessert! Inspirationen fik jeg fra 

Rødbedebøffer med grønkålssalat og pestokartofler

Rødbedebøffer med grønkålssalat og pestokartofler

Vi spiser også andet end chokolade for tiden – for eksempel disse rødbedebøffer, som var en del af et vegetarmåltid, jeg servede forrige søndag, da jeg havde gæster (ja, de gæster, der blev udsat for omvendt hindbærroulade, chokoladekage og florentinere med nougatcreme). Jeg kan varmt anbefale disse smukke rødbedebøffer – de er saftige og meget lette at lave.

Rødbedebøffer

ca. 15 stk.

600 g rødbeder
1 stort løg
2 æg
2-3 hvidløg, pressede
1-2 tsk timian
2-3 spsk hvedemel
lidt salt og peber

smør eller olie til stegning

Skræl rødbederne og løget og riv dem på et groft rivejern. Bland rødbederne og løget med hvidløg, timian, æg, mel, salt og peber. Form rødbedefarsen til rødbedebøffer og steg dem på en pande.

Note: Disse rødbedebøffer er et rigtig godt alternativ, hvis du trænger til en kødløs dag. Jeg testede dem også på gemalen, der ellers ikke er så begejstret for rødbeder, men denne udgave kunne han nu godt lide.

 Jeg serverede mine rødbedebøffer med en vinter-kartoffelsalat lavet på små, faste kartofler, der blev kogt i letsaltet vand, afkølet og vendt i grønkålspesto.

Salaten blev lavet på finthakket grønkål, som jeg puttede i en skål og hældte kogende vand over. Grønkålen trak i ca. 5 minutters tid, inden den blev drænet for vand. Jeg skyllede et par sprøde vinteræbler og skar dem i små tern, inden jeg vendte dem i grønkålen sammen med lidt rapsolie og æblecidereddike. En håndfuld store jordskokker blev skrællet og skåret i tern og vendt i salaten, som jeg sluttede af med at smage til med lidt salt.

grønkålssalat, salat, grønkål, æbler, jordskokker, æblecidereddike, rapsolie
Chokoladekage med chokomousse og hasselnødder

Chokoladekage med chokomousse og hasselnødder

Da jeg havde gæster i søndags, blev de udsat for tre slags chokoladekager. Den første var den omvendte hindbærroulade med hvid chokoladecreme, mens den anden er denne chokoladekage med chokomousse, som jeg pt. også bruger som dekoration her på bloggen. Den tredje og sidste chokoladekage 

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Jeg havde en håndfuld venner på besøg i weekenden, og det var naturligvis en god undskyldning for at lave en masse chokoladelækkerier i anledning af chokolade-benspændet – herunder også en hindbærroulade. Jeg syntes, det kunne være sjovt at lave en ‘omvendt hindbærroulade’ – forstået på 

Citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme

Citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme

Da jeg havde fødselsdag i går, tog jeg selvfølgelig kage med til mine søde kolleger. Valget faldt på disse citronmuffins, som jeg fandt inspirationen til hos Himmelske Kager, for jeg elsker citroner – især i kager. Jeg justerede et par ting ved opskriften, lavede en lemon curd og toppede kagerne med en hvid chokoladecreme. Jeg brugte Opalys – en ny hvid chokolade, som Valrhona lancerede i efteråret. Det er min favorit blandt de hvide chokolader, for den er mild, fløjlsblød og slet ikke så sød som mange andre hvide chokolader. En rigtig kvalitetschokolade. Kan du ikke skaffe denne, så kig i stedet efter Valrhonas anden hvide chokolade, Ivoire, som er et godt alternativ. Chokoladen er venligst doneret af Chokolade Compagniet.

Citronmuffins med lemon curd og chokoladecreme

24 stk.

250 g blødt smør
250 g rørsukker
6 æg
2 tsk vaniljesukker
revet skal fra to øko-citroner
400 g hvedemel
4 tsk bagepulver
2 dl mini- eller letmælk

lemon curd

Hvid chokoladecreme:
200 g Valrhona Opalys (eller alternativt Ivoire)
3 dl fløde

Chokoladecremen skal laves dagen før. Her hakker du chokoladen og hælder den i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den så over chokoladen. Rør godt rundt i skålen og stil den så i køleskabet til næste dag. Husk at dække chokoladens overflade med husholdningsfilm, så chokoladen ikke trækker skind og tager smag af resten af maden i køleskabet.

Næste dag pisker du chokolademassen til en let creme.

Citronmuffins:
Pisk smør, sukker, æg, vanilje og citronskal sammen. Tilsæt derefter bagepulveret samt halvdelen af melet. Pisk det grundigt sammen, tilsæt mælken og pisk igen. Tilsæt derefter resten af hvedemelet og rør det til en ensartet dej.

