Recent Posts

Patatas bravas og empanadas med kylling

Patatas bravas og empanadas med kylling

Under ferien i Spanien skulle vi naturligvis have tapas, og her lavede gemalen og jeg blandt andet patatas bravas samt empanadas med kylling. Patatas bravas har jeg eksperimenteret med før – dengang jeg havde tapas-benspænd – men dengang blev jeg ikke helt tilfreds med resultatet, …

Kurabiye – tyrkiske boller

Kurabiye – tyrkiske boller

De sidste boller, jeg fik bagt i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, var kurabiye, som er en slags søde boller i stil med scones, der blandt andet kan smages til med appelsin eller chokolade. Jeg lavede en appelsinversion og hentede inspiration hos Hurtig Mums. Da …

Restaurant Toro i Malaga

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Spanien for et par uger siden, var vi blandt andet forbi Malaga en af dagene, hvor vi spiste på Restaurant Toro, der serverede spansk tapas. Vi fandt restauranten på den smukke havnepromenade, hvor det vrimlede med spisesteder, og man skulle se sig godt for, da der var en del turistfælder. Men Restaurant Toro havde fået fine anmeldelser på Tripadvisor samt et spændende og indbydende udvalg af retter, så her slog vi os ned.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDe andre bestilte rosé, men jeg skulle naturligvis have en sangria, for when in Spain… og den var udmærket. Let krydret og mild. Jeg foretrækker normalt sangria noget kraftigere, men i varmen gjorde det ikke så meget.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg bestilte en salat samt to mindre retter til deling. Mens vi ventede på maden, kom der lidt snacks på bordet. De bestod af en kurv med brød og små kiks, og så fik vi også en mild aioli samt grønne oliven. En fin lille snack at starte på.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi havde bestilt en portion kroketter med oksekød og oksekødsmayonnaise samt med svinekød og nødder med kvædeaioli, og det havde mine svigerforældre også. med friterede kugler, men tjeneren havde desværre misforstået os og kom kun med en portion. Vi var derfor fire om at dele ovenstående (i stedet for to). Det var på den ene side ærgerligt, da de smagte syndigt godt – saftige, fedtede og fulde af smag – men på den anden side var det nok meget godt, for andre retter var rigeligt store, så vi kunne sagtens blive mætte alligevel.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik også en gedeostesalat til deling. Den bestod – udover et stort stykke gedeost – af hakkede salatblade, spirer, frugt skåret i mindre tern, honning-vinaigrette samt lidt nødder. En rigtig lækker gedeostesalat, som var lidt mere elegant og gennemtænkt end de fleste andre gedeostesalater, jeg har prøvet gennem tiden.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst men ikke mindst fik vi et fad med grillede grøntsager, der blev serveret sammen med en romesco sauce. Jeg var ret vild med varieteten – der var både gulerødder, asparges, løg, peberfrugter, broccoli, tomater og mange flere grøntsager, og så var de grillet lige tilpas. Meget sommerlig servering.

Vi blev godt mætte, så jeg var glad for, at vi ikke fik bestilt mere mad, selvom der var mange retter, der lød fristende.

Restaurant Toro var absolut en positiv oplevelse. Priserne var meget rimelige – de retter, vi valgte mellem, lå typisk på mellem 8 og 12 euro stykket, og der var også en række større kød- og fiskeretter, der primært lå på mellem 17 og 20 euro.

Det trak ned, at vi ikke helt fik det, vi bestilte, og derfor ender Restaurant Toro ‘kun’ med at få fire stjerner med en stor pil op. Men klart et besøg værd hvis man er på de kanter.

Frozen Negroni

Frozen Negroni

Hvis du savner lidt variation her i sommervarmen og er blevet træt af frosé og Strawberry Daiquiry, så prøv en Frozen Negroni! I modsætning til de to førstnævnte så er Frozen Negroni en ret frisk og bitter sommerdrink og kan til en vis grad sammenlignes …

Simit – tyrkiske sesamboller

Simit – tyrkiske sesamboller

Så er der atter lidt til morgenmadsfronten i det tyrkiske køkken, for her kommer en opskrift på simit – aka tyrkiske sesamboller! Det er altid lidt spændende at bage, når man er på ferie i udlandet, for man kan ikke nødvendigvis skaffe de ingredienser, man …

Grillet lammekrone med tomatsalat

Grillet lammekrone med tomatsalat

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med grillet lammekrone, men da den lokale Irma for nylig havde frilands-lammekød til nedsat pris, benyttede vi os af muligheden for at købe noget lækkert lammekød til en god pris. Vi rullede den lukkede grill frem (på den flisebelagte terrasse, bare rolig) og smed lammekronen på, efter at den var gnedet grundigt med hvidløg, salt og peber. Resultatet blev en saftig og velsmagende lammeret.

