Nye sjove madoplevelser
Vores frugtfad bugner for tiden – og ikke kun på grund af månedens benspænd – så til aftensmaden var det tid til at udrydde nogle bananer, og de kunne meget passende få følgeskab af noget karry, kylling og jordnødder i denne kyllinge-karryret! Jeg havde tænkt …
Mens jeg har underholdt med indlæg om Frankrigsturen, så har gemalen og jeg også brugt de sidste dage på at socialisere med de to kære væsner, som er flyttet ind hos os. Mandag aften blev vi nemlig ENDELIG katteejere, da vi hentede Leopold og Luna …
Lørdag aften tog vi til Valbonne for at spise aftensmad på en af fortovsrestauranterne på den lille åbne plads. Vi endte på L’Auberge Provencale og bestilte en treretters menu til 26 euro. Mens vi ventede på forretten, fik vi sådan en lille hapser, men vi fandt ikke helt ud af, hvad det var. Brødet var smurt med et tyndt lag fiskepålæg (?) med en oliven på, og så var det saltet grundigt. Det smagte ok, men var mere interessant end godt.
Til gengæld var forretten ganske imponerende. De fleste af os havde valgt en tallerken med seks små retter til forret, og hvert par fik sådan en tallerken til deling. Der var to små skiver brød – den ene med en dejlig og tilpas krydret auberginepuré og den anden med noget, jeg ikke kan huske længere. Gode, knasende hapsere. Den indbagte squash var lidt for anonym i smagen og blev kun en smule bedre med lidt salt, mens den indbagte gedeost krydret med frisk mynte var en lille genial mundfuld. jeg vidste ikke, at mynte klædte gedeost så godt, men det skal jeg huske til en anden gang!
Der var også en farseret tomat, som godt kunne have trængt til lidt flere krydderier, og til sidst var der et stykke brød med foie gras og et lille stykke stegt and. Nu er jeg ellers ikke til foie gras, men jeg må indrømme, at det smagte overraskende godt sammen med det stegte andestykke.
Til hovedret fik jeg et mediumstegt andebryst med figen- og honningsauce samt en slags flødekartofler, gratinerede squash og noget, der lignede en sandwich af kompakt kartoffelmasse, men som jeg ikke kunne identificere.
Retten smagte virkelig, virkelig godt – anden var lige så mør, som den skulle være, og sat sammen med figen- og honningsaucen blev det gode og velsmagende mundfulde, der signalerede forkælelse. Tilbehøret var også godt – der var en fin balance mellem at smage uden at overdøve – og de gik godt i spænd med kødet og saucen. Især de tynde kartoffelskiver forsvandt som dug for solen!
Dessertudvalget hos L’Auberge Provencale var desværre ikke nær så spændende som resten af kortet, så jeg nøjedes med to kugler sorbet – en med mango og en med abrikos. Begge overraskede ved at have små frugtstykker i sig, og især mangoisen var en ren fornøjelse af smag og sommersødme. Sådan en is må de godt sælge herhjemme, tak!
Vi var godt tilfredse med måltidet på L’Auberge Provencale, og prisen var mere end rimelig – ja, jeg vil tilmed sige, at det var bedre, end man ellers kunne forvente, for der var mange turister i området, så vi kunne være endt i en ‘turistfælde’. Der var en god stemning på pladsen, hvor der også var mange børnefamilier, og det er et oplagt sted at tage hen, hvis man har børn med, for de kan trygt fjolle rundt på pladsen, mens de voksne spiser. Nevøen og jeg benyttede da også chancen til at fistre rundt og te os som små børn (den ene af os slap nok lettere omkring det end den anden…), og i det hele taget emmede stedet af sommerferie og hygge.
Alt i alt ligger oplevelsen hos L’Auberge Provencale på et sted mellem fire og fem. Der var et par enkelte ting i retterne, som jeg ikke fandt helt vellykkede, så derfor bør det ende på fire, men det kan under alle omstændigheder anbefales.
