Piskeriset på Eventyr

Tidligere på måneden var gemalen og jeg på Restaurant Silo i Nordhavn sammen med et vennepar. Optakten til restaurantbesøget var dog noget bizart. Vi havde bestilt bord over en måned i forvejen og fik – som mange restauranter gør nu – en sms i god tid inden om, at Restaurant Silo glædede sig til at se os den pågældende aften. Stor var min forundring da også, da jeg to timer inden pludselig får en e-mail om, at bookingen er annulleret! Det forstår jeg intet af og ringer derfor med det samme til restauranten. Jeg taler med en pige, som vil undersøge sagen og ringe tilbage. Der går ti minutter, og så får jeg besked om, at de ikke ved, hvad der er gået galt, men at det ikke er dem, der har annulleret bookingen, og at det må være deres bookingsystem. De lover dog, at de nok skal have et bord til os.

Jeg ankommer som den første og bliver ledt hen til baren, hvor jeg venter på de andre. Gemalen og jeg bestiller en drink hver, og jeg kan naturligvis ikke stå for deres signaturcocktail, HVA’ DRIKKER MØLR, som består af rom, æblemost, lime, ingefær og øl. En ret pudsig men vellykket kombination. Gemalen bestilte en LAKRIDSMANGO, som udover lakridssirup og mangopuré også indeholder gin og lime. Lækker drink hvor lakridsen giver en god kant til den søde frugtsmag. 

Vores venner dukkede op, og vi blev vist hen til et bord, der stod i et hulrum tæt på baren. Der var ingen andre gæster i nærheden men det stod til gengæld et sted, hvor mange passerede forbi.

Vi bestilte deres 4-retters menu, hvor forretten bestod af rimmet kammusling med fintstrimlet glaskål og citronvinaigrette. Lidt overraskende blev retten ikke præsenteret af tjeneren, men heldigvis kunne vi godt huske det fra menukortet. Det var en simpel men også ret anonym ret. Glaskålen fyldte meget på tallerkenen og tog desværre al opmærksomheden fra kammuslingen – både i forhold til, at kålen ‘klumpede sig sammen’ og var svær at dele op, så man kunne kombinere det med muslingen, og fordi kålen smagsmæssigt kom til at overskygge kammuslingen.

Næste ret var til gengæld noget mere vellykket. Her fik vi præsenteret et stykke torsk, der var dækket af dampet spidskål og muslingesauce. En god, velsmagende ret hvor den cremede og forholdsvis milde sauce klædte fisken ganske godt.

Så kom vi til hovedretten. Den så ikke voldsom stor ud, men det skulle man ikke lade sig narre af, for der var masser af saft og kraft i den. Den bestod af stegt svinebryst, der var kombineret med pakchoy og en grøn sauce lavet på spinat og grøn karry. Kødet smeltede på tungen og gik godt sammen med de grønne elementer, så den ret var der stor tilfredshed.

Nu var vi så nået til desserten. Køn var den nu ikke – den så ærlig talt lidt lemfældig ud, og smagen var udmærket uden dog rigtig at imponere. Den bestod af en pæresorbet, der lå på et leje af ristede nødder, og så var den toppet med luftig earl grey mousse. En spændende kombination, der dog var for mild og fad til at kunne slutte måltidet ordentligt af.

Jeg fik vinmenu til, men jeg må desværre indrømme, at den ikke var vanvittig spændende. Et par af vinene var udmærkede, og de øvrige var ret anonyme, så her levede de ikke op til de lækre drinks, vi lagde ud med.

Restaurant Silo ligger i toppen af den legendariske Hvad drikker Mølr-bygning i København, og derfor var der en flot udsigt under hele måltidet.

Servicen på restauranten var noget svingende. Som sagt glemte de at præsentere en af retterne, og vi blev fuldstændig glemt på et tidspunkt, så der gik temmelig lang tid, inden vi fik næste ret. Der var ingen af tjenerne, der undskyldte fejlen (eller kommenterede på den i det hele taget), men til gengæld fik vi dog lidt mere i vinglassene. Da vi fik desserten, udtrykte den ene af tjenerne sin overraskelse over, at vi sad, hvor vi gjorde, og her fik vi styrket vores mistanke om, at vi slet ikke sad ved et af de normale borde (hvilket også forklarede, hvorfor der ikke var andre gæster i nærheden af os). Det virkede mest af alt som et lille venteområde, hvor man kan sidde, mens man venter på at få sin jakke fra garderoben, og selvom vi sad fint, så gav det dog også en følelse af at være glemt og overset. Det er ikke ligefrem den bedste fornemmelse når man går på restaurant. Da vi skulle gå, tog det også noget tid, inden der kom en tjener, der kunne hjælpe os med at finde frakkerne igen.

Besøget hos Restaurant Silo var en noget underlig oplevelse. Det er et sted, hvor jeg forventer en god betjening og velsmagende mad, men det kunne stedet desværre ikke helt leve op til. Mad og drikkevarer havde sine lyspunkter. Vores drinks og to af retterne var virkelig lækre, mens de øvrige to retter var ret anonyme. Kombineret med den dårlige start på restaurantbesøget samt det svingende serviceniveau ender jeg på tre stjerner.