Recent Posts

Lahmacun – tyrkisk pizza

Lahmacun – tyrkisk pizza

Jeg er nu nået til lahmacun i mit tyrkiske benspænd. Lahmacun er en slags tyrkisk pizza, som ofte rulles sammen og spises i bedste durumstil, men den kan naturligvis også bare spises med kniv og gaffel. Jeg hentede inspiration hos Hurtig mums men justerede dog …

Ramen To Biiru på Vesterbro

Det er blevet populært med ramen de senere år, hvor Ramen To Biiru er et af mest omtalte steder. Det var derfor nærliggende at kigge forbi deres Vesterbro-restaurant, da en af mine venner og jeg var i nabolaget og ledte efter et sted, hvor vi …

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Jeg er godt i gang med mit tyrkiske benspænd, og jeg knuselsker det allerede! En af de første retter, jeg tilberedte, var denne adana kebab, som vi spiste sammen med fladbrød, grillede grøntsager samt myntedressing.

Kebab er andet og mere end de store kødspyd, der langtidstilberedes – det kan for eksempel også være mindre spyd, der tilberedes på grillen, og det var jo lige noget for os, for man skal da have grillen frem i det gode vejr!

Hvis du undrer dig lidt over billedet, så kan jeg da godt afsløre, at vi nød vores adana kebab på et tæppe i haven – aldeles anbefalelsesværdig måde at spise tyrkisk mad på (eller sommermad i det hele taget).

Inspirationen til retten fandt jeg hos Alanya, men jeg justerede lidt på sammensætningen, hvor jeg skruede op for nogle af krydderierne. Jeg brugte noget grofthakket oksekød, som passede ret godt til (fandt det på tilbud i Irma), og så måtte jeg undvære spidskommen, da jeg – oh gru – var løbet tør! Den fejl har jeg heldigvis rettet op på siden…

Adana kebab

3 personer

500 g grofthakket oksekød
1 lille løg, revet eller finthakket
½ tsk sellerisalt (som erstatning spidskommen, som man ellers bruger)
1 tsk paprika
1 tsk chiliflager
1 håndfuld bredbladet persille, hakket
salt og peber
metalspyd til grill

Hæld kødet i en skål sammen med løg, krydderier og persille. Ælt det godt sammen og del det i 9 portioner, som du former som aflange pølser. Stik dem på grillspyd og smid dem på grillen. Har du en lukket grill, som varmer godt igennem, så skal de have 10-14 minutter, og ellers skal de have 6-8 minutter på hver side på en åben grill.

Grillede grøntsager

ca. 200 g små tomater – gerne marzano tomater, der er halverede
en gul peberfrugt, skåret i mindre tern
lidt olivenolie
salt og peber

Hæld grøntsagerne i et ildfast fad sammen med lidt olie samt salt og peber. Stil fadet på grillen samtidig med kødspyddene.

Note: Adana kebab er lækre saftige kødspyd med masser af smag! De passer fantastisk sammen med de grillede grøntsager, de bløde fladbrød samt en mild myntedressing (som du laver ved at røre græsk yoghurt sammen med finthakket mynte, salt og lidt olivenolie).

Juni: Tyrkisk mad

Juni: Tyrkisk mad

I juni står den på tyrkisk mad her på bloggen! Da jeg planlagte benspændet for juni måned, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville have så varmt vejr, som vi har nu, men det passer ikke desto mindre fantastisk til …

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito er en peruviansk ret med rejer og avokado. Vi prøvede den tilbage i januar måned, hvor vi spiste på Restaurant PMY (som i øvrigt kan anbefales), så selvfølgelig skulle jeg prøve den i løbet af maj-benspændet. Jeg havde dog svært ved at finde en …

Bubble Tea med fennikel

Bubble Tea med fennikel

Jeg får ikke blogget så meget her i varmen, men nu må jeg hellere få afsluttet sidste måneds benspænd, så jeg kan komme i gang med det nye – det passer nemlig rigtig godt til vejret! Jeg har længe ønsket at lave Bubble Tea, som jeg prøvede, da vi var i New York for fem år siden. Det er en drik, der ser dejlig fjollet ud, for ikke alene kombinerer du kold te med mælk og sukker/sirup – i bunden af drikken ligger der et lag tapioka-perler! Dem kan man så suge op med det brede sugerør sammen med resten af drikken.

Det er ikke helt let at få fat i tapioka-perler, men jeg fandt nogle i en asiatisk specialbutik. De viste sig dog at være for porøse, så i stedet fandt jeg en online-forhandler af boba-perler, der er ret bløde. Men har du først fået fat i de bløde perler, så er resten ganske let. Jeg købte i øvrigt boba-perler med kirsebærsmag, da jeg tænkte, at de ikke blot ville passe godt sammen med fennikelte – jeg troede også, at de var lilla ud fra den side, jeg kiggede på. Jeg blev derfor noget overrasket, da de dukkede op med posten og var… orange!? Oh well, de smagte fint alligevel 🙂

Bubble Tea

1 person

1 dl stærk kold te – jeg brugte fennikelte
1 dl mælk
1 spsk sukkersirup
5-6 isterninger
2 spsk boba-perler

Husk at lave teen i god tid i forvejen, så den kan nå at køle helt ned i køleskabet. Hæld boba-perlerne i glasset og derefter isterningerne. Rør siruppen ud i teen og hæld den over isterningerne. Slut af med mælk samt et bredt sugerør.