Grillet lammekrone

ca. 3 personer

en lammekrone – ca. 600 g
3 fed hvidløg, pressede
salt og peber

Rids fedtsiden på lammekronen med en skarp kniv, så snittene når næsten ned til kødlaget. Gnid lammekronen med hvidløg, salt og peber og læg den derefter på grillen ved indirekte varme. Hvis du kan måle grilltemperaturen, så hold den på ca. 200 grader. Steg lammekronen i 25-30 minutter og tag den så af. Lad den hvile i 5-10 minutter, inden du skærer den ud.

OBS – har du ikke grill, kan du også tilberede lammekronen i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter. Svits den evt. først på en pande,

Jeg serverede grillet lammekrone sammen med en tomatsalat (lavet på tomater, feta, finthakket rødløg, kogte grønne linser samt olivenolie og lidt salt) og en dip lavet på basilikumpesto og græsk yoghurt.

Note: En skøn grillret og bestemt noget, vi skal have igen på et tidspunkt!

Tyrkisk fiskeret med tomater og peberfrugter

Tyrkisk fiskeret med tomater og peberfrugter

I sidste uge kom der en tyrkisk fiskeret på bordet, da gemalen og jeg lavede mad til resten af familien på ferien i Spanien. Jeg var faldet over en smuk ret hos Ozlem’s Turkish Table, hvor der bruges havbars, men du kan dog sagtens bruge …

Poğaça – tyrkiske yoghurtboller

Poğaça – tyrkiske yoghurtboller

Det er ikke meget, jeg har fået bagt i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, men jeg fik heldigvis taget revanche i sommerhuset i sidste uge, hvor jeg blandt andet fik bagt disse tyrkiske yoghurtboller. Bollerne er lette at lave, da de er baseret på bagepulver …

Værftets Madmarked i Helsingør

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet er måske ikke så overraskende, at mange i min omgangskreds interesserer sig for mad, og det var da også en kollega, der tippede mig om Værftets Madmarked, der ligger i Helsingør. Madmarkedet ligger tæt på Kronborg, Museet for Søfart samt Kulturværftet, så der er en lind strøm af mennesker i området.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVærftets Madmarked åbnede i foråret 2017 og holder til i en lille hal. Der er dog også bænke udenfor, hvilket vi benyttede os af, da luften indenfor var lige lovlig tung af friture. Og frituremad kan du sagtens få, men der er også mange andre ting at vælge imellem – lige fra pizzaer og tacos til madpandekager og forskellige danske klassikere.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi lagde dog ud med at vælge drikkevarer, og da vi kom, mens der var happy hour på cocktails, lod vi os selvfølgelig friste og snuppede hver en Singapore Sling. En lækker og sødmefuld drink – lidt for sød til mine smagsløg men ikke desto mindre vellavet.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDerefter skulle vi til det svære – nemlig at vælge hvilken mad, vi ville prøve. Jeg havde sat næsen op efter at prøve boden med syrisk mad, men her holdt personalet desværre pause, så jeg gik videre til de andre boder. Vi endte med at dele en portion tacos samt en pulled pork hotdog med pommes frites til.

Vi prøvede fire forskellige tacos (oksekød, svinekød, vegetar og kylling), der samlet set kostede 100 kr. En god pris hvis man sammenligner med Reffen, hvor vi gav 69 kr for to. Desværre manglede Værftets tacos smag – de kunne godt have brugt flere sprøde grøntsager og friske krydderurter, så de smagte generelt lidt for fladt og tørt.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSå var der til gengæld masser af saft og kraft over pulled pork hotdoggen. Supersaftig og syndig – og meget, meget blød. Den kunne selv folk uden tænder spise! Fritterne var udmærkede, mens dippen var lidt for anonym.

Det var en varm aften, så vi var ikke så sultne og sprang derfor desserten over. Udvalget var heller ikke så stort denne aften, da isboden var lukket, men der var dog en pandekagebod, hvor man nok kunne have fået dessertpandekager.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVærftets Madmarked er et hyggeligt sted med et fint udvalg af retter. Jeg savnede lidt nogle sunde alternativer til grillmaden, for det havde været lækkert med nogle salatbarer og vegetarboder. Men ellers var udvalget bredt nok til, at mange vil kunne finde noget, de har lyst til at smage.

Værftets madmarked, restauranter i Helsingør, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Aubergine-tzatziki

Aubergine-tzatziki

Vi havde nogle auberginer, der skulle bruges, så jeg ledte efter aubergine-opskrifter på nettet og faldt over en opskrift på aubergine-tzatziki hos Dansk i Tyrkiet. Jeg skruede lidt ned for yoghurtmængden, op for hvidløgene samt udelod citron og olie. Aubergine-tzatziki 3-4 personer 2 auberginer 1-1½ …