Nye sjove madoplevelser
Jeg får ikke blogget så meget her i varmen, men nu må jeg hellere få afsluttet sidste måneds benspænd, så jeg kan komme i gang med det nye – det passer nemlig rigtig godt til vejret! Jeg har længe ønsket at lave Bubble Tea, som …
Denne agurke-gazpacho opstod, da vi trængte til noget let og frisk til aftensmad men ikke orkede at bruge lang tid i køkkenet. Gazpacho er nemlig en dejlig kølig servering her i varmen, og jeg fik lyst til at lave en udgave baseret på agurk og …
Jeg har efterhånden eksperimenteret med mange forskellige slags hjemmelavet is, men mynteis med chokolade er jeg først nået til nu. Personligt er jeg ikke fan af mynteis, men gemalen elsker det, og så har vi desuden et par krukker med nogle yderst gavmilde mynteplanter, så det var oplagt at få brugt noget af dem.
Jeg hentede inspiration hos Honest Food, men lavede dog en række justeringer – både frivillige og ufrivillige! Jeg skruede op for mynten og op for æggemængden. Det sidste var ikke helt med vilje, da jeg glemte, at jeg kun behøvede at bruge æggeblommer og ikke hele æg. Oh well, det blev godt alligevel. Derudover tilføjede jeg hakket chokolade, for det hører sig til i en mynteis.
OBS – det er en ret kraftig chokolademynte, jeg har brugt i denne opskrift. Hvis du bruger en marrokansk mynte fra supermarkedet, bør du overveje at skrue op for mængden af mynteblade i denne opskrift.
Mynteis med chokolade
ca 35 g kraftige mynteblade
1½ dl letmælk
4 dl fløde
2 dl rørsukker
4 æg
50-100 g finthakket mørk chokolade
Hæld mælk, fløde og sukker i en kasserolle og varm det langsomt op. Blandingen er på nippet til at koge, tager du kasserollen af komfuret. Hak myntebladene og hæld dem i. Rør godt rundt og stil derefter kasserollen til afkøling i køleskabet i fire timer.
Hæld flødeblandingen gennem en si og varm den derefter langsomt op i kasserollen. Pisk imens æggene i en skål. Tilsæt en grydeskefuld af den lune flødeblanding til æggene, pisk godt og hæld endnu en grydeskefuld i. Pisk atter grundigt. Tilsæt mere og mere af flødeblandingen under piskning, indtil alt er pisket sammen med æggene. Hæld blandingen tilbage i kasserollen og varm det langsomt igennem under omrøring. Når blandingen begynder at tykne, tager du kasserollen af varmen og lader det køle helt af – dvs. sætter blandingen i køleskabet i 3-4 timer.
Rør din mynteis på en ismaskine eller evt. ved at hælde blandingen i en plastskål og stil den i fryseren (husk at røre 2-3 gange i timen). Når isen er næsten færdig, rører du chokoladestykkerne i.
Note: En glimrende mynteis, hvor mynten kan smages, uden at den bliver for skarp. Jeg er normalt ikke fan af mynteis, men jeg kan godt lide denne udgave, hvor den milde myntesmag går godt sammen med chokoladen.
Der åbner hele tiden nye spændende restauranter og barer i København, og heldigvis har jeg en omgangskreds, der gerne vil være med til at prøve dem. En af mine venner lokkede mig for nylig med på Hooked, der åbnede på Nørrebro tidligere i år – …
Da vi havde osteglade gæster i Kristi Himmelfartsferien, skulle de naturligvis også udsættes for en osteservering, og det blev til… chokoladeovertrukken blåskimmelost! Det giver jo perfekt mening… 😉 De små hapsere er en mere simpel udgave af chokoladetrøflerne med gorgonzola. Til ostekonfekt skal du bruge …
I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I den originale udgave bruger man friske aji-pebre, men jeg tror ikke, man kan få dem her i Danmark, så jeg lavede min egen fortolkning efter at have skelet til en opskrift på The Spruce Eats.
ca. 5 personer
1 kylling
vand til at koge kyllingen i
3 laurbærblade
4 timiankviste
2 porrer
4-5 dl af kyllingebouillonen
4 skiver hvidt brød
2 dl mælk
1 dl rapsolie
1 rød peberfrugt
1 spsk mild chili
½ tsk cayennepeber
2 fed hvidløg, finthakket
1 stort løg, hakket
1 dl hakkede valnødder
3 spsk friskrevet parmesan eller pecorino
Topping:
hårdkogte æg
oliven uden sten, skåret i skiver
Tilbehør:
Kogte ris og kogte kartofler
Riv brødet i mindre stykker og læg dem i en skål. Hæld mælken over og stil skålen i køleskabet. Kog kyllingen mør. Tag kyllingen op og lad den hvile lidt på en spækbræt. Imens tilsætter du laurbærblade, timian og porrer til kogevandet og lader det koge videre. Når kyllingen er kølet lidt af, piller du kødet af knoglerne. Læg 400-450 g til side og put resten i en boks i køleskabet til en anden dag, hvor du kan bruge det til en hønsesalat eller som fyld i quesadillas. Sluk for gryden med kyllingebouillon.
Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og blend peberfrugtkødet med cayennepeber og olie, indtil det bliver en jævn masse. Varm en pande op og svits løg og hvidløg i lidt olie et minuts tid, inden du tilsætter peberfrugtsmassen. Rør det godt sammen og lad det simre et minuts tid, inden du slukker for panden.
Blend brødet og mælk sammen med nødder og ost. Tilsæt lidt et par dl kyllingebouillon undervejs sammen med peberfrugtsmassen, indtil du får en lind creme. Hæld den op i en dyb pande og varm det op, så det småsimrer. Tilsæt mere kyllingebouillon og vend kyllingekødet i saucen. Lad din kyllingeret simre i nogle minutter og tilsæt evt. mere bouillon, hvis den bliver for tyktflydende.
Denne kyllingeret serveres typisk sammen med kogte kartofler og ris og toppes med kogte æg og oliven.
Note: Denne kyllingeret er rigtig comfort food – cremet og lækker og samtidig også rimelig mild, så de fleste kan være med. Du kan naturligvis skrue mere op for cayennepeberet, hvis du vil have en kraftigere kyllingeret.
Jeg vender lige tilbage til månedens benspænd, for denne citron-yoghurtis er inspireret af en lækker dessert, vi spiste hos Hoja Santa i Barcelona. Det var en issandwich, der bestod af tynde karamelflager med citroncreme-is imellem. Vi havde ikke lige tiden (og tålmodigheden) til at lave …
Da vi havde gæster i sidste uge, fandt jeg nogle gamle opskrifter frem fra gemmerne, og her var der blandt andet en opskrift på hasselnøddeknas, som jeg justerede lidt på. De ville passe perfekt som lidt konfekt efter maden, så det skulle jeg naturligvis prøve …
Så blev det tid til endnu en restaurantanmeldelse fra Wien – denne gang Zum Leupold, der ligger i centrum af Wien. Den havde en af vores østrigske bekendte fundet frem til, så her spiste vi frokost en af dagene.
Zum Leupold er en klassisk kro, der serverer en række af de traditionelle østrigske retter. Der var selvfølgelig mulighed for at få wienerschnitzel, hvilket flere i selskabet også straks valgte, men da jeg faldt over Tafelspitz på menukortet, blev jeg straks nysgerrig. Det er nemlig den østrigske nationalret, og jeg tænkte, at det derfor kunne være sjovt at prøve (… og så vidste jeg også på det tidspunkt, at jeg nok ville få wienerschnitzel en anden dag). Der skulle naturligvis øl til, men her var udvalget noget beskedent. Jeg endte med en pilsner, som desværre ikke lige var mig – men nu er jeg ikke så god til pilsnere i det hele taget, så det var ikke så overraskende.
Tafelspitz består af kogt oksekød, der er skåret i skiver og serveret sammen med kogte grøntsager, æblemos med peberrod samt purløgscreme. Jeg er normalt ikke så vildt med kogt oksekød (medmindre vi taler om en fyldig simreret), men kombinationen af det møre kød, grøntsagerne og de to saucer fungerede ganske godt. Peberrodssmagen måtte godt have været lidt tydeligere, men ellers var både kød og grøntsager kogt, så de var møre uden at være kedelige.
Og lige et billede af de to saucer…
Retten kom sammen med en knödel – lavet på groftrevne kartofler. En bastant sag, der gav mere fylde til retten, og så var den god til at suge sauce op med.Smagsmæssigt dog ikke så interessant.
Vi var egentlig ganske mætte på det tidspunkt, men østrigeren i selskabet mente, at vi også skulle nå at prøve en anden østrigsk specialitet – nemlig pandekager med abrikosmarmelade. Det kunne vi ikke sige nej til, så der kom også pandekager på bordet – ultratynde og bløde pandekager med et tyndt lag abrikosmarmelade. Meget fin og enkel dessert.
Zum Leupold serverer glimrende ukompliceret mad. Det er ikke stor kogekunst, men det er solid, traditionel kromad, som er godt at prøve for at få et indtryk af det traditionelle østrigske køkken. Servicen var i øvrigt udmærket – især i betragtning af, at Østrig har et ret dårligt ry hvad angår service på restauranter.
Jeg ender på fire stjerner til Zum Leupold.
Jeg er i gang med månedens benspænd – restaurant-inspireret mad – og første ret blev denne spongecake, som jeg serverede sammen med hjemmelavet hindbæris samt dinosaur-formet krymmel! Spongecake er efterhånden dukket op en del gange gennem årene på de restauranter, vi har spist på – …