Recent Posts

Restaurant Je t’aime

Restaurant Je t’aime

Jeg har endelig besøgt Je t’aime, der ligger tæt på Dybbølsbro Station i København. Vi skulle lige nå at hygge med et vennepar, inden de gik på sommerferie, og så var lækker fransk bistromad da lige sagen. Je t’aime har en menu til 475 kr, …

Daal med spinat

Daal med spinat

Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema. Jeg har tidligere lavet …

Onsen egg

Onsen egg

Jeg lavede faktisk onsen egg i forbindelse med mit japanske benspænd for et halvt år siden, men jeg var ikke særlig tilfreds med rettens udseende, så jeg fik aldrig blogget om det. MEN – nu har jeg ændret lidt på tilberedningsmetoden, og så får den altså lov til at komme på bloggen.

Hvad var problemet? Jeg syntes, at det tilberedte æg manglede form, og at for meget af hviden forsvandt under tilberedningen. Så jeg valgte at pochere på den måde, jeg normalt gør, og selvom det så kommer til at se lidt mere kompakt ud, så var jeg langt mere tilfreds med resultatet.

Den oprindelige opskrift stammer fra Japan Centre, men jeg ændrede som sagt tilberedningsmetode samt justerede en smule på saucen.

Onsen egg

2 personer

2 æg
½ dl soyasauce – gerne med lavt saltindhold
1½ tsk dashipulver – eller ½ spsk bonitoflager
½ dl mirin eller sød hvidvin

Først skal du tilberede æggene. Jeg vil foreslå, at du følger min guide til at pochere æg (en virkelig let og stressfri metode).

Når du putter de indpakkede æg i gryden med vand, hælder du straks derefter soyasauce, dashipulver og mirin/hvidvin i en lille kasserolle på komfuret og tænder for den plade/blus.

Når æggene er tilberedt, lægger du dem i hver sin lille skål. På det tidspunkt skulle saucen gerne være klar (smag lige på den først). Fordel saucen ud over de to æg, og så er din forret klar.

Onsen egg skal serveres, som den er – eventuelt med lidt fintsnittet forårsløg eller purløg drysset over.

Note: Jeg synes, at onsen egg er en ret lækker forret, som samtidig er hurtig og let at lave. Den er selvfølgelig lidt besværlig, hvis du skal lave til mere end 2-3 personer på én gang, men omvendt får jeg lyst til at teste det. Man bør vel blot varme flere gryder med vand, så man tilberede æggene på samme tid.

Restaurant Pomle Nakke

Restaurant Pomle Nakke

På Falster ligger traktørstedet Pomle Nakke, og her spiste jeg frokost for et par uger siden, da vi var lørdagsudflugt sydpå. Pomle Nakke ligger ud til vandet og har en skøn udsigt, så det er oplagt at sidde udenfor om sommeren – hvis vejret da …

Juli: Flere indiske retter

Juli: Flere indiske retter

Den indiske madlavning fortsætter her i juli. Jeg forlænger nemlig juni måneds indiske benspænd, for jeg har stadig masser af indiske retter, jeg gerne vil afprøve. Er du fast læser af bloggen, så er det næppe en overraskelse for dig. De senere år har jeg …

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge andre grøntsager, så jeg fik lyst til at lave pakora med svampe.

Jeg har tidligere blogget om løg-varianten, så jeg tog udgangspunkt i denne opskrift. Løg blev udskiftet med svampe, og jeg undlod hvedemelet og brugte kun kikærtemel. Derudover udelod jeg hvidløg denne gang.

Pakora med svampe

2-3 personer

200 g små eller mellemstore svampe

Dej:
1 dl kikærtemel
½ tsk stødt koriander
½ tsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
½ tsk garam masala
½ tsk salt
ca. 1 dl vand
0,5-0,7 l rapsolie

Skær foden af svampene og skyl dem. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Rør kikærtemel sammen med krydderierne. Tilsæt halvdelen af vandet og rør mere i. Du skal have en relativ tyktflydende dej.

