Piskeriset på Eventyr

Da vi var i London i sidste måned, spiste vi selvfølgelig også indisk mad, og her havde vi udset os den indiske restaurant Veeraswamy. Når jeg skriver ‘selvfølgelig’, så skyldes det ikke blot, at vi elsker indisk mad, men også at London har mange gode indiske restauranter. Her blev vores nysgerrighed for alvor vakt, da vi fandt ud af, at to af Londons gamle indiske restauranter hver havde fået en Michelin-stjerne sidste år, så vi valgte at prøve den ene, og det blev som sagt Veeraswamy.

Vi bestilte en tasting menu hver, som bestod af fire serveringer og kostede 65 pund. Derudover valgte gemalen en IPA, og jeg snuppede en cocktail. Jeg fik desværre ikke noteret, hvad den indeholdt, men den smagte ganske fortrinligt.

Mens vi ventede på første ret, fik vi en lille kop hver med en kraftig suppe i. Den var frisk, krydret og ret nuanceret i smagen. En fin måde at starte måltidet på.

Så kom første forret på bordet. Det var en stor stegt tigerreje , der var krydret med koriander, mint og chili. Rejen var ret fast i det (lidt for fast til min smag), men krydringen var rigtig fin.

Næste forret var også en enkel anretning. Den bestod af et poussinbryst, der var fyldt med rosiner og pistacienødder og derefter glaseret i en sauce. En lille sauce blev serveret ved siden af, som man så kunne hælde over kødet eller dyppe det i. En fint balanceret ret smagsmæssigt men måske en lidt bastant forret – den mættede i hvert fald godt, da kødet var ret kompakt.

… og her ses grunden til, at jeg lige før opponerede lidt mod mængden af kød i den ene forret. Hovedretten bestod nemlig af fire skåle med forskellige indiske gryderetter, som blev serveret sammen med kogte ris og naanbrød. Det så virkelig lækkert ud, men portionerne var alt for store – vi havde i hvert fald svært ved at spise op, når vi allerede havde indtaget flere retter på det tidspunkt og desuden vidste, at der ville komme dessert bagefter.

Men altså – vi gjorde forsøget.

Den første skål indeholdt Lobster Malabar Curry – en karryret med hummer, kokosmælk, gurkemeje og grøn mango. En glimrende ret men dog lidt synd at bruge hummer i den, da hummersmagen druknede i smagen fra de øvrige ingredienser.

Den næste skål var en Chicken Makhani, som udover kylling også indeholdt en klassisk delhisauce. En ret easy going og lækker ret.

Tredje skål var med Kashmiri Roghan Josh – lammekød kombineret med safran og kashmiri-krydderier. Roghan Josh er en af mine yndlingsretter fra det indiske køkken, og denne ret levede fuldt op til det.

Den sidste skål indeholdt en lidt usædvanlig ret – i hvert fald i forhold til, hvad jeg før har prøvet på indiske restauranter. Det var en frisk ananas-karryret, hvor ananasstykkerne var vendt i en creme lavet på gurkemeje, kokosmælk og karryblade. Den var ret lækker at kombinere med de andre – blandt andet fordi den lige kunne tage toppen af den stærke mad, hvis man syntes, at nogle af retterne begyndte at bide lidt for meget.

Vi sluttede måltidet af med en dessert, som var en lille chokoladeganache serveret på et lille stykke chokoladekage og omkranset af en limecreme og små prikker af chilimarmelade (eller noget, der mindede om). Desserten var i mine øjne ikke speciel indisk, men den var vellavet og en fin afrunding på en meget mættende middag.

Det var en lidt pudsig oplevelse at spise hos Veeraswamy. Der var mange tjenere men ikke så mange besøgende denne aften, så der var ingen problemer med at få betjening. Faktisk fik vi lige lovlig megen betjening – eller rettere: Maden blev serveret for hurtigt. Vi var næsten færdige efter en time, og det kan også være en af grundene til, at vi nåede at blive overmætte, for vi kunne dårligt nå at spise en ret op, før den næste blev serveret. Det virkede lidt fjollet – især i betragtning af, at vi ikke skulle nå noget, og restauranten ikke en gang var halvt fyldt.

Maden smagte godt og især hovedretterne brillerede. Jeg syntes dog, at maden var dyr i forhold til, hvad man fik – her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Punjab, som måske var en anelse mindre fancy, men hvor pris og kvalitet hang bedre sammen.

Jeg har visse forventninger til en restaurant, når den har fået en Michelin-stjerne, og her syntes ikke, at Veeraswamy levede op til alle parametre. Hvis det her var niveauet for Michelin-stjerner i Danmark, så ville vi have mindst tre gange så mange Michelin-stjernede restauranter. Nu ved jeg godt, at restauranten ikke selv har bedt om at få udnævnelsen, og det kunne godt mærkes, at de (åbenbart) ikke havde vænnet sig til at høre i den kategori, men så ville et lavere prisniveau have passet bedre. Servicen var ikke på højde med en Michelin-stjernet restaurant, og flere af retterne savnede lidt mere finesse.

Samlet set var det en udmærket oplevelse, selvom jeg havde håbet på lidt mere. Veeraswamy får fire stjerner.