Recent Posts

Cheese tops – friterede ostekugler

Cheese tops – friterede ostekugler

Jeg har længe haft planer om at lave friterede ostekugler, og i går var der endelig tid til det. De er nu ellers både lette og hurtige at lave, men af en eller anden grund var der hele tiden andre ting, der kom i vejen. …

Duck & Waffle i London

Duck & Waffle i London

Da gemalen og jeg var i London, spiste vi på Duck & Waffle, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle til London, anbefalede hun straks, at jeg tog forbi Duck & Waffle, da det er lidt af …

Grapesalat med and og fennikel

Grapesalat med and og fennikel

Denne grapesalat er en rigtig Stop Spild af Mad-ret. Da jeg komponerede den i weekenden, fandt jeg nemlig en grapefrugt i frugtskålen, som trængte til at blive brugt, en frisk fennikel samt en halvtømt karton grapejuice i køleskabet samt et par andelår i fryseren. Dem kombinerede jeg i denne grapesalat, hvor jeg brugte noget af den kogte juice til en varm dressing. En lækker salat, som både var sprød, syrlig og lidt sød på samme tid.

Grapesalat med and og fennikel

2 personer

2 andelår, optøede
salt og peber
smør til stegning
3-4 dl grapejuice
1 spsk hvedemel
evt. lidt rørsukker
1 fennikel
1 rød grapefrugt, skrællet og skåret i mindre stykker

Gnid andelårene godt med salt og peber. Smelt smør i en gryde og brun andelårene. Hæld grapejuice i gryden, indtil andelårene er næsten dækket, og læg så et tætsluttende på gryden. Lad det småsimre ca. 45 minutter. Tag andelårene op og læg dem på et spækbræt. Hæld lidt af væden op i en skål og rør hvedemelet ud i det, så det bliver en jævn masse. Rør meljævningen i resten af væsken og lad det simre videre, indtil det bliver en tyk sauce. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.

Snit fenniklen fint og fordel den på to tallerkner. Pil andekødet fra hinanden med to gafler og fordel det over fenniklen. Hæld sauce ud over salaten – du behøver ikke at bruge det hele – og slut så af med at drysse grapestykker ud over det.

Servér din grapesalat med det samme – evt. med et stykke lækkert flute, hvis du har god appetit.

Note: Andekød kan godt være en ret fed spise, men den letsyrlige røde grapefrugt gør sig godt sammen med anden. Jeg er også ret vild med at sætte and og fennikel sammen, da jeg synes, de klæder hinanden, og så er fenniklen samtidig en lidt overset grøntsag, som er skøn at bruge i salater.

Krydret karry-kylling med majs

Krydret karry-kylling med majs

Jeg bekæmper kulden med krydderier, så der er skruet godt op for smagen i denne karry-kylling, som vi spiste i går. Det er en ret simpel ret, som passer sig selv det meste af tiden og i øvrigt også en ret, som gør sig godt …

Vildtpie med svampe

Vildtpie med svampe

Kan du huske de vildtfrikadeller, jeg bloggede om for nylig? Dem lavede jeg på rådyrkød, og her havde jeg noget til overs, som jeg valgte at bruge i en vildtpie. Det var et eksperiment inspireret af vores besøg på Skinners Arms, hvor gemalen spiste en …

Frisk romsjus med ginger beer

Frisk romsjus med ginger beer

Jeg har fremtryllet en romsjus, der kan give varmen i det trælse kolde vejr. Den er frisk og krydret, så den er først og fremmest til dig, der er til letsyrlige drinks. Den kan dog også justeres med sirup, så den bliver lidt sødere.

Frisk romsjus

1 drink

1 tsk sukkersirup
1 cl frisk limesaft
4 cl god mørk rom
5 cl ginger beer (ikke den fra Fever Tree)
en skive lime
isterninger

Rør sirup, limesaft og mørk rom sammen i et lavt glas. Hæld ginger beer i og fyld op med isterninger. Pynt med en skive lime og sæt et sugerør i.

Note: En frisk og frejdig romsjus, som får en god syrlig smag fra limesaft og ginger beer. Hvis du vil have den ekstra krydret, så udskift den almindelige sukkersirup med chilisirup.

Kyllingetærte med porre

Kyllingetærte med porre

Da jeg fandt en økokylling på tilbud i går, besluttede jeg mig for at bruge halvdelen i en kyllingetærte. Projektet blev dog lidt udfordret af, at vores ovn valgte at tage livet af sig selv om eftermiddagen, men så er det jo dejligt, at vi …

Vildtfrikadeller af rådyrhals

Vildtfrikadeller af rådyrhals

Jeg fandt en rådyrhals frem fra fryseren i dag, og så var det ellers tid til at lave vildtfrikadeller! Jeg havde set hos Dalsgaard i Skivholme, at den letteste måde at bruge en rådyrhals var at koge den i et par timer, så kødet løsner …

Skinners Arms

Skinners Arms

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDa vi for nylig var i London, skulle vi naturligvis også på pub, og her faldt vi over Skinners Arms, der lå tæt på, hvor vi boede. Vi valgte den blandt andet, fordi den både havde fået ganske fin omtale OG man kunne få aftensmad der, og det var lige, hvad vi søgte.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonJeg er ikke så meget til klassiske engelske øl – lidt for flade til min smag – så jeg håbede, at der ville være noget spændende mikrobryg på hanerne. Det var der desværre ikke, men der var Guinness, og det var et ok alternativ. Det er ganske vist også en øltype, der er lige lovlig flad, men til gengæld har den et fantastisk cremet skum, og så ville den også passe fint til maden.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var enkle pubklassikere på menuen hos Skinners Arms. Jeg snuppede en fish & chips, som viste sig også at en pæn mængde friske grøntsager. Det fik de lige ekstra points for, da det gjorde retten lidt mere frisk og indbydende. Fiskestykket var en ordentlig kleppert, men den var heldigvis tilberedt perfekt med en sprød overflade og saftig fisk indenunder. Fritterne kunne godt have været en anelse mere sprøde og salte men de gik an. Alt i alt et ganske godt pubmåltid – også når man tager i betragtning, at det kun kostede 85 kr.

Gemalen fik i øvrigt også en pubklassiker – en steak & ale pie med svampe og kogte grøntsager ved siden af. Grøntsagerne var pænt kedelige,  men kødpien var fremragende.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var ganske hyggeligt hos Skinners Arms – her var en god blanding af stilfulde forretningsfolk, muntre unge studerende og alle mulige andre, der lige droppede forbi for en enkelt øl og evt. også et måltid mad. Det var et ret brunt sted – men på en fin og tilpas stilfuld måde, så det ikke blev (alt for) kitsch.

Jeg er nok ikke det vilde pubmenneske, men Skinners Arms var så meget nede på jorden og afdæmpet, at det passede fint til mig. Det eneste minus var øludvalget, så ikke var så imponerende, så jeg ender på fire stjerner med pil op til pubben.

Honest Burgers i London

Honest Burgers i London

Jeg har lige været i London, og her skulle vi naturligvis have noget godt at spise, så en af dagene kiggede vi forbi Honest Burgers, inden vi skulle i teatret. Honest Burgers er en af de burgerkæder, jeg har set flest anbefalinger af, når jeg …