Piskeriset på Eventyr

En af de mere pudsige madoplevelser på turen til New York var vores besøg på Momofuku Noodle Bar. Da jeg fandt ud af, at den seje amerikansk-asiatiske kok, David Chang, står bag restauranten, besluttede jeg mig straks for, at der måtte vi hen – også selvom det ikke er et sted, hvor man kan bestille bord i forvejen (og det plejer jeg at foretrække, så vi ikke går forgæves).

Der er ret megen hype omkring Momofuku Noodle Bar, og da vi dukkede op lidt i otte på en hverdag, stod der ca. 10 personer og ventede på at få et bord i det lille lokale. Vi blev skrevet på ventelisten og ventede pænt på, at det blev vores tur. Det er ikke et sted, hvor du sidder og hygger i flere timer, så der var et godt flow i udskiftningen af gæster, og jeg tror ikke, at vi ventede meget mere end 15-20 minutter. Da vi gik omkring kl 21 stod der til gengæld 25-30 mennesker i kø, så vi kom åbenbart på det helt rigtige tidspunkt.

Vi var ikke så sultne, da vi havde spist en ret solidt måltid tidligere på dagen, så vi valgte at bestille én hovedret hver – samt ovenstående soyaæg (som det hed på menukortet). Jeg havde nok forventet noget mere interessant/udfordrende, for der var ikke megen soya over den servering. Det smagte mere som hårdkogt æg kombineret med ristede løg. Spøjst.

Vi valgte at dele de to hovedretter ligeligt. Den første ret var denne salat med grillet blæksprutte, avokado, kartofler og yuzu. En ret funky kombination jeg ikke kunne stå for, og den var da også ret alternativ men ikke desto mindre lækker, sprød og balanceret. Portionen var ikke så stor, men det måtte den godt have været, for den kunne jeg sagtens have spist mere af!

Den anden ret var en krydret miso ramen med røget kylling, bladbede, sesam, æg, nudler og salat. Den var jeg til gengæld ikke så vild med, men nu er jeg heller ikke vanvittig god til misosuppe i det hele taget. Det var dog først og fremmest den varme, slatne salat jeg ikke kunne forlige mig med – salat i suppe skal man efter min mening virkelig bruge med omtanke.

Det var ret sjovt at opleve en restaurant som Momofuku Noodle Bar, der var så hektisk og nede på jorden på samme tid. Stedet tiltrak en hel del unge hipstere og folk, der vil være med på noderne (os selv inkl., haha!), og i det hele taget var klientellet ret ungt og afslappet.

Maden på Momofuku Noodle Bar levede ikke helt op til mine forventninger, men det var sjovt at prøve et sted, der havde en markant anden stil end de andre restauranter, som vi spiste på under denne ferie. Vi ender på fire stjerner her, hvor det stemningen og de lidt skæve påfund, der trækker op.

Vores første restaurantbesøg i New York blev hos Boulud Sud, som vi havde fået flere anbefalinger af. Restauranten ejes af Daniel Boulud, som nok er mest kendt for den trestjernede Michelin-restaurant Daniel.

Du kan spare en del penge, hvis du gerne vil spise på de dyrere restauranter i New York, men ikke nødvendigvis har lyst til at lægge 100-200 $ + drikke og drikkepenge. Mange restauranter har nemlig frokosttilbud til ganske favorable priser, og gemalen og jeg valgte derfor også frokosttilbuddet hos Boulud Sud – en treretters menu til 28 $, hvor du kunne vælge mellem tre til fem forskellige forretter, hovedretter samt desserter.

Mens vi ventede på maden, blev vi tilbudt lækkert, nybagt brød serveret sammen med olie. Der blev også sat et par glas vand foran os – uden beregning – og det synes jeg er meget sympatisk træk. Det var i øvrigt noget, vi oplevede på alle restauranter – lige fra diners til de dyre restauranter. Desværre var det postevand, og hvor jeg normalt er fortaler for dette herhjemme (hvorfor købe dyrt kildevand, når vi har glimrende postevand i hanerne?), så er postevand i New York ikke særlig attraktivt for danske ganer. Vandet her smager nemlig af klor! Så har du muligheden, bør du tage kildevand.

Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle prøve en række drinks, mens vi var i New York, for gode drinks er en af de ting, jeg forbinder storbyen med. Jeg valgte en Embajador, som bestod af Tequila Blanco, grapefrugt, Spiced Agave Aleppo og Sumac Rim. En meget smuk men også ret kraftig drink. Jeg skulle lige vænne mig til, at drinks generelt er lidt mere sprittede i New York, men ellers var det en ret spændende smagssammensætning.

Gemalen og jeg gør normalt meget ud af at vælge forskellige retter (og smage hinandens), men denne gang var vi meget enige i, hvad vi havde lyst til.

Første ret var denne ret med dampede muslinger med harissa, fennikel og olivenolie. En dejlig krydret ret med masser af smag, og hvor brødskiverne blev flittigt brugt, så den gode muslingesauce kunne suges op fra bunden af skålen. Absolut en af de bedste muslingeretter, jeg har fået – den smagte rigtig af sommer og varme!

Hovedretten var en anelse antiklimatisk oven på forretten, eftersom denne anderavioli var meget tung og vinteragtig. Den var dog også meget god og smagfuld – sådan en rigtig comfort food ret – men den virkede som sagt en anelse voldsom i forhold til forretten. Jeg savnede lidt frisk grønt til retten – der var da svampe i selve retten, men det ville have været rart med lidt sprødt grønt til den tunge, søde ret.

Da vi nåede til desserterne, var det for alvor tid til at dele! En af de ting, jeg har bemærket ved mange (af de dyrere) restauranter i udlandet er, at de er vant til at få nysgerrige og madglade foodies på besøg, og derfor spørger de blandt andet ofte, om der er retter, som man deler. Hvis der er, kommer de gerne med ekstra tallerkner og bestik, så man kan stille retten i midten af bordet og derefter dele den, som det passer én. Det samme skete, da vi nåede til desserterne hos Boulud Sud, og det gik gemalen og jeg straks med på, selvom det egentlig ikke var planen fra start. Den øverste er den dessert, gemalen valgte – en lækker chokolade-lavakage med pistaciesauce og en frisk is (muligvis kokosnød? Jeg fik desværre ikke noteret det) ved siden af. Kagen var lige, som den skulle være, mens pistaciesaucen burde have fået et vred mere på smagsskalaen – den var lige lovlig anonym.

Den anden dessert var lidt mere utraditionel, da den bestod af appelsin-olivenoliekage (!) med ricottatopping, mandarin granité og kandiserede hasselnødder. Kagen var lige lovlig sandkageagtig (dog luftig og blød) til min smag, mens granitéen var frisk og dejlig.

Smagsmæssigt ligger oplevelsen på Boulud Sud et sted mellem fire og fem stjerner, men den lave pris er med til at hive den samlede vurdering op på fem stjerner. 28 $ for en treretters menu i denne kvalitet er et fund, og selvom du så skal smide 20% oveni pga. drikkepenge, så er det stadigvæk en ganske rimelig pris.