Recent Posts

Dorayaki – japansk pandekagedessert

Dorayaki – japansk pandekagedessert

Den sidste benspændsret for maj måned bliver dorayaki. Nej, det er ikke en ret fra ‘Game of Thrones’ men en japansk dessert. Det japanske dessertkøkken er meget anderledes i forhold til de vestlige landes desserter, og en hel del japanske desserter vil sikkert ikke en …

Okonomiyaki – japansk pizza

Okonomiyaki – japansk pizza

Okonomiyaki bliver ofte omtalt som japansk pizza, men det er egentlig en lidt sjov sammenligning. Jeg synes mere, det minder om en fyldig omelet. Den kan laves med mange forskellige typer fyld, så er du ikke til kombinationen af rejer og bacon, kan du sagtens …

Frozen Gin & Tonic

Frozen Gin & Tonic

Det varme vejr er en glimrende undskyldning for at afprøve friske, læskende drikke, og det gjorde jeg så her i weekenden, hvor jeg nød en Frozen Gin & Tonic på terrassen.

Inspirationen har jeg fra Twinfood, men jeg valgte dog at justere lidt samt tilføjede agurkesaft, da jeg synes, at agurkesmagen passer overraskende godt sammen med en G&T.

Frozen Gin & Tonic

2-3 personer

1 dl gin
2½ dl tonicvand
saften fra en agurk
saften fra to limefrugter
2 tsk sirup

Ved servering:
Lidt ekstra gin, tonic samt tynde skiver af lime

Riv agurken på et rivejern og hæld saften over i en skål. Pres den revne agurk over skålen. Agurkestrimlerne kan du bruge i en tzatziki. Rør agurkesaften sammen med gin, tonic og limesaft. Hæld det i en plastbeholder og stil den i fryseren natten over.

Tag plastbeholderen ud af fryseren og brug en gaffel til at kradse isen til tynde flager. Fordel isflagerne i 2-3 glas og hæld en sjat gin og tonic over hver. Stik et sugerør i din Frozen Gin & Tonic og pynt den med en skive lime. Nyd den i solen!

Note: Frozen Gin & Tonic holder max! En forfriskende og dejlig slush ice-drink for voksne. Tjek også Frozen Negroni og Frozen Piña Colada.

Vegansk misosuppe med søde kartofler

Vegansk misosuppe med søde kartofler

Da jeg annoncerede mit japanske benspænd for denne måned, var det samtidig med lidt bekymring, for selvom jeg synes, at det japanske køkken er fantastisk spændende, så er der også flere af deres råvarer og retter, jeg ikke er så vild med. En af dem …

Karē – japansk karryret

Karē – japansk karryret

En af de mange ting, der overraskede mig, da jeg besøgte Japan for en række år siden, var hvor populære karryretter var! Karry er ellers ikke et krydderi, jeg forbinder med det japanske køkken, men ikke desto mindre stødte vi konstant på take-away-steder med fokus …

Tonkatsu – paneret svinekotelet

Tonkatsu – paneret svinekotelet

Tonkatsu er en japansk ret, der består af en paneret svinekotelet, der serveres sammen med tonkatsusauce og kålstrimler. Faktisk kan man støde på overraskende mange friturestegte retter i det japanske køkken – eller i hvert fald overraskende i forhold til, at jeg ellers altid har forbundet den japanske madkultur med masser af ris, grøntsager og fisk. Så jeg blev rimelig overrasket, da jeg besøgte Japan for en del år siden og stødte på forholdsvis mange friturestegte retter. Men det er da også en forholdsvis ny ret i det japanske køkken (dvs. inden for de sidste 100-150 år), der er inspireret af det vestlige køkken.

Tonkatsu er som sagt paneret svinekotelet – vel at mærke paneret i mel, æg og pankorasp. Sidstnævnte kan du få i de større supermarkeder samt asiatiske specialbutikker. Kan du ikke skaffe den sauce, man serverer tonkatsu til, så kan man blande den selv – opskrift følger længere nede i indlægget.

