Nye sjove madoplevelser
Fortnite-kage stod øverst på ønskelisten, da jeg spurgte ældstenevøen, hvad hans fødselsdagskage skulle være udformet som. Fortnite er et af de mest populære computerspil lige nu, og jeg havde godt på fornemmelsen, at det var det, han ville foreslå. Jeg har ikke noget imod en …
Ældstenevøen havde fødselsdag for nylig, og her medbragte jeg to islagkager (ligesom ved lillebroderens fødselsdag sidste måned, hvor jeg medbragte en islagkage med koldskålsmousse og jordbærmousse samt en islagkage med hindbær og chokolade). Den ene islagkage var denne citron-islagkage – en enkel dessert, som bestod …
Vi brugte nogle dage af sommerferien i dejlige Jylland, og her var vi blandt andet et smut forbi Aarhus en aften for at spise hos Det Glade Vanvid. Det er kokkebrødrene Koch, der har to restauranter med dette navn i Aarhus Havn, og konceptet ligger fast – alle gæster møder op kl. 18.30, og derefter er der en appetizer, inden der bliver serveret en tre retters menu. Der er et buffetbord med brød, olier, vine samt saft, som gæsterne selv tager fra undervejs, og derfor kan du selv justere hvor meget vin, der bliver skænket – og om du skal have lidt ekstra af den vin, du bedst kan lide.
Da vi satte os ved bordet, fik vi et glas mousserende vin samt en appetizer, der bestod af en fetacreme med små stykker varmrøget laks, syltede radiser, hyldeblomst, agurk, urteolie og spirer.
En farverig ret med nogle fine elementer, men de blev desværre overdøvet af en alt for kraftig saltning, så her spiste jeg ikke op, selvom portionen var lille.
Forretten var heldigvis meget bedre. Den bestod af fladfisk serveret med braiseret fennikel, citrongræs, ingefær, butternut squash-creme, karry, søgræs, hummerchiffon samt korianderskud. En lækker cremet og velsmagende ret, hvor krydringen løftede fisken uden at overdøve den helt. I øvrigt også en forholdsvis stor ret – ikke mindst fordi den havde nogle ret mættende ingredienser.
Så kom vi til hovedretten og sikke en servering! Kom straks til at tænke på Klidmoster, da jeg så tilbehøret, for hun har noget med tarteletter… 🙂
Tarteletten var fyldt med en cremet ærtesalat med løvstikke og toppet med karse. Ved siden af lå et solidt stykke røget svinekød med estragon blanquette, lidt ribs gastrique, en lille grillet peber samt en lille ny kartoffel syltet med løvstikke. En festlig servering, som også smagte ganske godt. Især den lille kartoffel overraskede positivt – ikke mindst fordi jeg ellers ikke er så meget til løvstikke. Men en sjov, anderledes og dejlig hovedret.
Denne ret fyldte dog godt i maven, og jeg må indrømme, at jeg kort overvejede, om jeg kunne spise mere, for min appetit er ofte noget mindre, når temperaturen nærmer sig 30 grader. Vi jokede lidt med tjeneren om det, som også smilende fortalte, at kokkene var kendt for at lave store portioner.
Meeen… der blev heldigvis plads til dessert, og så hjalp det også på det, at det er var en noget mere behersket portion. Den bestod af en frossen jordbærmousse toppet med chokolade crouistillant, koldskålsis på sprødt knas, en havesyre vinaigrette, jordbærcoulis samt jordbær. En udmærket dessert. Jeg var mest til koldskålsisen – den frosne jordbærmousse var lidt for mild til min smag, og jeg ville have foretrukket en blød og cremet mousse. 
Jeg kunne godt lide konceptet med, at man hos Det Glade Vanvid selv kunne gå på opdagelse i vinene. Der var tre hvidvine, tre rødvine og én dessertvin, og der var nogle få stikord ved hver vin, så man havde en idé om, hvad den enkelte vin ville smage af. Desværre var udvalget ikke så interessant – vinene smagte fint men var ikke særlig nuancerede. En enkelt hvidvin skilte sig lidt ud ved nærmere at smage som en rødvin, men det havde nu været lækkert, hvis der havde været et par vine, som havde lidt mere kant og som turde noget mere på smagsskalaen. Når nu folk selv skænker op, så er det meget lettere at have en ’skæv’ og anderledes vin med i udvalget, fordi folk blot kan gå udenom den, hvis den ikke falder i deres smag.
