Recent Posts

Museumsdag – og chokolade…

Museumsdag – og chokolade…

Fredag havde vi planlagt som museumsdagen, og det viste sig at være et godt valg, for vejret var temmelig trist og vådt den dag. Vi tog først forbi Check Point Charlie, som jeg havde fået anbefalet af flere. Udstillingen beskrev først og fremmest de første …

KaDeWe

KaDeWe

Welcome to heaven! Heaven of food! Efter de kulturelle inputs sluttede vores gåtur i en af de mest lovpriste bygninger i Berlin – KaDeWe! Et slaraffenland for den glade shopper. Der var pyntet op til jul big time, og den lyserøde karrusel kunne helt sikkert …

Don’t mention the war!

Don’t mention the war!

Berlin, rejse, udstillingSom historisk by er Berlin meget spændende – og ikke kun på grund af 2. Verdenskrig. Det var nu først og fremmest krigsrelaterede museer og udstillinger, vi opsøgte under ferien.

Udstillinger og referencer til muren – eller den tidligere mur bør det hedde – er jo nærmest umulig at undgå, når man tager til Berlin. Særligt med 20 års jubilæet i år for murens fald.

Det er lidt underligt at forestille sig, at det kun er 20 år siden, den blev revet ned. Selvom jeg kan huske det fra min barndom, så har verden ændret sig meget siden da – på godt og ondt.

Berlin, rejse, udstillingEn af de mest spændende steder, vi kom forbi på vores vandretur om torsdagen var det store mindesmærke for de jøder, der blev dræbt under krigen. Når man ser det fra udkanten, så synes jeg, det ligner kister eller gravmonumenter, der har næsten samme højde. Bevæger man sig derimod længere ind mod midten, så opdager man pludselig, at stedet er meget dybt, og de midterste sten er ret høje – højere end et normalt menneske. På den måde forsvinder man nærmest i en dyb labyrint. Fascinerende.

Brandenburger Tor, Berlin, rejse, udstillingVi var selvfølgelig forbi Brandenburger Tor. Imponerende byggeri – og smuk i det klare vejr.

Rigsdagen, Berlin, rejse, udstillingRigsdagen rundede vi også hurtigt. Der var dog en del mennesker, der stod i kø for at komme op på bygningen, hvor man kan se ud, så vi gik videre.

Berlin, rejse, udstilling, tankOg sidst men ikke mindst skulle vi lige over for at se de to russiske tanks, som tyskerne har pålagt sig selv at passe de næste mange år frem. Det virker en smule masochistisk at beslutte sig for at vedligeholde monumenter over sejrherrens krigsmateriel…

Weilands Wellfood og julemarked

Weilands Wellfood og julemarked

Vi har som sagt været i Berlin de sidste fire dage, og det har været en skøn tur! Jeg har længe drømt om at opleve de store julemarkeder i udlandet, og det lykkedes mig at lokke gemalen med på at tage til Berlin nogle dage …

Djævlecupcakes, frokostbøf og bogord

Djævlecupcakes, frokostbøf og bogord

I aftes bagte jeg disse djævlecupcakes, som jeg havde lovet, at gemalen kunne tage med til kollegerne. Opskriften så jeg hos MissMuffin for et par måneder siden, og ikke alene er den uforskammet let at lave – kagerne smager også utrolig godt! Djævlecupcakes med chokoladecreme …

Oliventærte

Oliventærte

I lørdags fik jeg noget rigtig lækker mad, da jeg besøgte vegetarvennen, og det inspirerede mig til at bage denne oliventærte.

Opskriften er fra ‘Den store vegetariske kogebog’, som indeholder rigtig mange gode opskrifter. Retten er ikke for de kalorieforskrækkede, og jeg valgte da også at pille lidt ved den på den front, men det smagte stadig aldeles glimrende! Jeg justerede lidt og brugte blandt andet fuldkornshvedemel samt skar lidt ned på olie og ost.

