Recent Posts

Fish pie med torsk og skaldyr

Fish pie med torsk og skaldyr

Denne fish pie nåede jeg desværre ikke at lave i forbindelse med mit gamle madblogs-benspænd i sidste måned, men heldigvis nåede jeg det i denne uge. Den oprindelige opskrift kommer fra Gastromad. Jeg brugte lidt færre grøntsager og holdt mig udelukkende til knoldselleri. Du kan …

Appelsin Gin & Tonic

Appelsin Gin & Tonic

Jeg benytter blandt andet mit gin-benspænd til at fortælle lidt om mine yndlings-ginner, og nu er turen kommet til Copenhagen Orange Gin – en skøn gin med tydelige noter af appelsin men også sødme fra svesker samt lidt peber og kardemomme – og enebær naturligvis. …

Mælkebøttesirup

Mælkebøttesirup

Enhver haveejer ved, at den bedste hævn over ukrudt er at spise det, så derfor har jeg selvfølgelig lavet mælkebøtter af de formastelige planter, der havde overtaget et hjørne af vores have. Der var dog ikke helt nok, så jeg var også forbi et vennepar i nærheden for at tigge mælkebøtteblomster.

OBS – når du laver mad af ukrudt, skal du selvfølgelig sørge for at plukke det steder, hvor der ikke er sprøjtet – og hvor hunde eller vilde dyr ikke tisser!

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Fru Pedersens Have, men justerede lidt på blandingsforholdene. Derudover kogte jeg den i noget kortere tid (og vil anbefale endnu kortere, så det har jeg noteret i opskriften herunder).

Mælkebøttesirup

2 små glas

200 g udsprungne og friske mælkebøtteblomster
1 øko-citron, skåret i skiver
1 l vand
700 g rørsukker

Start med at lægge de nyplukkede mælkebøtteblomster på et stort fad og lad dem være en halv times tid, så eventuelle smådyr kan nå at vandre væk fra blomsterne. Hæld vandet i en gryde og bring det i kog. Hæld derefter blomsterne i sammen med citronskiverne og lad det koge i ti minutter. Læg et rent viskestykke i en si over en stor skål og hæld grydens indhold, så blomsterne sies fra. Hæld blomstervandet tilbage i gryden, tilsæt sukkeret og lad det simre en halv times tid. Nu kan du hælde din mælkebøttesirup på skoldede glas.

Note: Jeg kan godt lide at bruge råvarer, jeg selv har dyrket – også ukrudt, selvom det som sådan ikke er noget, vi frivilligt inviterer ind i haven. Mælkebøttesirup har en fin smag af blomster og minder faktisk en del om honning. Den kan derfor også sagtens bruge til serveringer, hvor du normalt ville bruge honning. Prøv den for eksempel på græsk yoghurt, på nybagte pandekager eller som tilbehør til en kraftig ost.

Chokokokos-kage – Nutellakage med kokos

Chokokokos-kage – Nutellakage med kokos

Chokokokos-kage – bag dette fjollede navn gemmer sig en Nutellakage med kokos. Lyder godt ikke sandt? Det er den også. Jeg fandt en gammel opskrift på en Nutellakage hos MissMuffin, som jeg legede videre med. Jeg foretrækker at lave chokoladesmør frem for at købe Nutella, …

Polenta med tomatsauce

Polenta med tomatsauce

Har du prøvet at lave en cremet polenta? Det kan laves på mange forskellige måder – på vand, mælk eller bouillon, med groft eller fintkornet polentamel/majsmel og med ost eller krydderier i. Jeg havde dog lyst til at lave en helt simpel udgave og kombinerede …

Gin Mojito

Gin Mojito

Kan man lave mojito med gin? Jeg gav det et skud, og resultatet blev ganske godt – en lidt mere frisk udgave af den klassiske mojito. Hvis du i øvrigt gerne vil prøve andre sjove varianter af mojito, så har jeg tidligere lavet rabarber mojito og koriander mojito.

Gin Mojito

1 drink

4 cl London Dry Gin – for eksempel Tanqueray eller Bombay Sapphire
6-7 friske mynteblade
2 limebåde
2 cl sukkersirup (3 cl hvis du har en sød tand)
danskvand
isterninger

Put myntebladene i et tykbundet glas sammen med limebåde og sukkersirup. Mas blade og limebåde med en muddler (en morter til drinks), så saften trænger ud i siruppen. Fyld glasset næsten helt op med isterninger og hæld så først gin og derefter danskvand over. Rør rundt med en ske – tilsæt evt. lidt mere gin hvis nødvendigt – og servér så din Gin Mojito.

Note: Denne drink har en dejlig friskhed, og så klæder mynten og limebådene ginnen utrolig godt.

Muslinger med pasta

Muslinger med pasta

Muslinger med pasta kommer normalt ikke på bordet herhjemme, men nu er intet normalt for tiden, og vi trængte til at prøve noget nyt. Retten blev udtænkt, da jeg fandt en dåse muslinger, som jeg købte i efteråret – vist nok til en Po’ Boy-sandwich, …

Påskegin – Ungava

Påskegin – Ungava

Findes der en påskegin? Den knaldgule Ungava Gin er i hvert fald et godt bud! Det er en gin, det tog mig flere års tilløb at købe, for siden jeg første gang så den i lufthavnen for mange år siden. Den skilte sig markant ud, …

Opihr gin & tonic

Opihr gin & tonic

I anledning af mit gin-benspænd har jeg besluttet mig for at fortælle lidt om nogle af mine favoritter, og på min top fem liste er helt klart Opihr. Det er en drink, som Klidmoster i sin tid introducerede mig for, og det er en ret speciel gin, der godt kan dele vandene, for den er ret krydret men har samtidig ikke særlig meget enebærsmag.

Opihr kommer i flere udgaver, og det er deres Oriental Spiced Gin, der er den mest kendte herhjemme. Den indeholder et væld af krydderier – blandt andet koriander, kardemomme, flere slags peber samt både appelsinskal og grapefrugtskal – og det gør den særdeles velegnet til en indisk middag men også vil fungere fint til vietnamesisk mad.

Da Opihr indeholder så mange krydderier, man kan matche op imod, når man skal vælge tonic og garniture, så kræver det lidt disciplin ikke at gå helt amok og proppe for mange ting i på én gang. Personligt foretrækker jeg en mild og klassisk tonic til min Opihr og så lidt mere spræl mht. garniture. I dette tilfælde holdt jeg mig til rosa peberkorn, men ginnen går blandt andet også godt sammen med lidt lime eller chili.

Opihr gin & tonic

1 drink

6 cl Opihr gin
12 cl Thomas Henry Tonic
lidt rosa peberkorn
isterninger

Læg gerne de rosa peberkorn i blød i ginnen en halv time før. Fyldt godt med isterninger i et højt gin-glas (eller alternativt et bredt lavt rødvinsglas). Hæld ginnen over isterninger og top den med tonic.

Nyd din gin & tonic midt i en solstråle, mens du lader som om, at du sidder på en varm strand og sommerbrisen leger med dit hår…

opihr gin
Surdejsflutes

Surdejsflutes

Surdejsflutes kan du servere døgnet rundt, og så er det brød, der holder sig en anelse bedre end almindelige brød (synes jeg). Det er ikke så tit, jeg bager med surdej – mest af alt fordi vi ikke spiser så meget brød, og så synes …