Piskeriset på Eventyr

Da jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.

Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.

Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.

Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.

Da vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.

Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.

Men – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.

Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.

Næ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.

Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.

Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.

Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.

Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.

Samlet set ender oplevelsen på to stjerner.