Recent Posts

Rejeblinis med dilddressing

Rejeblinis med dilddressing

I søndags holdt vi påskefrokost sammen med familien, og her serverede jeg rejeblinis med dilddressing som forret. Det blev i øvrigt også til flere ‘gamle’ retter såsom langtidsstegt lammekølle og citronsnitter. Jeg tog udgangspunkt i de speltblinis, jeg før har bagt, men lavede dem på …

Frisk kinesisk agurkesalat

Frisk kinesisk agurkesalat

I fredags havde vi besøg, og her serverede jeg asiatisk mad – nærmere bestemt panang karry samt en frisk kinesisk agurkesalat, jeg oprindeligt så hos Foodfanatic. Jeg undlod dog kinesisk sort eddike samt brugte mere olie. Frisk kinesisk agurkesalat ca. 3 personer 1 agurk2 fed …

Rejesoufflé

Rejesoufflé

Hvis du får gæster i påsken og mangler en idé til forretten, så prøv denne rejesoufflé. Ja, jeg ved godt, at mange er lidt bange for at lave soufflé, da den kan risikere at klaske sammen, hvis man tager den ud for tidligt, men prøv at lave den alligevel. Og husk at den smager af det samme, selv hvis den taber pusten inden serveringen. Denne her blev fra start ikke voldsomt høj, men skrumpede lidt efter et par minutter.

Jeg tog udgangspunkt i opskriftkort, jeg fandt sammen med nogle virkelig sjove, da jeg fik en kasse med gamle opskrifter fra et familiemedlem. Jeg justerede lidt på hvedemel og smør, og så tilføjede jeg lidt tørret dild for at give souffléen ekstra smag.

Rejesoufflé

2 personer

50 g små, pillede rejer
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
1 dl fløde
1 æg
1 tsk tørret dild
salt og peber

Knæk ægget og hæld æggehviden over i en skål. Gem æggeblommen. Pisk æggehviden stift.

Smelt smør i en kasserolle og pisk hvedemelet ud i det. Pisk fløden i og tag så kasserollen af varmen. Tilsæt krydderierne og rør godt rundt og pisk så æggeblommen i. Hak rejerne let og vend dem i soufflédejen, inden du med let hånd vender æggehviden i dejen. Fordel din rejesoufflé i to smurte ildfaste forme (på størrelse med ramekiner) og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. et kvarter.

Tag dem ud og servér dem med det samme – evt. med en lille kvist frisk dild og/eller et par rejer.

Note: Det er en mild, luftig og lækker rejesoufflé. Den fik ros med på vejen af gemalen, så det er næppe sidste gang, at jeg laver denne.

Er du på udkig efter flere rejeforretter, så kan jeg anbefale rejeroulade, rejer i filodej samt rejer i avokado.

Kærnemælksfromage

Kærnemælksfromage

Mit piskeris-benspænd er jo ret oplagt til desserter, så jeg har blandt andet pisket (!) denne kærnemælksfromage. Den har en ret mild smag med et frisk syrligt pift fra kærnemælk og citron. Du kan pynte den med friske eller syltede bær – eller måske lidt …

Restaurant Frank

Restaurant Frank

I sidste måned spiste vi på Restaurant Frank, der ligger tæt på Kongens Nytorv i København. Stedet har fået ret gode anmeldelser de seneste par år, så det var et oplagt valg, da jeg gerne ville spise ude på min fødselsdag. Desværre blev billederne ikke …

Ærteomelet

Ærteomelet

Jeg er allerede godt i gang med månedens piskeris-benspænd, og her var første eksperiment en ærteomelet. Jeg havde nemlig nogle æg, der trængte til at blive brugt, og så tyr jeg næsten altid til omeletter. Jeg har lavet flere varianter gennem tiden – blandt andet en almindelig omelet fyldt med laks og en spinatomelet – og nu fik jeg lyst til at lave en ærteudgave. Der er et eller andet ved ærternes grønne farve, som straks gør mig i forårshumør, og det trænger jeg til efter sidste uges snevejr.

