Nye sjove madoplevelser
Den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit svenske benspænd, er den hyggelige ret raggmunk med bacon. Det er kartoffelpandekager, der serveres med stegt bacon eller flæsk samt – selvfølgelig – tyttebær. Raggmunk er nok mest tiltænkt som frokost eller aftensmad, men jeg synes …
Silviakaka er en enkel og sød svensk kage med glasur og kokos. Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til, hvor den har sit navn fra, for den er åbenbart ikke opkaldt efter den svenske dronning, som jeg først troede, den havde fået sit navn …
Svenskerne er ikke blot kendt for deres knækbrød, som jeg skrev om i går – deres kanelbullar er også meget værdsat her i Danmark. De minder en del om kanelsnegle men er helt overordnet formet lidt anderledes og indeholder mere sukker.
Svenskerne har som tidligere nævnt flere mærkedage for bestemte kager, og i dag er faktisk vaffeldag! Men jeg havde mere lyst til kanelbullar, og deres dag er først til oktober, hvilket jeg jo ikke kan vente på. Men vil du være true mod dagen, så kan du jo bage æblevafler i aften.
Jeg hentede inspiration fra Mathem men justerede på flere af målene og skruede blandt andet op for mængden af remonce.
ca. 16 stk.
25 g gær
2½ dl håndvarmt mælk
½ tsk salt
1 dl rørsukker
½ tsk kardemomme
125 g blødt smør
ca. 8 dl hvedemel
Remonce:
100 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 spsk kanel
Derudover:
1 æg, pisket
lys sirup
perlesukker
Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og smør og rør det grundigt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt og tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen kort og lad den så hæve i 1-1½ time.
Rør remoncen sammen.
Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Smør den ene halvdel af dejen (på den lange led) med remoncen. Læg den anden halvdel af dejen over og skær strimler på ca. 2 cm bredde. Tag en strimmel og sno den inden du snor den et par gange om din ene pegefinger. Stik spidsen af strimlen ind i midten af dejen, når du trækker fingeren ud. Sæt dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt, indtil du har formet alle kanelbullar. Pensl dem med pisket æg.
Bag dine kanelbullar ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sæt dem på en rist og pensl dem med lys sirup og drys dem med perlesukker.
Kanelbullar er – på grund af smørmængden – bedst samme dag, de er bagt, men de kan også sagtens fryses ned og lunes en anden dag.
Note:
Wallenbergara er nærmest den svenske udgave af de danske krebinetter/karbonader. En saftig kødbøf, der typisk serveres med kartoffelmos, kogte ærter, smørsovs samt – naturligvis – tyttebær. Og ja, det sidste er ofte tilbehør til svenske retter, men det kan være svært at få fat på …
Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld!
Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har prøvet Ikeas kødboller, så jeg måtte snuse lidt rundt på nettet for at finde nogle opskrifter, jeg kunne få inspiration fra. Jeg endte med at tage udgangspunkt i en opskrift på köttbullar fra Recepten men justerede på nogle af målene.
Du skal i øvrigt være forberedt på, at svenskerne serverer tyttebær til mange retter – også de svenske kødboller. Jeg havde lidt svært ved at finde tyttebær til denne ret men fik da fat i lidt tyttebærsyltetøj til sidst.
4-5 personer
500 g hakket kalv og flæsk
1 mellemstort løg, finthakket
1 dl mælk
1 dl rasp
2 spsk mel
½ tsk allehånde, knust
salt og peber
smør til stegning
Hæld mælk og rasp i en skål og sæt den i køleskabet i 10-15 minutter. Rør kødet sammen med blandingen. Tilsæt æg, løg og krydderier og rør godt rundt. Tilsæt mel så farsen bliver lidt mere fast.
Smelt smør på en pande og form små kugler af farsen (gerne så runde som muligt). Steg dem på panden, indtil de er gennemstegte.
Servér kødbollerne med kogte kartofler, syltede tyttebær/tyttebærsyltetøj samt syltede agurker.
Note: Det lille pift af allehånde klæder de svenske kødboller ganske godt.
Jeg fik denne opskrift på italiensk kartoffelgratin fra en kollega, og den er øjeblikkelig blevet min yndlingsgratin! Ja, den har tilmed slået min torskegratin, som jeg ellers holder meget af. Denne kartoffelgratin indeholder nemlig en gavmild mængde ost, og jeg eeeelsker ost! Det gør dog …
Elsker du de fyldte chokoladeskildpadder fra Toms, så er denne skildpadderoulade noget for dig! Den er en videreudvikling af en af bloggens allerførste opskrifter – en skildpaddelagkage, som jeg lavede i anledning af min svigerfars fødselsdag. Han var nemlig ret glad for chokoladeskildpadder, og da …
Så er jeg nået til sidste ret i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og jeg har valgt at sætte et sødt punktum i form af disse kokoskager med lime. De stammer fra ‘Karolines Køkken 6’ og er dermed fra et senere hæfte end de forrige retter.
Jeg justerede på flere af målene, og så lavede jeg nogle mediumstore kokoskager. Du kan dog godt få opskriften til at strække til flere kager, hvis du laver selve kokoskagerne knapt så brede og lidt tyndere. Så skal de dog også bages lidt kortere tid.
5 mediumstore kager
1 æggehvide
½ dl rørsukker
1½ dl kokosmel
rapsolie til bageplade
Fyld:
1½ dl fløde
2 spsk flormelis
1 tsk fintrevet skal fra økolime
1 spsk limesaft
Pisk æggehviden, indtil den er næsten stiv. Tilsæt sukkeret og pisk 1-2 minutter mere, til massen bliver sej. Pisk kokosmelet i.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og pensl et tyndt lag rapsolie på. Brug en ske til at forme kokoskager af dejen på bagepladen. Du skal bruge 10 stk, hvis du laver dem mediumstore som jeg gjorde.
Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dem køle af.
Pisk fløden til blødt skum. Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk kort, så det bliver en jævn og cremet masse. Put fyldet mellem to kokoskager og læg dem på en tallerken. Pynt med lidt friskrevet limeskal.
Note: Disse kokoskager med lime og lette og luftige. Du kan lægge dem sammen lige inden servering, men du kan også samle dem et par timer før og stille dem i køleskabet. Så bliver cremen lidt mere fast, og de er lettere at bide af.
Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære …
