Tag: æg

Brombærmuffins

Brombærmuffins

To af vores venner fejrede fødselsdag i dag, og jeg havde lovet af medbringe noget kage i dagens anledning. Jeg valgte at bage to forskellige slags kager – dels en bradepandekage, som jeg blogger om i morgen, dels disse brombærmuffins, som blev dekoreret med små 

Grove fiskefrikadeller med karry

Grove fiskefrikadeller med karry

Ideen til disse grove fiskefrikadeller opstod, da jeg var forbi en af fiskehandlerne i Torvehallerne i sidste uge. Her købte jeg lidt forskellige fisk – blandt andet et stort stykke mørksej, som jeg ville bruge i en asiatisk-inspireret ret om aftenen. Jeg sørgede dog for 

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

Tortitas de papa er en form for mexicanske kartoffelkrebinetter. De er meget bløde og smelter nærmest på tungen, og så er de smækfulde af smag, for der er godt med chorizo, gedeost og hvidløg i dem!

Jeg fik den oprindelige opskrift fra en kollega, men jeg legede lidt videre med konceptet og skruede op for smagen af chorizo og hvidløg og dæmpede til gengæld gedeostmængden. Derudover udelod jeg forårsløg og tilføjede til gengæld lidt paprika.

Tortitas de papa

ca. 6 stk.

350-400 g kartofler
2 friske chorizo-pølser
2 fed hvidløg, pressede
100 g blød gedeost
1 æg
½ tsk paprika
salt
ca. 1½ dl rasp

Skrub kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt af, inden du hælder dem over i en skål.

Mos kartoflerne grundigt. Jeg anbefaler et piskeris med et stort hoved. Rør derefter æg, hvidløg og gedeost i.

Pil skindet af pølserne, smuldr pølsefarsen og steg pølsestykkerne i en klat smør på en pande. Når fedtet i pølserne er smeltet, fisker du forsigtigt pølsestykkerne op og lægger dem på to stykker køkkenrulle. Stil stegepanden til side men smid ikke fedtet ud!

Lad pølsestykkerne køle af, indtil de er håndvarme. Smuldr dem ud i krebinetfarsen, tilføj lidt salt og rør farsen sammen.

Lad den hvile et par minutter. Dejen er ret blød. Du kan overveje at røre en spsk hvedemel i, hvis du gerne vil have, at dine kartoffelkrebinetter bliver lidt mere kompakte.

Hæld rasp på en frokosttallerken. Form krebinetter af farsen og vend dem i rasp. Find stegepanden frem igen og steg dine  kartoffelkrebinetter i fedtet fra chorizo-pølserne. Tilføj evt. lidt smør, når du skal stege de sidste krebinetter.

Note: Fløjlsbløde kartoffelkrebinetter med masser af smag! Laver du disse i løbet af sommeren, vil en tomatsalsa eller majssalat passe godt til.

Vegetarburger med portobellosvampe

Vegetarburger med portobellosvampe

Jeg har længe overvejet at lave en vegetarburger, hvor selve burgerbollen er udskiftet med store portobellosvampe, og da jeg stødte på en pakke hvide, danske portobellosvampe i supermarkedet den anden dag, så købte jeg straks en pakke. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave quinoadunser 

Valnøddekage med ricotta og appelsin

Valnøddekage med ricotta og appelsin

Nødder er rigtig gode i bagværk, så i forbindelse med månedens nødde-benspænd skal jeg selvfølgelig også bage en nøddekage eller to. I første omgang blev det til denne valnøddekage, som jeg fandt inspiration til hos Newyorkerbyheart. Jeg valgte dog at skrue op for både valnødder 

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

Jeg fik afprøvet konceptet ‘kopkage i mikroovn’ ikke bare én men TO gange sidste weekend! Udover en dadelkage med karamelsauce bagte jeg også denne kopkage aka chokoladekage med kaffe og nødder, og igen fik gemalen lov til at agere testperson. Jeg havde egentlig planer om at finde en opskrift på en chokolade-kopkage, men jeg endte med at freestyle – udelukkende på mine erfaringer fra dadelkagen – og det gik heldigvis ret godt. Jeg har tilsat lidt mere kaffepulver i nedenstående opskrift i forhold til den udgave, jeg lavede, da jeg fandt ud af, at kagen godt kunne tåle lidt mere kaffesmag.

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

30 g mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraïbe
2 spsk smør
1 æg
2 spsk hvedemel
½ tsk vaniljeekstrakt
1 tsk kaffepulver
8-10 nødder – jeg brugte hasselnødder, men valnødder kan også bruges
1 spsk hakket mørk chokolade

Put smør i et højt krus og zap det i 20 sekunder ved 300 W. Vent et øjeblik og zap det igen i 20 sekunder. Brug en gaffel til at smøre det bløde smør ud på koppens indvendige side. Tilsæt chokoladen og zap det ved lav varme af flere omgange. Jeg varmede det ved 300 W i 20 sekunder, rørte rundt i kruset, zappede det 20 sekunder mere og fortsatte, indtil chokoladen var smeltet.