Ærteomelet

2 personer

200 g ærter, frosne
7-8 mellemstore æg
1 dl mælk
1 tsk timian
1 dl revet ost
salt og peber
smør til stegning

evt. fyld kan være serranoskinke eller dampede grøntsager

Kog ærterne møre og hæld vandet fra. Blend ærterne sammen med mælk, timian, salt og peber. Pisk æggene sammen i en skål og pisk derefter ærtemassen i, indtil du får en ensartet masse. Smelt lidt smør på en pande og hæld halvdelen af æggemassen ud på den. Hold pandens temperatur på medium – den må endelig ikke være for høj, da omeletten så ikke bliver ordentlig gennembagt. Drys halvdelen af osten ud over omeletten og lad den bage stille og roligt på panden. Når overfladen er stivnet, lægger du fyldet på din ærteomelet, inden du forsigtigt lader den glide over på en tallerken. Du kan evt. lave et lille vip med panden, når omeletten glider af, så du folder omeletten.

Du kan servere den som den er. Jeg lavede en sennepsdressing, hvor jeg udskiftede hvidvinseddike med citron, og fordelte lidt af den ud over omeletten.

Note: Det er en enkel og saftig ærteomelet. Den er let at lave, så den er oplagt som en hurtig aftensmadløsning, hvis man ikke er så mange (eller hvis man hiver to pander frem på én gang).

April: Med piskeris

April: Med piskeris

Nå, men i denne måned skal piskerisene frem! Månedens benspænd er nemlig madlavning med piskeris, og et eller andet sted er det jo lidt sjovt, at jeg først har det benspænd nu. Jeg mener… altså… på grund af bloggens navn 🙂 Det er jo et …

Kakaosuppe

Kakaosuppe

Denne kakaosuppe bliver den sidste 30’er-ret, jeg når, inden jeg begynder på denne måneds benspænd. Og hvad er kakaosuppe så? Ja, det er faktisk bare varm kakao toppet med tvebakker (eller hvad du nu har lyst til). Jeg så opskriften i den kogebog, som en …

Ingridkager

Ingridkager

Jeg nærmer mig afslutningen på 30’er-benspændet, og her har jeg blandt andet nået at bage Ingridkager. Det var ikke en småkage, jeg kendte til, før jeg så den i indholdsfortegnelsen i en kogebog, som en af bloggens læsere viste mig billeder fra.

Jeg måtte researche lidt på den og kunne se hos Vi bager gammeldags, at det er en julesmåkage. Og er der ikke noget med, at julen varer lige til påske? I hvert fald har vi haft sne de seneste dage, og det er jo (desværre) et sjældent syn ved juletid, så det var da en oplagt chance for at tage billeder af julesmåkager.

Småkagerne lægges sammen om ribsgelé, men har du ikke det på lager, kan du eventuelt eksperimentere med lidt syltetøj som fyld i stedet.

Ingridkager

ca. 10 stk.

½ dl rørsukker
2 dl hvedemel
80 g blødt smør
lidt salt

Derudover:
flormelis
ribsgelé

Rør sukker, hvedemel og salt sammen i en skål. Gnid smørret ud i det og ælt det let med fingrene, indtil du har en ensartet dej. Læg den i køleskabet i en halv time.

Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud i et ca. 3 mm tykt lag. Brug en udstikker på 4 cm i diameter til at trykke små kager ud og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Varm ovnen op til 220 grader og bag kagerne i 7-8 minutter, indtil de er letgyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af, inden du – mens de stadig er lune – vender dem i flormelis. Saml dem to og to med en klat ribsgelé imellem og spis dem kort tid efter.

Note: Ingridkager er søde, sprøde og lidt syrlige (på grund af ribsgeléen) på samme tid. Gemalen omtalte dem som helt fantastisk gode, så jeg ramte åbenbart lige noget, han trængte til. Dem må jeg huske at bage igen til jul 🙂

Carpaccio af broccoli

Carpaccio af broccoli

Her kommer en sjov og anderledes forret – nemlig carpaccio af broccoli! Jeg så ideen for over ti år siden (!) på bloggen Det Lyseblå Køkken. Jeg har faktisk ingen god undskyldning for, hvorfor jeg så ikke har fået prøvet det af siden, men nu …