Tonkatsu

2 personer

300 g stor svinekotelet
lidt salt
1 dl hvedemel
1 æg, pisket
1½ dl pankorasp
rigelig med rapsolie til stegning

Bank svinekoteletten fladere med en kødhammer. Den skal ikke være lige så tynd som en wienerschnitchel men max to cm tyk. Drys lidt salt på begge sider og vend så koteletten i mel og dernæst i æg. Slut af med at vende kødet i pankorasp, så det er helt dækket. Hæld godt med rapsolie i en lille pande, så der er et 2-3 cm tykt lag olie. Varm det op og tjek, om olien er klar, ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olie. Bobler det omkring træet, er olien klar. Læg koteletten ned i olien og steg den på begge sider, indtil den er flot gylden. Tag din tonkatsu af panden.

Rør en tonkatsusauce af to dele ketchup og én del Worchestersauce. Smag til med salt og peber.

Servér din tonkatsu sammen med fintsnittet kål – jeg brugte rød spidskål, som jeg havde på lager. Nyd din ret sammen med en japansk øl – vi delte en Asahi denne gang, hvilket er en yderst mild og fredelig øl.

Note: Altså… hvad kan gå galt, når man panerer mad? Det smager jo godt, selvom det bestemt ikke er sundt! Kødet bliver både saftigt og sprødt, og så passer den krydrede sauce rigtig godt til.

Opskrifter med asparges

Opskrifter med asparges

Savner du opskrifter med asparges? Bare rolig – hjælpen er nær, for her har jeg samlet et udvalg af de opskrifter med asparges, jeg har blogget om gennem årene. Jeg elsker asparges – både de hvide asparges og de grønne asparges. De hvide bliver – …

Kyllingesvøbte asparges

Kyllingesvøbte asparges

Kyllingesvøbte asparges – ja, det udtryk kendte du måske ikke, men det er muligvis fordi, jeg lige har fundet på det. Og nej, det er ikke en kåd kylling, der slynger sig omkring et bundt asparges men derimod et kyllingebryst, der er skåret op og …

Rabarbersorbet

Rabarbersorbet

For nylig hjalp jeg min svigermor med at lave en portion rabarbersorbet, og ved den lejlighed indså jeg, at det havde jeg faktisk ikke eksperimenteret med før. Det er blevet til rabarberis med fløde men ikke en decideret rabarbersorbet, så det måtte jeg naturligvis prøve.

Jeg tog udgangspunkt i den opskrift på rabarbersaft, jeg plejer at følge, og så tilsatte jeg lidt sukkersirup for at give lidt mere sødme samt gøre isen mere cremet.

Rabarbersorbet

4 dl koncentreret rabarbersaft
½ dl sukkersirup (en sirup kogt på 2 dl vand og 2 dl rørsukker – gem resten til en anden hjemmelavet is)
1 æggehvide

Pisk rabarbersaft, sirup og æggehvide sammen med et piskeris (selvfølgelig!). Hæld væsken i en ismaskine og lad den køre, indtil du har en cremet og luftig rabarbersorbet. Servér den med det samme eller skynd dig at fryse den ned, så du kan nyde den en lun og solrig dag.

Note: Denne sarte lyserøde rabarbersorbet er mild og forfriskende. Den har en fin, afdæmpet sødme og er derfor meget velegnet til varme sommerdage, hvor du gerne vil have noget koldt med en diskret sødme – om det så er om eftermiddagen, når solen bager, eller som dessert til en sommerfest.

Hvide asparges med baconfløde

Hvide asparges med baconfløde

Asparges-sæsonen er i gang, og jeg har købt et par håndfulde danske asparges – både grønne asparges og disse hvide, som jeg anrettede for nylig sammen bacon, baconfløde og en god grøn salat til. Asparges i baconfløde er en meget enkel ret, som du enten …