Det Glade Vanvid er en hyggelig restaurant, og betjeningen var ganske fin. Jeg savnede lidt mere skarphed i forhold til desserten, og appetizeren var som sagt alt for salt. Til gengæld var forretten ganske lækker, og hovedretten var både spændende anrettet og velsmagende. Jeg ender på fire stjerner til Det Glade Vanvid.
Da jeg researchede på gode spiseoplevelser på Djursland inden vores ferie, faldt jeg over Ebeltoft Gårdbryggeri, som havde fået rigtig god omtale. Det lød kort sagt som et rasende hyggeligt sted, og da hverken gemalen eller jeg i forvejen kendte til bryggeriet, så var det …
Denne piccadillo-salat kom bordet, da vi var på ferie i Spanien. Her købte vi en masse skaldyr en af dagene og lavede en lang række tapasretter – du kan se nogle af dem i dette indlæg. Piccadillo-salat egner sig nemlig fortrinlig til skaldyrsretter, og da …
Tilbage i maj i år åbnede et nyt madmarked – Reffen – på Refshaleøen. Det skulle være afløseren for det meget populære marked på Papirøen, der lukkede i december sidste år. Og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå det nye madmarked, for jeg syntes i forvejen, at der lige lovlig langt ud til Papirøen. Refshaleøen er så endnu længere væk, så jeg syntes, det var en meget modig beslutning at placere det nye madmarked der.
Som du måske har læst, så besøgte jeg Reffen, da vi var på Copenhell, og det var en ganske hyggelig oplevelse, men her nåede vi kun at se et lille udsnit af markedet, og så var vi der tidligt på dagen, så det var et ret lille vurderingsgrundlag.
Vi benyttede derfor lejligheden til atter at suse ud til Refshaleøen, da vi var i København i løbet af sommeren, og her tog vi derud omkring 13.30-tiden. Solen skinnede fra en skyfri himmel, duften af grill sneg sig forførende om næsen, og sommerstemningen havde i en den grad ramt Refshaleøen.
Vi slog lige et smut forbi Mikkellers Baghaven, inden vi gik ind til selve madmarkedet. Jeg var lidt overrasket over, at baren ikke kunne byde på en eneste sour øl den dag, men jeg fandt heldigvis en anden, der var udmærket. Baghaven er i øvrigt et ganske hyggeligt sted, hvor selve lokalet er ret råt indrettet med store øltønder i baggrunden, men der er også en række siddepladser udenfor, hvor du har en fin udsigt over vandet.
Og så kom vi til Reffen… og der var godt gang i den! Nærmest som en musikfestival men uden den tunge basgang. Der var masser af mennesker uden at det dog føltes overfyldt, og med lidt snilde kunne man også få en siddeplads i skyggen, selvom der var rift om dem.
Næste udfordring var så at finde ud af, hvad man skulle spise. Jeg forelskede mig straks i en peruviansk bod, som desværre viste sig at have lukket, og så stod valget i stedet mellem en af de mange indbydende burgere, en omgang mexicansk, lidt sushi eller måske noget græsk mad? Og det var langt fra alt, hvad madmarkedet kan tilbyde, for der var også boder med italiensk mad, vegansk mad og meget mere, men det var ovenstående, jeg mest havde lyst til den dag.
Jeg endte med at vælge en ret fra den græske bod…
… mens gemalen tog en burrito fra den mexicanske…
…og så fandt jeg søreme en mangodrink også hos Fat Bar, der havde en række cocktails på menuen. Den var ok men savnede lidt kant – og lidt mere alkohol…
Den græske mad var forrygende. Masser af smag og saft. Til 80 kr et udmærket køb men ikke billigt, og det er på det punkt, at Reffen har fået mest kritik. Når man kalder det et street food marked, forventer mange, at priserne også er lave (ligesom street food i udlandet), men nu er råvarepriser og lønninger noget højere i Danmark, ligesom boderne på Reffen har fast plads (og ikke suser rundt i gaderne i food trucks), så jeg var ikke overrasket over prisniveauet. Det havde da været dejligt, hvis maden havde kostet 10 kr mindre, da det havde passet bedre til mine generelle forventninger om, hvad sådan en ret bør koste, men det var ikke noget, der slog skår i glæden.