Jeg blandede derefter de tørre ingredienser i et andet krus. Ægget blev rørt ud i chokolademassen, inden de tørre ingredienser blev rørt i.

Kruset blev sat i mikroovnen og fik 30 sekunder ved 900 W. Jeg lod min kopkage hvile et øjeblik, da den var begyndt at blive lige lovlig høj, inden den fik yderligere 10 sekunder ved 900 W. Prik i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om den er færdig. Hvis ikke så gik den 10 sekunder mere.

… og sådan så min kopkage ud. Jeg havde en rest karamelsauce til overs fra dadelkagen, så det puttede jeg på kagetoppen sammen med lidt chokoladekugler, men den kan også sagtens spises, som den er her.

Note: Kopkage er en utrolig let og hurtig måde at lave en chokoladekage på. Jeg kunne især godt lide de små chokoladestykker, der var rørt i, for de var med til at gøre kagen blød og saftig.

kopkage, chokoladekage, chokolade, mørk chokolade, kage, dessert, kaffepulver, nødder, hasselnødder, æg, hvedemel, rørsukker, vanilje, vaniljeekstrakt, smør
Karl Johan remoulade

Karl Johan remoulade

Svampeturen for nylig bød ikke kun på tragtkantareller og rørhatte – vi fandt søreme også et par Karl Johan svampe. Sammen med de gule kantareller er Karl Johan svampene blandt de mest eftertragtede spisesvampe i de danske skove, så vi var glade for, at det 

Kopkage – dadelkage med karamelsauce

Kopkage – dadelkage med karamelsauce

Intet mikroovnsbenspænd uden en kopkage! Eller en kage i en kop. Kopkage er en let og hurtig måde at lave en lille portion kage på, og metoden er blevet ret populær de seneste år, så jeg tænkte, at det var oplagt at prøve konceptet, nu 

Hjemmelavet pappardelle med timian og Indigo-Rørhatte

Hjemmelavet pappardelle med timian og Indigo-Rørhatte

Vi har spist masser af svampe de sidste dage, eftersom vi fandt over 2 kg spisesvampe, da vi var på svampetur i weekenden. Det blev blandt andet til denne pastaret med hjemmelavet timianpasta, der blev kombineret med en dejlig svampestuvning.

Hjemmelavet pappardelle

Det er let at lave. Følg min opskrift på hjemmelavet pasta og tilsæt blot en spsk frisk timian, når du går i gang med at blande dejen (du kan selvfølgelig også lave pappardelle uden timian, men timianen går rigtig godt sammen med svampene). Læg mærke til, at den pastaopskrift er til tre personer – jeg gemte det sidste pasta til dagen efter, hvor det blev brugt til en resteret.

Du kan enten bruge en pastamaskine eller en kagerulle til at rulle pastadejen ud. Selvom vi har førstnævnte, så brugte jeg faktisk en kagerulle denne gang, og det var ikke så besværligt, som jeg troede – men det kræver selvfølgelig lidt armkræfter 🙂

Hjemmelavet pappardelle skal – når den er udrullet – skæres i strimler, der har en bredde på 2-3 cm, og derefter koges i letsaltet vand i ca. 3 minutter. Skyl pastaen i håndvarmt vand, så kogningen stopper med det samme, og pastaen ikke bliver for blød.

Svampestuvningen laver du af følgende ingredienser:

  • 300 g Indigo-Rørhatte (Karl Johan svampe eller evt. portobellosvampe kan også bruges)
  • en god klat smør
  • 1½ dl fløde
  • salt og peber
  • timian

Rens svampene og skær dem i mundrette stykker. Smelt smørret på en pande og steg svampene ved mediumvarme, indtil de er møre. Tilsæt fløde og lidt timian og lad det koge ind til halv mængde. Smag til med salt og peber og fordel svampestuvningen ud over den friske pasta. Drys med lidt frisk timian og servér med det samme.

Note: Hjemmelavet pasta smager skønt, og hjemmelavet pappardelle er ingen undtagelse – prøv det prøv det! Gerne sammen med en svampestuvning. Vær dog opmærksom på, at det er en temmelig mættende ret – især hvis du som jeg ikke er så vant til at spise pasta. Men godt smager det 🙂

LCHF-brød bagt i mikroovn

LCHF-brød bagt i mikroovn

Da vi var på svampetur i weekenden, fik vi samlet en del tragt-kantareller, så de skulle selvfølgelig indgå i madlavningen. Her var det meget fristende at lave en simpel svampestuvning, men så skulle jeg også have fat i noget brød… og så fik jeg lyst