Recent Posts

Stikkelsbærkage med marcipan

Stikkelsbærkage med marcipan

Denne stikkelsbærkage med marcipan kom på bordet sidste weekend, hvor vi havde gæster på besøg. Det er jo snart sæson for friske stikkelsbær igen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få brugt de sidste i fryseren. Jeg havde grønne stikkelsbær på lager, men kan …

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit …

Lamme karahi

Lamme karahi

Lamme karahi er en forholdsvis enkel indisk lammestuvning og selvfølgelig en ret, jeg skulle lave i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned. Der er knapt så mange forskellige krydderier i denne ret, ligesom der heller ikke indgår løg. Til gengæld får simretiden virkelig retten til at smelte på tungen!

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen “Dhaba Walla” men skruede lidt op for mængden af nogle af krydderierne og brugte kun frisk koriander som pynt. Jeg har også skruet ned for mængden af vand i forhold til, hvad jeg brugte, for jeg syntes, at retten ellers bliver lidt for vandet.

Lamme karahi

3-4 personer

500 g lammekød, skåret i mundrette stykker
rapsolie til stegning
1 spsk skrællet og hakket frisk ingefær
3 fed hvidløg, pressede
1 spsk sød paprika
1 spsk spidskommen
1 spsk stødt koriander
1 tsk chili
4 grønne kardemommekapsler
1½ dåse flåede og hakkede tomater
1 dl vand
salt og peber

Derudover:
frisk koriander til pynt

Hæld olie i en stor gryde og brun lammekødet i det. Rør hvidløg og ingefær i og steg i yderligere et par minutter. Tilsæt krydderierne (kardemommekapslerne kan du putte i en krydderi-si eller i en lille tepose, så de er lettere at fjerne inden servering). Rør godt rundt og steg det i et par minutter, så krydderierne bliver varmet godt op. Tilsæt tomater og vand og læg låg på gryden. Lad din lamme karahi simre en times tid. Kig til retten undervejs – hvis den er ved at koge tør, så tilsæt lidt mere vand.

Tag låget af gryden og giv retten yderligere ti minutter, så den har mulighed for at koge lidt ind. Smag til med salt og peber.

Lamme karahi kan spises sammen med kogte ris og/eller friskbagt naan og forskellige grøntsagsretter. Prøv for eksempel brinjil eller indisk salat.

Note: Lamme karahi er en mild ret og derfor en oplagt gæsteret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere chili, hvis du ønsker en stærkere udgave, men du kan også blot servere nogle stærke chutneyer ved siden af.

Sød mangochutney

Sød mangochutney

Der kom sød mangochutney på bordet sammen med en masse andre indiske retter, da gemalen havde kolleger på besøg i sidste uge. I går skrev jeg om den indiske aubergineret, og nu er turen kommet til en sød mangochutney, som jeg eksperimenterede mig frem til. …

Brinjil – indisk aubergineret

Brinjil – indisk aubergineret

Her er en indisk aubergineret, som du bør prøve denne sommer! Brinjil er bagte aubergineskiver i en krydret tomatsauce. Den kendes også som baingan visse steder i Indien, hvor man moser de bagte auberginer undervejs i processen. Jeg faldt over retten i kogebogen ‘Dhaba Walla’, …

Indisk toast

Indisk toast

Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay Toast og findes i mange versioner. Det er dog næsten altid et stykke toastbrød, der er dyppet i en krydret æggeblanding og derefter stegt, til den er gylden og sprød.

Det er vigtigt at bruge toast af god kvalitet – og det kan være svært at finde (synes jeg). Du kan selvfølgelig selv bage toastbrød, men ellers prøv at finde noget toastbrød, der er frisk og saftigt.

Indisk toast

2 personer

2 stykker toastbrød
2 æg
½ dl mælk
2 spsk finthakket rødløg
1 tsk finthakket frisk chili
2 dl friskrevet cheddar
salt
smør til stegning
lidt frisk koriander, hakket

Pisk æg og mælk sammen og rør derefter løg, chili, ost (tag to spsk ost fra inden) og lidt salt i. Smelt et par spsk smør på en stor pande. Dyp de to stykker toastbrød i æggeblandingen og steg dem nogle minutter på den ene side, indtil de bliver gyldne. Vend dem om og steg dem yderligere et par minutter. Hæld resten af æggeblandingen over, drys med koriander og vend de to toastbrød. Steg dem, indtil æggemassen er stivnet. Drys det sidste revne ost over og pynt med lidt koriander.

Indisk toast serveres varm – enten alene eller sammen med et spejlæg.

Note: Dette er en aldeles glimrende mellemret – men smørstegt brød er jo altid skønt. Jeg serverede den til frokost sammen med et par andre småretter. Vil du have en lidt mere europæisk version, kan du overveje at servere den sammen med en grøn salat.

Er du på udkig efter andre gode toastretter, så prøv den portugisiske Francesinha, en Croque Monsieur eller en asiatisk rejetoast.

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri er en indisk æggeret, der minder meget om røræg. Og så er det også en ret, jeg ikke kendte til, før jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd. Du kan selvfølgelig servere den som morgenmad – gerne med lunt brød til – men …

Kokoskylling

Kokoskylling

Denne kokoskylling stammer fra det indiske køkken og er derfor naturligvis en del af månedens indiske benspænd. Jeg har været så heldig at låne en spændende indisk kogebog – ‘Dhaba Walla’ af en kollega, og her faldt jeg over en opskrift på kokoskylling (eller coconut …

Myntechutney

Myntechutney

Der skal selvfølgelig myntechutney til, når jeg laver indisk mad i denne måned! Myntechutney tager kun et par minutter at lave, men kan holde sig i flere dage i køleskabet, hvis du ikke får brugt det hele samme dag.

Jeg har vanen tro plantet lidt mynte i haven (selvfølgelig i en potte, så den ikke spreder sig), så det var en fin anledning til at plukke lidt af den.

Myntechutney

2-3 personer

1 dl friske mynteblade, hakkede
1 forårsløg, pillet og hakket
1 fed hvidløg
½ grøn chili – uden kerner*
lidt salt
eventuelt lidt sukker
saften fra en lime
1-2 spsk vand

*gem kernerne og blend dem i chutneyen til sidst, hvis du gerne vil have en stærkere udgave

Hæld mynteblade, forårsløg, hvidløg, chili, limesaft og 1 spsk vand i en lille minihakker eller blender. Blend det til en ensartet masse og smag til med salt og sukker. Du kan som sagt også blende lidt chilikerner i, hvis du gerne vil have en stærkere udgave. Ønsker du lidt mere tekstur i din myntechutney, så tager du blot et par mynteblade mere, finthakker dem og rører dem i.

Du kan servere chutneyen som tilbehør til indiske retter men også en lang række sommerretter såsom hjemmerøget laks eller grillet kylling.

Juni: Indisk mad

Juni: Indisk mad

Nu skal der indisk mad på tallerkenen! Jeg har valgt en af mine yndlings-madkulturer som månedens benspænd til trods for, at jeg har blogget om en del indiske retter gennem tiden. Men det er jo et køkken, der spænder over virkelig mange retter, så jeg …