Tag: æg

Pindsvine-småkager

Pindsvine-småkager

Man kan godt diskutere, hvor julede disse pindsvine-småkager er, men jeg faldt faktisk over dem, da jeg researchede på tyske julekager sidste år. Der nåede jeg desværre ikke at bage dem, men det kunne jeg så meget passende gøre i denne uge. Det er en …

Jeweled cookies

Jeweled cookies

Det er anden advent, og det er jo den perfekte dag til julekagebagning, så jeg har bagt jeweled cookies! Det er en julesmåkageopskrift, jeg fandt for nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til julebagningen, meen der nåede jeg altså ikke at prøve dem. …

Reuben Rolls

Reuben Rolls

Du kender måske Reuben Sandwich – en amerikansk sandwich fyldt med (uhørte mængder af) sprængt oksekød, ost og sauerkraut. Men vidste du, at den også kan laves som en sprød rulle?

Jeg faldt over en opskrift på det tidligere i år og har siden tænkt flere gange på, at den måtte jeg prøve at lave. Og den ville jo passe genialt ind i månedens amerikansk fastfood-benspænd. Kunne jeg så finde den i sidste uge, da jeg ville lave Reuben Rolls? Niksen biksen! Men så måtte jeg jo finde på noget andet.

Jeg fandt en dejopskrift hos Sidechef, som jeg tog udgangspunkt i. Derudover så jeg på Aarstidernes hjemmeside, at de anbefalede en metode til at lave en lyn-sauerkraut, hvis man ikke havde tid til at lave den rigtige udgave. Den kiggede jeg lidt på, men ændrede på sammensætningen.

Lyn-sauerkraut

3 dl revet spidskål
1 dl revet gulerod
1 tsk salt
½ dl rørsukker
1-2 spsk hvidvinseddike
½ tsk cayennepeber

Rør spidskål og gulerod sammen i en skål. Tilsæt salt, rørsukker og cayennepeber. Ælt det grundigt med fingrene og tilsæt så 1 spsk eddike. Ælt kålen yderligere og smag så til med eddike og/eller salt og sukker. Lad det trække i mindst en time og gerne lidt længere, inden du bruger den.

Så er det tid til at lave dejen.

Dej:
2½ dl hvedemel
lidt salt
3 spsk lunt vand
1 æg

Pisk vand og salt sammen i en skål og pisk så ægget i. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt dejen, til den er glat og smidig. Læg et fugtigt viskestykke over skålen og lad dejen hvile en halv times tid.

Ælt of lad hvile i en halv time.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen meget tyndt ud i et stort rektangel. Del dejen i seks lige store stykker.

Tid til Reuben Rolls

Lyn-sauerkraut
100 g cheddar, delt i seks lige store stænger
150-180 g skiver sprængt oksekød

Læg oksekød, sauerkraut og ost på midten af et stykke dej. Fold siderne på det ene led over fyldet. Fold derefter den ene side på den anden led og rul den så sammen hen over den sidste del af dejen, så fyldet bliver lukket helt inde. Fugt eventuelt kanten af den sidste dejfold inden sammenrulningen, så dejen hæfter endnu bedre fast.

Når du har rullet alle dine Reuben Rolls, så er det tid til at stege dem. Du kan tilberede dem ved at friturestege dem i olie. Du kan også vælge at pensle dem grundigt med rapsolie og derefter bage dem i ovnen ved ca. 210 grader. De skal have 18-20 minutter. Sørg for at pensle dem en gang mere, når du er halvvejs i bagetiden.

Tag dem ud og lad dem afkøle lidt, inden du spiser dem sammen med en dip og lidt ekstra sauerkraut. Dippen er lidt op til dig selv – om det skal være en sød chilisauce, en stærk chilisauce, en Thousand Island dressing eller noget helt tredje.

Note: Disse Reuben Rolls er ikke en tosset oplevelse. Jeg tilberedte dem i ovnen, og det blev et ganske fint resultat, men vil du have dem meget sprøde (og mere olierede), så skal du friturestege dem.

OBS! Pas på, når du skal spise dem – osten inde i dem er meget varm og flydende! 

Philly Cheesesteak Sandwich

Philly Cheesesteak Sandwich

Philly Cheesesteak Sandwich er en sandwich, der består af et langt, tykt brød (kaldet hoagie), der minder om vores hotdogbrød. Brødet flækkes og fyldes med tynde skiver af ribeye steak og smeltet ost. Det er ofte en provolone ost, der bruges. Den kan dog være …

Gözleme – tyrkisk madbrød

Gözleme – tyrkisk madbrød

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og blogger i dag om gözleme – et lækkert tyrkisk madbrød. Det kan laves med alskens slags fyld, og var det sommer, havde jeg klart lavet en version med aubergine. Denne gang holdt jeg mig dog …

Southern Fried Chicken

Southern Fried Chicken

Har du prøvet en Southern Fried Chicken med blue cheese dip til? Altså en sprød, saftig friturestegt kylling med en blåskimmeloste-dressing til? Well, det kan anbefales!