Note: Bubble Tea er altså en ret funky drik! Jeg er selvfølgelig pjattet med de små kugler, man suger op undervejs, men kombinationen af mælk, sirup og te var også udmærket, selvom jeg nu ellers aldrig har været til den slags i den varme udgave.

Agurke-gazpacho med koriander og peanuts

Agurke-gazpacho med koriander og peanuts

Denne agurke-gazpacho opstod, da vi trængte til noget let og frisk til aftensmad men ikke orkede at bruge lang tid i køkkenet. Gazpacho er nemlig en dejlig kølig servering her i varmen, og jeg fik lyst til at lave en udgave baseret på agurk og …

Mynteis med chokolade

Mynteis med chokolade

Jeg har efterhånden eksperimenteret med mange forskellige slags hjemmelavet is, men mynteis med chokolade er jeg først nået til nu. Personligt er jeg ikke fan af mynteis, men gemalen elsker det, og så har vi desuden et par krukker med nogle yderst gavmilde mynteplanter, så …

Hooked på Nørrebro

Hooked på Nørrebro

restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer åbner hele tiden nye spændende restauranter og barer i København, og heldigvis har jeg en omgangskreds, der gerne vil være med til at prøve dem. En af mine venner lokkede mig for nylig med på Hooked, der åbnede på Nørrebro tidligere i år – tæt på Assistens Kirkegård. Hooked er en fastfood restaurant med fokus på skaldyr og fisk, der i de fleste tilfælde har været en tur i frituregryden, men der er dog enkelte retter uden fritering.

Vi kiggede forbi en af de første lune forårsdage og måtte først bruge lidt tid på at beslutte os, for selvom menukortet ikke er voldsomt langt, så lød det alt sammen spændende. Jeg havde læst anmeldelser af Hooked inden, og her kommenterede flere, at de syntes, at de hummer-ruller, man kunne købe, var lige lovligt fattige på hummere, så dem undgik jeg, selvom de ellers lød fristende.

På Hookeds instagrambilleder så det ikke ud til, at deres burgere var voldsomt store, så jeg blev (over-)modig og bestilte både en burger samt rejeruller. Derudover delte min ven og jeg nogle friterede ostekugler samt friterede rejer med dip til.
restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe friterede lækkerier gled selvfølgelig let ned – sprøde og saftige og med en klat dip.

restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnIsær de friterede mac ‘n’ cheese kroketter var skønne, men nu elsker jeg jo også ost.

restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil gengæld fik jeg min sag for mht. burgeren, for den var ikke helt så lille, som jeg troede – og så var rejerullerne altså også pænt store! Jeg kunne godt have nøjedes med enten den ene eller den anden.

Burgeren var en god, saftig sag, der bestod af en friteret laksebøf, der var kombineret med fintsnittet rødkål, guacamole, wasabi-mayo, pequillo og koriander. Den måtte godt have været lidt mere krydret men samlet set en ganske glimrende fiskeburger.

restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRejerullerne var ret kompakte men gode. De bestod af friterede rejer, der var kombineret med chimichurri, chipotle, pequillo, æg, spinat og friske krydderurter. De mættede temmelig godt på grund af de friterede rejer, og jeg kunne sagtens have nøjedes med den portion. Personligt savnede jeg lidt mere dressing i dem, men ellers var de både sprøde og rimelig friske i smagen.

restaurant hooked, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSammen med maden fik jeg en drink, som de havde på den ene af de to drinkhaner. Den var ok, men jeg ville næsten ønske, at jeg havde taget en gin & tonic i stedet, som var alternativet.

Hooked er et glimrende alternativ på fastfood fronten. Er du til friteret fisk og skaldyr, er stedet helt sikkert for dig, og så er priserne ganske rimelige – du kan få en burger til 90 kr og en kombo (hvor der er fritter og dip til) for 125 kr. 

Jeg lander på fire stjerner med pil op.

Ostekonfekt – chokoladeovertrukken blåskimmelost

Ostekonfekt – chokoladeovertrukken blåskimmelost

Da vi havde osteglade gæster i Kristi Himmelfartsferien, skulle de naturligvis også udsættes for en osteservering, og det blev til… chokoladeovertrukken blåskimmelost! Det giver jo perfekt mening… 😉 De små hapsere er en mere simpel udgave af chokoladetrøflerne med gorgonzola. Til ostekonfekt skal du bruge …