Oliventærte

3-4 personer

Dej:
150 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
90 g smør, hakket
2 æggeblommer
1-2 spsk vand

Fyld:
1 spsk olivenolie
2 spsk dijonsennep
15 g smør
6 almindelige tomater
3 løg i tynde skiver
1 tsk basilikum
25 g oliven, hakket
revet ost

Mel og smør puttes i blenderen og blendes, til det ligner revet parmesan. Tilsæt æggeblommer og vand og blend igen, til dejen har samlet sig. Dejen tages ud på et melet bord og æltes fort sammen. Pak den ind i film og stil den i køleskabet i en halv time.

Dejen udrulles, så den passer til en tærteform. Når formen er beklædt med dej, udklippes et stykke bagepapir, så det passer til formens bund. Oven på papiret bredes et lag tørrede bønner, og tærten forbages nu ved 210 grader i 15 minutter. Fjern derefter bønner og papir, og lad tærten afkøle et par minutter. Bland olie og sennep og smør det på bunden.

Smelt smør i en lille gryde og svits løg og tomater heri. Hæld blandingen ud over den smurte tærtebund. Drys oliven og basilikum ud over og slut af med revet ost. Bag tærten ved 210 grader i 20 minutter.

Note: Denne oliventærte er sååå god! Vi har fået resterne af den i dag, og den fik atter ros fra gemalen. Den skal helt sikkert laves igen ved lejlighed!

Mascarponekage med nougat og syltede nødder

Mascarponekage med nougat og syltede nødder

Denne mascarponekage er en virkelig lækker og syndig sag – så er du advaret! Et par kække kolleger mente bestemt, at jeg skulle give kage, nu vi har købt hus. Jeg var ikke uenig, men det var først i søndags, at jeg havde tid til …

Rejeomelet med spinat

Rejeomelet med spinat

Denne rejeomelet røg på bordet, da jeg skulle lave hurtig aftensmad. Selvom jeg har nået en del ting i dag, så er der stadig mange punkter på min dosmerseddel – argh! Nå, jeg kan forhåbentlig nå nogle af dem på tirsdag – i morgen skal …

Burger i spinatbolle

Burger i spinatbolle

Denne saftige spinatbolle kan let bruges til en burger. Og vi ved jo alle, at man er pivcharmerende, når man spiser burger. Derfor havde jeg også lavet det til aftensmad, da vi havde gæster i tirsdags. Bare rolig – det var nogen, der kender os rimelig godt, og som alligevel synes, vi er fjollede.

Jeg havde bagt spinatboller dagen før samt stegt bøfferne på forhånd, så det tog ingen tid at smække sammen. Bolleopskriften er fra den dejlige kogebog ‘Varm på brød og lun på boller’, hvor jeg har brugt findelt spinat op i stedet for helbladet, så de blev en anelse grønnere at se på. Desuden havde jeg ikke så meget tid, så hævetiden blev kortere end i den originale opskrift.

Spinatbolle
12-15 stk.

600 g hvedemel med højt proteinindhold (over 10%)
300 g ristet durummel
100 g groft mel
170 g frossen optøet spinat (helbladet)
7 dl vand
30 g salt
20 g gær

Durummelet fordeles i en bradepande og ristes i cirka et kvarter ved 200 grader. Spinaten optøes og presses fri for væde. Vand, salt og gær blandes, og det meste af spinaten røres i. De forskellige meltyper røres derpå i. Der røres/æltes ca. fem minutter, indtil dejen slipper skålens kant. Dejen hviler et par timer på køkkenbordet eller natten over i køleskab.

Dejen hældes ud på bordet og skæres i ca. 15 stykker, der lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav et snit i toppen af bollerne og tryk et par spinatblade i. Dejen kan også rulles til boller eller flutes, der efterhæver en time.

Bages ved 230 grader i 10-15 minutter.

Note: Jeg havde ikke så meget tid mandag aften, og jeg havde egentlig tænkt mig at lave en anden bolleopskrift, så bollerne fik kun lov til at hæve i 1½ time – mere tid havde jeg ikke afsat.

Syltede græskar med vanilje og kanel

Syltede græskar med vanilje og kanel

Vi er stadig lidt kulrede efter i går. Men fik vi fejret det? Mja… lige efter underskriften susede vi på indkøb, og jeg havde ikke helt tankerne med mig, så jeg glemte at købe noget, der kunne bruges til aftensmad! Vi havde ikke så meget …