Ballondame i aktion på pladsen
Om fredagen var vi i Antibes om formiddagen. Byen har en fantastisk grøntsags- og delikatessemarked hver dag, som I også har set tidligere, og her var også en macaronbod, hvor den snedige sælger fik lokket mig til at købe et par… ok, jeg var også …
Vi har været rigtig mange steder i området omkring sommerhuset de seneste år, så der var flere glædelige gensyn, men vi nåede også et par steder, hvor vi ikke har været før. Om torsdagen var vi i Mougins, som er kendt for sine gode restauranter. …
Jeg fandt nogle tomater i det franske supermarked i ferien, som jeg slet ikke kunne stå for, og så stod den ellers på spinattzatziki, som jeg fandt inspiration til fra ‘Flere suveræne salater…’, kød marineret i lidt olivenolie, citronsaft og et stort bundt friskplukket rosmarin samt et svampe-bønnefad. Desserten blev en kirsebærsuppe, som jeg sjussede mig frem til efter at have set en opskrift i Marcus Grigos ‘Grigos bær og frugter’ (kan i øvrigt varmt anbefales – der er masser af spændende opskrifter og dejlige fotos i).
Spinattzatziki
4-6 personer
100 g friske spinatblade
300 g creme fraiche 18%
1 avokado, i små tern
2 fed hvidløg, pressede
salt
lidt citronsaft
Damp spinaten i et dørslag eller stor si, som du placerer i en gryde med lidt vand i bunden og med låg over dørslaget – det tager et par minutter. Lad den dryppe af og blive afkølet, inden du knuger den for vand og hakker den groft. Bland den med de øvrige ingredienser – smag til med salt og citronsaft.
Note: Sjov og anderledes tzatziki, som er mildere end den, jeg plejer at lave, men bestemt velsmagende. Jeg kan gode lide spinaten i retten – det minder mig om noget tilbehør, jeg fik på en vegetarrestaurant på et tidspunkt, så det kan jeg godt finde på at lege videre med en anden gang. Jeg brugte i øvrigt en 15% creme fraiche-agtig ting, jeg fandt i supermarkedet, som gjorde tzatzikien uforskammet cremet, men herhjemme må vi nok ‘nøjes’ med 18%-udgaven.
Svampe-bønnefad
ca. 6 personer
– to håndfulde store champignons, skåret i skiver
– tre håndfulde friske grønne bønner
– en aubergine
– olivenolie
– fem-seks fed hvidløg, friskpressede
– salt, oregano og basilikum
Auberginen skæres i skiver på 1½ cm tykkelse, lægges på en tallerken, der er strøet med salt, ligesom der også strøes salt oven på skiverne. Lad dem stå i en halv times tid, inden skiverne duppes fri for væske og salt. Steg dem i lidt olivenolie på en pande og lad dem køle af. Steg derefter champignons på panden sammen med hvidløgene. Nip bønnerne i begge ender og kog dem nogle minutter i letsaltet vand – de må gerne have lidt bid. Hak dem groft og bland dem i et fad med de andre grøntsager. Smag til med krydderierne.
Note: Jeg elsker at få sådan et fad med blandede stegte grøntsager – især når der er smidt en god måsfuld hvidløg i – og det passede godt til de andre ting på bordet.
Kirsebærsuppe
6-8 personer
1 kg mørkerøde, saftige kirsebær
250 g sukker
8 dl god appelsinjuice
2-3 tsk vaniljesukker
citronsaft
Kirsebærrene skylles godt, og stilkene nippes af. Tag 200 g af kirsebærrene fra og hæld resten op i en gryde. Prik dem godt med en gaffel og hæld så juice og sukker i gryden sammen med halvdelen af vaniljen. Varm det forsigtigt op, og tag gryden af varmen, lige inden væsken når kogepunktet. Lad suppen køle af og tryk derefter kirsebærrene let med hænderne, så du er sikker på at få godt med kirsebærsaft blandet med appelsinjuicen. Si væsken, så bær og appelsintråde bliver skilt fra suppen – skal det være helt perfekt, så sier du din kirsebærsuppe gennem et fugtigt viskestykke, men så grundig var jeg ikke. Pisk resten af vaniljen i suppen og smag den til med citronsaft. Stil din kirsebærsuppe i fryseren i ti minutter før servering. Servér suppen sammen med vaniljeis og resten af kirsebærrene, som du inden da har halveret.
Note: Uha, hvor kan jeg dog godt blive forfalden til kirsebærsuppe! Det er den perfekte dessert på en varm sommerdag, og når man som jeg ELSKER kirsebær, så er det her jo noget dejlig stads. Jeg fik desværre ikke taget så gode billeder af min kirsebærsuppe, men den har en meget flot mørkerød farve.