Hæld olie i en lille kasserolle og varm det op. Du kan teste, om det har nået den rette temperatur, ved at stikke den ikke-svovlklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring træet, er olien klar. Vend 3-4 svampe i dejen, så de er helt dækkede og løft dem op hver især med en gaffel, så overskydende dej kan dryppe af. Læg dem i olien og steg dem i et par minutter, indtil de er ret gyldne. Tag dem op med en hulsi og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige svampe på samme måde.

Har du dej til overs, kan du prøve at vende andre grøntsager i det og stege dem på samme måde. Jeg prøvede med et par aubergineskiver, og det blev helt vildt godt!

Pakora med svampe kan serveres som appetizer, forret eller som en del af en hovedret – gerne med en semistærk eller syrlig dressing til.

pakora med aubergine, aubergine pakora, aubergine, indbagt aubergine, friteret aubergine, friturestegte auberginer, kikærtemel, garam masala, chili, gurkemeje, koriander

Restaurant Urten

Restaurant Urten

Den vegetariske restaurant Urten satte scenen, da jeg for nylig skulle mødes med en tidligere kollega, der er lige så glad for spændende mad som mig. Jeg var faldet over restauranten, da jeg kiggede efter interessante spisesteder i Indre By, og jeg kunne naturligvis ikke …

Dyreryg i tomatsauce

Dyreryg i tomatsauce

Jeg fik en lille dyreryg fra min far for nylig, da han ind imellem får vildtkød fra jægerne i lokalområdet. Vildtkød er ret fedtfattigt, så det er ikke lige et stykke kød, man steger i ovnen – men man kan til gengæld sagtens bruge det …

Lam i spinat

Lam i spinat

Lam i spinat er en af de retter, jeg oftest har bestilt, når vi har spist på indiske restauranter. Derfor skulle jeg naturligvis lave det i forbindelse med mit indiske benspænd i denne måned. Jeg lavede retten for nylig, da vi havde gæster, og de syntes så godt om det, at et af børnene bad om opskriften bagefter! Det må da kaldes en succes.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, men skar blandt andet kraftigt ned for kødmængden. Kogebogen er ca. 15 år gammel, og det er ret tydeligt, at man var vant til noget større kødmængder dengang. Jeg holdt lidt igen med chilien, da retten skulle serveres for børn, men det krydderi kan du godt skrue lidt op for, hvis du serverer retten for voksne.

Jeg har også skruet ned for vandmængden i nedenstående udgave, for jeg syntes, at den blev lidt for vandet, hvis man brugte så meget vand som i den originale opskrift.

Lam i spinat

ca. 8 personer

700 g lammekød, skåret i tern
rapsolie til stegning
1 spsk smør
2 mellemstore løg, hakkede
4-5 fed hvidløg, pressede
1 spsk finthakket frisk ingefær
6 kardemommekapsler
6 nelliker
1 tsk hele peberkorn
1½ spsk stødt koriander
½-1 spsk chilipulver eller cayennepeber
1½ spsk gurkemeje
1½ spsk garam masala
½ l vand
500 g frossen spinat
2 dl fløde
salt

Hæld olie og smør i en stor høj pande og brun lammekødet i det. Tag kødet op, hæld lidt mere olie i panden og svits løg, hvidløg, koriander, chili, gurkemeje og garam masala på panden, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt ingefær, steg i yderligere et minut og vand så lammekødet i blandingen. Tilsæt vand. Læg peberkorn, kardemommekapsler og nelliker i en lille krydderi-si eller tepose og læg den i panden.

Lad retten simre i en halv times tid uden låg. Hvis det er ved at koge tør, så tilsæt en smule vand. Rør spinat og fløde i og varm retten godt igennem. Tag krydderi-sien op og smag retten til med salt.

Lam i spinat spises med kogte ris, naanbrød og/eller tandoori-blomkål.

Note: Bortset fra at saucen blev lige lovlig vandet (hvilket du gerne skulle undgå, nu hvor jeg har skåret ned i vandmængden i retten) så var dette en succes.

Restaurant Bosaba

Restaurant Bosaba

Restaurant Bosaba er en af Roskildes nyere restauranter og ikke et sted, vi har fået prøvet – indtil for et par uger siden, hvor vi endelig havde tid til at kigge forbi. Restauranten har et ret bredt menukort, da de satser på et fusionskøkken, der …