Gemalen prøvede som sagt den mexicanske mad, og her blev han desværre lidt skuffet, da retten generelt var lidt tør og savnede krydderier. Lige præcis mexicansk mad må ikke være karrig med krydderierne, og her havde kokken været lidt nærig.
Nåja… og så var der liiige plads til en dele-is… 🙂
Sommeren har som sagt været forrygende både solskinsmæssigt og temperaturmæssigt, så jeg vil tro, at Reffen har haft en fantastisk start – vejret kan de i hvert fald ikke klage over. Der er en fed stemning på madmarkedet, hvor folk snuser rundt for at opdage nye spændende madboder, og det er folk i alle aldre, der kommer der.
Mit største kritikpunkt er fortsat, at Reffen ligger så langt fra det centrale København, at det ikke lige er et sted, man ’bare’ kommer forbi. Det kræver planlægning – ikke mindst for en som mig, der ikke bor i København og primært tager med offentlig transport. Men når man først er fremme, så er der et bredt udvalg af spiseoplevelser, nogle hyggelige krinkelkroge, hvor man kan spise og ikke mindst en fed og festlig stemning.
I denne måneds benspænd skal maden pimpes lidt ekstra – jeg har nemlig tænkt mig at skrue op for pynten på maden og forhåbentlig også give nogle tips til, hvordan du kan lave din egen pynt til forretter, hovedretter, drinks og desserter. Hvor vildt og …
Manti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry …
Jeg nærmer mig så småt afslutningen på det tyrkiske benspænd. Inden da skal jeg dog nå at blogge om disse fyldte vinblade – eller dolmere som det også kaldes (eller dolma). Jeg har tidligere lavet kåldolmere – også i vildtkødsversion med kål og med bacon – men denne gang var det tid til at lege med vinblade. Det har jeg gjort en enkelt gang før (hvor jeg dog ikke fik blogget om det), og det kan være lidt af et pillearbejde, så derfor tog det lidt tid, før jeg gik i kast med det.
Jeg hentede inspiration fra kogebogen ‘Mellemøstlige køkkener’. Jeg valgte dog at skrue ned for kødmængden, op for rismængden samt udskifte tomatpuré med ketchup. Sidst men ikke mindst tilføjede jeg lidt sumak for at give retten ekstra syrlighed, men det er ikke et must, så du kan udelade det, hvis du ikke har sumak på lager.
ca. 5 personer
ca. 300 g vinblade – jeg brugte vakuumpakkede
Fyld:
250 g hakket oksekød
2 mellemstore rødløg, finthakkede
6 spsk grødris
3 spsk hakket bredbladet persille
1 tsk chili eller cayennepeber
1 tsk sumak (kan udelades)
4 spsk ketchup
salt og peber
Tomatsuppe:
1 dåse hakkede tomater
4 dl vand
2 spsk ketchup
Bring en gryde vand i kog og put derefter vinbladene i. Lad det koge i par minutter og hæld så vandet fra. Rør fyldet sammen i en skål. Tag et vinblad og fold det forsigtigt ud på et spækbræt. Nip eller skær stilken af. Læg en tsk af fyldet på midten af vinbladet og fold tre af bladets sider ind over fyldet, inden du ruller vinbladet sammen om den fjerde del af bladet. Læg de fyldte vinblade i en stor gryde. Når du har rullet dem alle, rører du tomatsuppen sammen og hælder forsigtigt over vinbladene. Lad de fyldte vinblade simre under låg i ca. 40 minutter.
Servér de fyldte vinblade sammen med en hvidløgscreme (lavet på græsk yoghurt, presset hvidløg og salt) samt lidt brød – for eksempel fladbrød.
Note: Jeg var ret vild med de fyldte vinblade – ikke mindst det ekstra pift, som sumak gav. Det giver noget syrlighed, og det var gemalen ikke lige så vild med som jeg, så jeg har skruet ned for mængden i den opskrift, jeg har noteret herover (da jeg selv brugte noget mere). De fungerer i øvrigt fremragende som restemad, da de – ligesom lasagne – trækker mere smag ved at stå i køleskabet natten over.
På ferien i Spanien kom vi blandt andet forbi den lille by Frigiliana, hvor vi faldt over restauranten La Taberna del Sacristán. Vi nød først lidt koldt at drikke ved bordene foran terrassen, men da vi gerne ville spise frokost der, foreslog tjeneren, at vi …