Syltede kirsebær
Jeg er i øvrigt ikke typen, der bryder mig om at smide ting ud, så jeg skyndte mig at redde de 800 g kirsebær, der blev til overs, og så syltede jeg dem, så vi havde lidt ekstra tilbehør til osten resten af ugen. Jeg brugte 400 g sukker og 1 dl Cassis (solbærlikør), og så fik de lov til at koge i ca. 20 minutter tror jeg. Du kan koge dem længere tid, hvis du vil indkoge saften mere – den var ret flydende i denne udgave, men ganske velsmagende.
Så er vi hjemvendt efter en uge i det franske, hvor temperaturen har cyklet rundt omkring de 30-32 grader, og hvor solen har tittet frem hele tiden. Jeg har konsumeret årets forbrug af rosé og rødvin samt spist rigtig mange gode oste, og heldigvis har …
I går aftes havde vi svigerforældrene på besøg til en omgang aftensmad, og her var jeg lidt kreativ i køkkenet. For nylig så jeg en sjov opskrift på jordbærtzatziki i ‘Genial grill’, og den måtte jeg prøve at efterligne. Jeg brugte dog en græsk yoghurt …
Jeg havde nogle friske abrikoser, som jeg ville eksperimentere lidt med, så i dag lavede jeg to slags abrikosmarmelade – en med vanilje og stjerneanis i og en, hvor jeg også tilsatte lidt tørrede lavendler! (den idé havde jeg fra en syltebog, jeg købte for nylig, hvor der blandt andet var abrikosmarmelade med lavendler).
Derudover bagte jeg også nogle cookies i fredags, da jeg skulle bruge noget bestikkelse (!). Opskriften fandt jeg hos Linebine, og jeg lavede enkelte ændringer. Jeg brugte lidt mere farin og lidt mindre sukker, da jeg godt kan lide en lidt mørkere smag, jeg brugte lidt mere vanillesukker, da jeg elsker vanilje, jeg brugte lidt færre hasselnødder (da jeg var doven ikke gad at hakke flere), og jeg erstattede 100 g af hvedemelet med rugmel (da jeg stadig var doven og ikke gad at gå i viktualierummet for at kigge efter mere hvedemel).
Cookies med chokolade og hasselnødder
80-100 stk.
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
450 g blødt smør
300 g sukker
250 g mørkt farin
3 tsk vaniljesukker
4 æg
400 g grofthakket mørk chokolade
200 g grofthakkede hasselnødder
450 g hvedemel
100 g rugmel
Pisk smør, sukker, farin og vanijle til en cremet masse. Pisk æggene i. Rør herefter hvedemel og rugmel, bagepulver og salt i. Tilsæt til sidst chokolade og nødder. Form dejkugler på størrelse med bordtennisbolde og læg dem på en bageplade – der kan godt være 4×4 stk. Bag småkagerne ved 175 grader i ca. 15 min.
Note: Fine cookies. Jeg er ikke så god til småkager, men de her går an. Der kommer jo temmelig mange af sådan en portion, men jeg havde heldigvis også flere, der skulle bestikkes, og de første, der blev givet væk i fredags, forsvandt da hurtigt fra jordens overflade!
Abrikosmarmelade
480 g friske abrikoser
400 g sukker
½ vaniljestang
2 stjerneanis
½ tsk tørrede lavendler
De friske abrikoser skoldes et par minutter i en gryde med kogende vand. Tag dem op med en grydeske og læg dem et øjeblik i en skål med koldt vand. Pil forsigtigt skindet af dem. Halvér abrikoserne, tag stenene ud og skær frugterne i både. Put dem i en gryde sammen med sukkeret og stjerneanis. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og put både dem og vaniljestang i gryden. Lad det koge op, og så skal det ellers bare stå og simre, indtil din abrikosmarmelade har den konsistens, du ønsker. Jeg gav det ca. en halv time, hvor det så også var helt gennemkogt, men mindre kan også gøre det.
Jeg fyldte min abrikosmarmelade i to glas – i det mindste tilføjede jeg lidt tørrede lavendler.
Note: En mild og lidt anderledes abrikosmarmelade, som jeg glæder mig til at nyde de næste måneder. Jeg elsker abrikosmarmelade, så det føltes en smule blasfemisk at eksperimentere med det, men især lavendel-udgaven var interessant – der var en meget intens smag i de små tørrede blomster! Det bliver interessant at smage, hvor meget denne abrikosmarmelade vil blive påvirket af de tørrede blomster på længere sigt.