Fyld hver muffinform 3/4 del op med dej. Jeg kan anbefale, at muffinformene står i en metal cupcakeform, så de bliver lige og pæne under bagningen. Bag kagerne ved 175 grader i 20-25 minutter.

Lad dine citronmuffins køle helt af, inden du skærer en fordybning i hver muffin med en lille urtekniv. Fyld fordybningen med lemon curd.

Top hver muffin med hvid chokoladecreme og drys lidt funky krymmel på.

Note: Disse citronmuffins er bløde, luftige og har en fin citrussmag, som forstærkes af den søde lemon curd. Dette er en kage for dig, hvis du elsker citronkager! Den milde, fede creme får kagerne til at smelte på tungen.

Norske pandekager med bacon

Norske pandekager med bacon

Februar er næsten ovre, og dermed slutter strømmen af pandekager snart. Et nyt benspænd venter, men inden det bliver afsløret, skal I lige se disse norske pandekager, som jeg lavede for nylig. Jeg kendte en sjov og skør nordmand for en del år siden, som 

Citronpandekager med laks og avokado

Citronpandekager med laks og avokado

Selvfølgelig skal jeg lave citronpandekager i denne måned! Faktisk har jeg jo allerede gjort det, eftersom jeg lavede ricottapandekager med citronsirup tidligere på måneden, men en citronelsker som jeg kan jo ikke holde sig til én citron-opskrift… Jeg havde egentlig forventet, at jeg ville lave 

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller! Normalt sværger jeg til fastelavnsboller med flødeskum, og på et tidspunkt prøvede jeg også at lave en udgave, hvor der var hvid chokolade i, men ind imellem er nu godt at prøve noget nyt, så i går bagte jeg gammeldags fastelavnsboller med creme og chokolade i stedet. De bestod af en sød bolledej smagt til med kardemomme og med fyld af kagecreme og chokolade – en kombination som i den grad vandt mit hjerte (og mave). Jeg skelede lidt til en bolledejsopskrift fra Meyer, men var ikke tilfreds med blandingsforholdene, så jeg endte med at ændre sammensætningen.

Gammeldags fastelavnsboller med creme og chokolade

12 stk.

Dej:
300 g mel
100 g blødt smør
½ pakke gær
1½ dl minimælk
1 æg
Lidt salt
2 spsk rørsukker
1 tsk kardemomme

Creme:
følg denne kagecremeopskrift

chokolade til fyld samt topping

Hæld mælken i en skål og opløs gæren i det. Rør ægget i. Tilsæt derefter hvedemel, kardemomme, salt, sukker og blødt smør i mælkeblandingen og saml det til en blød dej. Den skal IKKE æltes i lang tid, da der er en del smør i dejen. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve i en times tid.

Del dejen i to stykker og rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm aflang plade. Skær hver plade i 6 lige store stykker. Læg et stykke chokolade (på størrelse med hovedet af en teske) samt 2 tsk kagecreme i midten af hvert dejstykke. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen forsigtigt sammen, så du lukker fyldet helt inde. Pas på, at du ikke få prikket hul i dejen imens. Rul hver dejklump forsigtigt i hænderne, så den får form som en bolle og sæt bollerne på en bagepapirbeklædt bageplade. Dæk dem med det fugtige viskestykke og lad dem hæve 45-60 minutter.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15 minutter, indtil de er blevet gyldne. Tag dem ud af ovnen og pensl dem med lidt flydende chokolade eller kakaoglasur. Drys evt. med lidt krymmel.

Note: Jeg plejer at sværge til fastelavnsboller med flødeskum, men nu har de fået en værdig konkurrent i form af disse gammeldags fastelavnsboller! De er lette, bløde og superlækre med den søde creme og letbitre chokolade. Jeg er ret vild med, at dejlaget er så tyndt og fint i de gammeldags fastelavnsboller. Jeg frygtede ellers lidt, at gammeldags fastelavnsboller ville blive (for) meget som almindelige boller og ikke som kage, men det behøvede jeg ikke – fastelavnsbollerne har en rigtig fin balance mellem dejmængde og fyld.

gammeldags fastelavnsboller, fastelavn, boller, kage, dessert, hvedemel, smør, æg, mælk, kagecreme, vanilje, vaniljesukker, chokolade, mørk chokolade, krymmel, kardemomme, rørsukker

Jeg lavede en portion en dag, hvor jeg havde lidt chokoladesauce til overs. Det fungerede også fint som tpooing, men gav dog et lidt grynet udseende.

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Appelsinpandekager med and og gulerødder

Da gemalen havde fødselsdag, serverede vi and til hovedret, og der var noget kød til overs, som vi puttede i køleskabet. I de efterfølgende dage blev resterne brugt til andre retter – blandt andet som fyld til disse appelsinpandekager. Jeg havde egentlig tænkt mig at