Jeg kom i tanke om retten, da jeg faldt over et gammelt blogindlæg hos Foodfanatic og måtte selvfølgelig lave den i anledning af mit amerikansk fastfood-benspænd. Jeg ændrede på krydringen og lavede en knapt så fed ostedressing til.

Normalt køber jeg hele kyllinger, men da jeg kun skulle bruge en halv til denne opskrift og samtidig faldt over økologiske kyllingestykker, der var på stop madspild-tilbud, så snuppede jeg sådan en pakke i stedet.

Southern Fried Chicken

2 personer

4-5 kyllingestykker (overlår/underlår)
1 dl kærnemælk
1 æg

Rub:
1 dl groft majsmel
1 dl hvedemel
1 spsk sød paprika
1 tsk chipotle
1 tsk cayennepeber
salt og peber

Derudover:
1-1½ l rapsolie – for eksempel det, du har brugt til corn dogs

Blue cheese dip:
½ dl blåskimmelost
2-3 spsk creme fraiche
evt. lidt honning og salt til at justere smagen

Pisk kærnemælk og æg sammen i en skål. Rør ingredienserne til rubben sammen i en anden skål. Varm olien op i en gryde. Den er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i den, og det bobler omkring den. Hold varmen på mediumhøj – den skal ikke være på max, for så bliver den for varm.

Vend et par kyllinge stykker i mælkemassen og vend dem derefter i rubben. Put dem forsigtigt i olien og lad dem stege. De skal have 10-12 minutter, når det er underlår/overlår – et par minutter mindre, hvis det er vinger eller bryststykker, der er delt i to-tre stykker.

Når kyllingestykkerne er friterede, lægger du dem på et par stykker køkkenrulle. Rør ost og creme fraiche sammen. Smag til med honning og/eller salt.

Servér din Southern Fried Chicken sammen med ostedippen og en frisk salat lavet på spidskål og gulerødder.

Note: Knasende sprød kylling, der har lidt bid fra krydderierne. Du kan sagtens putte mere cayennepeber i, hvis du ønsker en stærkere version – eller dryppe den med sriracha, hvis den skal bide lidt ekstra.

Kakaokrans – med appelsin

Kakaokrans – med appelsin

Jeg fik bagt en stor kakaokrans i weekenden, hvor jeg samtidig kunne slå to fluer med ét smæk. Dels kunne jeg medbringe en kage til fødselsdagsfejring senere samme dag, og dels fik jeg testet en opskrift, jeg har haft liggende i lang tid. Den var …

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche – fransk porretærte

Flamiche er en fransk porretærte, der stammer fra den nordlige del af Frankrig. Det er en mild vegetartærte, som enten laves som åben tærte eller med tærtelåg. Bunden laves på en let smørdej, hvor du enten kan bruge en butterdej eller briochédej. Og så er …

Gougeres – franske osteboller

Gougeres – franske osteboller

Det franske benspænd nærmer sig afslutningen, og en af de sidste retter bliver disse franske osteboller – gougeres. De findes i en del varianter, men laves oftest på gruyère, comté eller emmenthaler. Størrelserne kan også variere en del. Jeg har valgt at lave den mindste udgave, men du kan selvfølgelig lave dem større – så skal de blot bages lidt længere.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Kitchn. Jeg udelod dog sennepspulver og rettede målene til, så de passede bedre til danske mål.

Gougeres

12 stk

1 dl vand
60 g smør
1 dl hvedemel
en kvart tsk salt
2 æg
2 dl friskrevet gruyère eller comté

Tænd ovnen og sæt den på 230 grader.

Mens den varmer op, hælder du vand og smør i en kasserolle og varmer det op ved mediumvarme. Når smørret er smeltet, rører du melet i. Fortsæt med at røre i kasserollen med jævne mellemrum i ca. fem minutter. Hæld dejen over i en skål og lad dejen køle af (del den gerne lidt op, så det går hurtigere), indtil den er håndvarm. Pisk eller rør æggene i enkeltvis, indtil de er optaget i dejen og slut af med at røre osten i.

Fordel dejen i tolv lige store klatter på en bagepapirbeklædt bageplade. Sæt den i ovnen i fem minutter. Skru derefter temperaturen ned til 190 grader og bag dem yderligere i 18-20 minutter, indtil de er gyldne.

Lad dine gougeres køle lidt af, inden du serverer dem – gerne med et glas kold hvidvin til. Bliver de ikke spist samme dag, kan de holde sig flere dage i en lufttæt boks eller evt. fryses ned.

Note: Gougeres er en dejlig lille ostehapser, som du sagtens kan bruge som appetizer sammen med velkomstdrinken, når du får gæster. Den fungerer også fint på et ostebord eller som en hurtig eftermiddagssnack.

Madeleinekager

Madeleinekager

Madeleinekager er noget, jeg burde have bagt for mange år siden. Jeg har nemlig haft en form til dem liggende i mindst… otte år? Ja, det er lidt pinligt. Det er en silikoneform, og det er nok en af grundene til, at jeg siden har …