Recent Posts

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I …

Citron-yoghurtis med karamelflage

Citron-yoghurtis med karamelflage

Jeg vender lige tilbage til månedens benspænd, for denne citron-yoghurtis er inspireret af en lækker dessert, vi spiste hos Hoja Santa i Barcelona. Det var en issandwich, der bestod af tynde karamelflager med citroncreme-is imellem. Vi havde ikke lige tiden (og tålmodigheden) til at lave …

Hasselnøddeknas med nougat og chokolade

Hasselnøddeknas med nougat og chokolade

Da vi havde gæster i sidste uge, fandt jeg nogle gamle opskrifter frem fra gemmerne, og her var der blandt andet en opskrift på hasselnøddeknas, som jeg justerede lidt på. De ville passe perfekt som lidt konfekt efter maden, så det skulle jeg naturligvis prøve af.

Hasselnøddeknas

150 g hasselnødder
3 dl rørsukker
1 dl fløde
3 spsk vand
1½ spsk smør
½ tsk natron
lidt rapsolie
100 g blød nougat
80 g mørk chokolade
lidt salt

Rist nødderne på en tør pande i ca. 5 minutter. Hæld nødderne over på et rent viskestykke og gnid dem grundigt med stoffet, så de brune hinder falder af. Hak nødderne. Hæld fløde og 2 dl rørsukker i en kasserolle og varm det langsomt op. Varm det langsomt op, indtil sukkeret er smeltet. Tag kasserollen af varmen. Hæld vand og resten af sukkeret i en anden kasserolle og varm det op. Når det bruser op, holder du godt øje med det. Når det bruser af, og sukkeret begynder at skifte farve, tager du kasserollen af komfuret og rører smør og natron i. Gem lidt af nødderne men vend resten af dem i sukkermassen sammen med flødemasen. Smør et stykke bagepapir med lidt rapsolie og læg det i en firkantet form. Fordel nøddemassen i formen og stil den derefter på køl. Lad det hvile mellem en halv og en hel time. Smelt chokolade og nougat forsigtigt i enten mikroovn eller over vandbad. Smør blandingen ud over nøddebunden og drys resten af nødderne samt lidt salt over. Lad din hasselnøddeknas stå i køleskabet, indtil du skal bruge den.

Hasselnøddeknas skæres i mundrette bidder, inden de serveres.

Note: Kombinationen af chokolade, nougat og hasselnødder er virkelig et hit, så vi havde let ved at få afsat denne hasselnøddeknas – også til børnene!

Zum Leupold i Wien

Zum Leupold i Wien

Så blev det tid til endnu en restaurantanmeldelse fra Wien – denne gang Zum Leupold, der ligger i centrum af Wien. Den havde en af vores østrigske bekendte fundet frem til, så her spiste vi frokost en af dagene. Zum Leupold er en klassisk kro, …

Spongecake med hindbær

Spongecake med hindbær

Jeg er i gang med månedens benspænd – restaurant-inspireret mad – og første ret blev denne spongecake, som jeg serverede sammen med hjemmelavet hindbæris samt dinosaur-formet krymmel! Spongecake er efterhånden dukket op en del gange gennem årene på de restauranter, vi har spist på – …

Kyllingehjerter i kraftig tomatsauce

Kyllingehjerter i kraftig tomatsauce

Det er ved at være et stykke tid, at jeg sidst brugte indmad i madlavningen, så da jeg fandt en portion kyllingehjerter i fryseren, blev de straks brugt til en lækker pastaret, hvor de små hjerter blev tilberedt i en kraftig tomatsauce.

Kyllingehjerter i kraftig tomatsauce

2-3 personer

300 g kyllingehjerter
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, pressede
1 tsk chiliflager
2 tsk sød paprika
smør til stegning
1 dl hvidvin
200 champignons, rensede og hakkede
1 dåse hakkede tomater
3-4 spsk balsamicoeddike
Salt og peber

Smelt smør på en stor pande og svits løg, hvidløg, chili og paprika ved mediumvarme, indtil løgene begynder at blive bløde. Tilsæt kyllingehjerterne og brun dem godt. Tilsæt hvidvin og lad det simre, indtil vinen er kogt halvt ind. Vend derefter svampene i retten og lad det simre videre i et par minutter. Rør så tomaterne i og balsamicoeddiken i og lad retten simre en halv times tid ved svag varme. Smag retten til med salt og peber og servér dine kyllingehjerter sammen med kogt spaghetti og friskrevet parmesan.

Note: Dette er en rigtig budgetvenlig ret med masser af smag. Kyllingehjerter er en af de mildeste udgaver af indmad, så hvis du gerne vil prøve at lave mad med indmad men er bange for, om det smager (for) meget af jern, så vil jeg anbefale dig at starte med disse.

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

Denne grønkålssalat er et godt eksempel på, at en salat sagtens kan udgøre et måltid i sig selv – meeen nu er der jo også brugt kål i den, og det mætter langt mere end romaine salat og iceberg salat 😉 Salaten var samtidig også …

Maj: Mad inspireret af restaurantbesøg

Maj: Mad inspireret af restaurantbesøg

I maj måned har jeg valgt et lidt usædvanligt benspænd – nemlig restaurant-inspireret mad. I løbet af de sidste mange år har gemalen og jeg spist på mange spændende spisesteder – billige såvel som dyre – og vi har flere gange udbrudt “det må vi …

Kåltacos med oksekødssauce

Kåltacos med oksekødssauce

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide kål, så da jeg fik ideen til disse kåltacos, så gik der ikke lang tid, før der var købt et kålhoved med hjem. Jeg kan godt lide savoykål – ikke mindst fordi det i mine øjne er en af de smukkeste kålsorter – og jeg tænkte, at den ville egne sig fint til denne ret, da den har forholdsvis bløde blade, der ville kunne folde sig om kødsaucen.

Kåltacos med kødsauce

2-3 personer

Kødsauce:
250 g hakket oksekød
1 løg, hakket
1 tsk chiliflager
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk røget paprika
Rapsolie
200 g champignons
1 dåse flåede tomater
Salt og peber

Derudover:
5-6 savoykålblade
Friskrevet ost

Hæld rapsolie i en gryde og svits løg, hvidløg, chili og røget paprika i et minuts tid ved mediumvarme. Sørg for at røre rundt, så løgene ikke tager farve. Tilsæt kødet og lad det stege, indtil al kødet har taget farve. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i gryden og lad dem simre i nogle minutter, inden du tilsætter tomaterne. Lad din kødsauce simre en halv times tid, indtil den er kompakt. Vask i mellemtiden kålbladene og giv dem 1-2 minutter i kogende vand, så de bliver blødere. Læg dem derefter i koldt vand i nogle minutter, inden du lader dem dryppe af.

Smag kødsaucen til med salt og peber og anret et par kåltacos på en stor tallerken, hvor du lægger kødsauce i en stribe på midten, inden du drysser lidt revet ost over. Servér dem med det samme.

Note: Kåltacos er en frisk og mættende spise – lige noget for dig, der vil skære ned for brødindtaget og som ikke er bange for lidt ekstra kål i kosten. Ps – pas på, når du spiser dem. Hvis du ikke folder ‘enden’ af kåltacoen lidt op, så risikerer du at spilde.

The Bank Brasserie & Bar i Wien

The Bank Brasserie & Bar i Wien

Da vi var i Wien i sidste måned, spiste vi en aften på The Bank Brasserie & Bar. Restauranten ligger i det centrale Wien og er meget smukt – nærmest dekadent – indrettet med højt til loftet og pompøse dekorationer. Og ja, lokalet har tidligere …