Recent Posts

Kokosbudding i terningeform

Kokosbudding i terningeform

Jeg faldt over en fin lille kokosbudding, da jeg ledte efter kokosdesserter for nylig – nemlig denne kinesiske kokosbudding, som både kan serveres som små terninger eller i glas. Jeg syntes, at anretningen med terninger/kuber var sjovest, så det blev selvfølgelig sådan, jeg gjorde. Jeg …

Figlmüller i Wien

Figlmüller i Wien

Tidligere på måneden var vi i Wien i nogle dage, og her skulle vi naturligvis spise hos Figlmüller, der er berømte for deres wienerschnitzler. Og ja, man skal da prøve wienerschnitzler i Wien! Figlmüller har flere restauranter under sig, og vi endte med at spise …

Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Kokosvafler med banan og vaniljecreme

Har du fulgt med i kokos-benspændet denne måned, har du sikkert undret dig over, at der ikke har været kokosdesserter endnu. Men bare rolig – her kommer den første – nemlig disse kokosvafler, som jeg bagte tidligere på ugen.

Jeg tog udgangspunkt i de belgiske vafler men skruede op for kokosindholdet.

Kokosvafler

6-7 stk.

2 dl hvedemel
1 dl kokosmel
1 dl rørsukker
2 tsk bagepulver
½ dåse kokosmælk
1 æg
100 g smeltet smør
½ tsk vaniljepulver
et lille knips salt

Tilbehør:
Banan
ristede kokosflager
Vaniljecreme rørt på græsk yoghurt, honning og lidt vaniljepulver

Evt. græsk yoghurt

Rør mel, sukker, kokosmel og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt kokosmælk, æg, smør, vanilje og salt og pisk det sammen til en ensartet dej. Varm vaffeljernet op. Når det er klar, fordeler du 2-3 spsk dej ud over det og lukker det. Tag de belgiske vafler ud, når de er klar og fortsæt bagningen, indtil du ikke har mere dej.

Servér dine kokosvafler med banan, vaniljecreme og ristede kokosflager. Du kan også udskifte vaniljecremen med flødeskum, vaniljeis eller kokosis.

Note: Lækre sprøde kokosvafler, som har en tilpas sødme og et hint af kokos. Helt klart en af mine favorit-vafler fremover. Kan også bruges til søndagsbrunch eller hvornår du ellers har brug for en sød vaffel 🙂

Asiatisk vegetarret med kokosmælk

Asiatisk vegetarret med kokosmælk

Jeg har selvfølgelig lavet en række retter med kokosmælk på det sidste (hint: på grund af kokos-benspændet), og forleden blev det til en asiatisk vegetarret, som er løseligt baseret på en ret, jeg så hos Cookie + kate. Jeg lavede dog en række ændringer, hvor …

Sketch i London

Sketch i London

Tilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har …

Kokosmælk-stuvede porrer med grillet forel

Kokosmælk-stuvede porrer med grillet forel

I sidste uge havde jeg besøg af en af mine venner, og her serverede jeg kokosmælk-stuvede porrer sammen med grillede foreller. Jeg havde ellers andre planer for madlavningen den dag, men da det viste sig at være perfekt grillvejr, så smuttede gemalen forbi fiskehandleren på vej hjem for at ‘fange’ et par fisk med til grillen. Og da jeg havde tænkt mig at lave en ret med kokosmælk i anledning af månedens benspænd, så skyndte jeg mig at opfinde nogle kokosmælk-stuvede porrer, der ville egne sig godt til det milde fiskekød.

Kokosmælk-stuvede porrer

tilbehør for 3 personer

2 mellemstore porrer, skåret i tynde ringe
kokosolie eller alternativt rapsolie
1 dåse kokosmælk
fintrevet skal fra en lille øko-citron
salt og peber

Hæld olie på en pande og steg porrerne i 1-2 minutter ved mediumvarme. Tilsæt kokosmælk og citronskal og rør rundt. Lad det simre, indtil kokosmælken er kogt halvt ind og smag så de kokosmælk-stuvede porrer til med salt og peber. Servér det sammen med grillet fisk og kogte nudler.

Note: Mild og lækker form for tilbehør. Nu holdt jeg lidt igen med krydringen, så tilbehøret ikke ville overdøve det milde fiskekød, men serverer du de kokosmælk-stuvede porrer til andet end fisk, så kan du sagtens tilsætte flere krydderier, så det får en kraftigere smag.

Fiskedunser med dild og citron

Fiskedunser med dild og citron

Med forårsvejret – eller nærmere sommervejret – som har indtaget Danmark de seneste dage, så måtte der naturligvis også forårsmad på tallerkenen, og det blev til disse fiskedunser med dild og citron. Det giver et frisk pift til dunserne, og nåja – så er citron …

Saftige kokosboller

Saftige kokosboller

I weekenden bagte jeg kokosboller, for hey – jeg har jo kokos-benspænd – og det blev til disse saftige boller, som havde en lille smule sødme uden at det dog blev særlig tydeligt. Det passede mig fint, for så kan jeg sagtens bruge dem til …

Vivino Vinbar i Roskilde

Vivino Vinbar i Roskilde

Da jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.

Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.

Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.

Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.

Da vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.

Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.

Men – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.

Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.

Næ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.

Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.

Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.

Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.

Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.

Samlet set ender oplevelsen på to stjerner.

Kyllingeboller med kokos og mangosauce

Kyllingeboller med kokos og mangosauce

Jeg fandt kokosmelet frem i går, da jeg eksperimenterede med kyllingeboller. De blev piftet op med både ingefær og cayennepeber og derefter serveret med en sødmefuld og letkrydret mangosauce. Det er naturligvis oplagt at servere kogte ris til denne ret, men jeg trængte til flere …