Nye sjove madoplevelser
En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker. Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) …
Så blev det atter tid til Helvedes forgård – aka Copenhell 2018! Torsdag den 21. til lørdag den 23. juni lagde Refshaleøen jord til en tredages metalfestival, og gemalen og jeg var afsted igen i år. Som noget nyt var der opvarmning om onsdagen, men …
Hvis du fulgte med i sidste års indlæg om ølbrygning, så har du måske undret dig over, at der har været stille om det på bloggen det sidste halve år. Men men – der er skam blevet brygget en del her i huset. Først var det en ny version af den lækre brown ale. Derefter blev der brygget en stout sammen med vores belgiske ven, og den øl troede jeg faktisk, at jeg havde skrevet om her på bloggen, men det kan jeg nu se ikke er sket, så den vil jeg også skrive om inden længe.
I løbet af foråret var der også en IPA, der gik galt, men næsten samtidig med dette projekt fik gemalen fremtryllet en rigtig lækker sort IPA. En sort IPA er en moderne øltype, som har en dybsort farve og en brændt maltet smag men også en frisk humle, der gør, at den ellers ret vinteragtigt udseende øl er ganske forfriskende i varmen.
Jeg har ventet med at blogge om denne øl, da jeg håbede på, at vi fik navn og etiket klar til den, men den del af processen tager længere tid denne gang, så det må vente til næste gang, den øl bliver brygget.
Den sorte IPA blev brygget i april, og vi har nydt den i løbet af de sidste tre måneder, men nu begynder smagsnuancerne desværre at forsvinde, og det er især den friske smag, som er næsten forsvundet. Det er en ting, man skal være opmærksom på ved hjemmebryg – øl ændrer ofte smag over tid, og her er det rart, at vi har været gode til at få den drukket i tide.
Det tyrkiske køkken kan naturligvis også byde på spændende morgenmad, og da jeg researchede på mit tyrkiske benspænd, faldt jeg over denne indbydende ret – menemen. Det er en tyrkisk omelet, der spises til morgenmad – gerne sammen med græsk yoghurt og fladbrød. Jeg hentede …
Jeg havde lyst til at lave en kyllingeret i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, og her faldt jeg over retten bulgurkylling, hvor du – tadaa – kombinerer kylling og bulgur! Bulgur er ellers ikke noget, jeg bruger så tit i køkkenet, så det var en …
Gemalen og jeg nød denne lækre ezme til frokost en af de varme sommerdage i starten af måneden, hvor den blev nydt sammen med fladbrød og hummus.
Jeg hentede inspiration fra en opskrift på ezme fra bloggen Dejligt, som fuldt ud lever op til navnet – det er en virkelig dejlig blog med masser af inspiration til tyrkiske retter! Den kan jeg godt anbefale. Jeg justerede på nogle af mængdeforholdene, og så erstattede jeg granatæblesirup med almindelig sirup. Jeg opdagede desuden, at jeg var løbet tør for sumak, så jeg brugte lidt citronsaft i stedet til at give lidt syrlighed.
2 personer
125 g små tomater, skåret i tern
et lille rødløg, finthakket
1 grøn peberfrugt, skåret i meget små tern
½ dl bredbladet persille, finthakket
1 spsk mynte, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 tsk chiliflager
1 tsk sumak eller lidt citronsaft
2 spsk olivenolie
salt
Bland alle ingredienser undtagen salt og citronsaft, som du bruger til sidst, når du smager til. Lad salaten trække et kvarters tid, så smagen ‘samler sig’, og servér så din ezme.
Note: Ezme er en lækker salat med masser af smag. Den skal helst være ret stærk, men jeg holdt mig til den mediumstærke udgave, så vær forberedt på, at denne salat bider lidt! Du kan evt. servere en mild yoghurtdressing ved siden af.
Jeg holder en kort pause fra det tyrkiske benspænd, for sidste weekend slog jeg lige et smut forbi det asiatiske i stedet, da jeg faldt over nogle små pak choy i supermarkedet. Dem kunne jeg ikke stå for, og den ene endte derfor i denne …
Jeg har set lam med aubergine serveret både som fadret og på spyd, og selvom jeg egentlig havde planer om at lave spydversionen, så endte det altså med fadserveringen. Og ja, det var naturligvis i anledning af mit tyrkiske benspænd. Jeg hentede atter inspiration i …
Da vi havde besøg i søndags – og udsatte vores gæst for en funky Pastis Pop – serverede vi også friterede kartoffelkugler som forret. Jeg overvejede faktisk at lave det i forbindelse med mit friterings-benspænd i sin tid, men nåede det ikke, så det er jo godt, jeg i stedet kan gøre det i løbet af det tyrkiske benspænd.
Inspirationen har jeg fra en gammel kogebog ved navn ‘The art of Turkish cookery’, og selvom billederne er noget bedagede, så er der et fint udvalg af spændende opskrifter. Jeg justerede lidt i forhold til originalen og tilføjede blandt andet lidt spidskommen.
ca. 12 små kugler
200 g friskkogte kartofler
2 æg, piskede
ca. 1½ dl hvedemel
salt og peber
½ tsk spidskommen
½ l rapsolie
Mos de kogte kartofler og rør dem sammen med en fjerdedel af æggemassen samt spidskommen, salt og peber. Form kartoffelkugler af massen og vend dem først i æg og derefter i mel. Varm en lille kasserolle op med olie. Når olien er varm (test ved at stikke ikke-svovldelen af en tændstik i olien – bobler det omkring den, er olien varm), putter du tre kartoffelkugler i olien og steger dem, indtil de er gyldne. Læg dem på et stykke køkkenrulle og fortsæt stegningen af de øvrige kugler.
Servér dine kartoffelkugler med en letkrydret dressing – for eksempel en lavet på yoghurt, mynte og lidt salt.
Note: Fine små hapsere – kan snildt bruges som snack eller forret.
Pastis Pop er en drink, jeg fandt på den anden dag, da vi fik besøg. Jeg havde nogle boba-perler til overs fra da jeg lavede Bubble Tea, og de skulle naturligvis bruges. Da aftensmaden bestod af tyrkisk mad i anledning af månedens benspænd, så tænkte …