Recent Posts

Kokoskager med lime

Kokoskager med lime

Så er jeg nået til sidste ret i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og jeg har valgt at sætte et sødt punktum i form af disse kokoskager med lime. De stammer fra ‘Karolines Køkken 6’ og er dermed fra et senere hæfte end de forrige …

Smørbirkes

Smørbirkes

Der skal selvfølgelig også være lidt bagværk i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og her faldt valget på smørbirkes. Jeg bemærkede, at opskrifthæfterne både havde en opskrift på tebirkes og en på smørbirkes. Den primære forskel ser ud til at være, at smørbirkes ikke har …

Gyldenkål

Gyldenkål

Gyldenkål er ikke en person fra Andeby (… eller måske er det, men ikke i dette tilfælde) men en ret, jeg har fundet frem i forbindelse med mit Karoline-benspænd. Jeg faldt nemlig over retten i ‘Karolines Køkken 2’, og da jeg lige havde lavet fyldt hvidkål, så havde jeg et halvt hvidkål tilbage.

Det er en meget simpel kålret, hvor du først bruner revelsben eller stegeben i smør og derefter steger kålen, inden kødet kommer tilbage i gryden sammen med vand, og det hele simrer, til kødet er mørt. Jeg justerede på nogle mål, og så endte jeg også med at servere rugbrød samt et par spejlæg til.

Gyldenkål

2 personer

ca. 400 g fintsnittet hvidkål
250-300 g revelsben
25 g smør
2-3 dl vand (eventuelt grøntsagsbouillon)
½ tsk timian
½ spsk stærk sennep
salt og peber

Tilbehør:
ristet rugbrød
spejlæg

Smelt lidt af smørret i en gryde. Krydr kødet med salt og peber og brun det på alle sider. Tag kødet op og smelt resten af smørret i gryden. Tilsæt kål og timian og steg det ved mediumvarme i nogle minutter. Hæld vandet i og tryk kødet ned i kålen. Læg låg på gryden og lad det simre i ca. 45 minutter.

Tag kødet op og rør sennep i kålen. Servér din gyldenkål sammen med ristet rugbrød og spejlæg – og eventuelt lidt mere sennep.

Note: Gyldenkål er en meget simpel ret, men den smager godt og mætter ganske fint. Jeg synes, at tilføjelsen af spejlæg var med til at samle smagene fra de enkelte elementer, så det vil jeg bestemt anbefale.

Krydret skinkestang

Krydret skinkestang

Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære …

Fyldt hvidkål

Fyldt hvidkål

Fyldt hvidkål er en rigtig vinterret, og så passer den også til månedens Karoline-benspænd, da retten var med i et af de første Karolines Køkken-hæfter. Man forbinder ikke normalt tunge kålretter med gæstemad, men jeg synes faktisk, at denne ret kan være festlig at servere, …

Mørbrad a l’orange

Mørbrad a l’orange

Jeg har atter fundet en klassiker frem i forbindelse med Karoline-benspændet – nemlig mørbrad a l’orange. Har også set den gå under det lidt mere mundrette (men forvirrende) navn mørbrad orange flere steder.

Som navnet antyder så består retten af svinemørbrad tilberedt i appelsinsaft. Jeg har valgt at justere lidt på opskriften, fordi den i den oprindelige form smager overraskende lidt af appelsin, så jeg vil blandt andet foreslå, at du også bruger den revne skal fra frugten.

Mørbrad a l’orange

2-3 personer

1 svinemørbrad
smør til stegning
200 g svampe, rensede og skåret i skiver
revet skal og saft fra 1 øko-appelsin
1 dl fløde
½ dl vand
salt og peber

Afpuds mørbraden for fedt og sener. Smelt en klat smør i en bredbundet gryde og brun mørbraden på alle sider. Husk at krydre den med salt og peber undervejs. Tag den op og svits nu svampene, til de er bløde. Hæld vand, fløde, appelsinsaft + skal i, rør godt rundt og læg så mørbraden ned i gryden igen. Læg låg på gryden og lad det simre i 25 minutter. Vend gerne kødet, når retten har simret i 12-13 minutter.

Tag gryden af varmen og skær mørbraden i skiver.

Anret din mørbrad a l’orange med sauce og kogte ris. Og lidt pyntegrønt så der kommer lidt farve på tallerkenen.

Note: Mørbrad a l’orange har en mild smag – måske lige lovlig mild til mig, for jeg elsker masser af smag. Hvis jeg laver retten igen, kunne jeg godt finde på at modernisere den yderligere og pifte den op med lidt chili for at give modspil til kødet og fløden.

Du kan finde Karolines Køkken-hæfterne her.

Dildhachis

Dildhachis

Da jeg gik i gang med at lede efter opskrifter til månedens Karoline-benspænd, faldt jeg over dildhachis i kogebogen ‘Det bedste fra Karolines’. Og der stoppede jeg lige op et øjeblik, for den ret ringede slet ikke en klokke hos mig. Hvad var nu det? …

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré – fransk kage

Gateau St. Honoré er en fransk kage, som typisk er lavet på wienerbrødsdej og fyldt med kagecreme, flødeskum og karamelovertrukne profiteroles. Det lyder måske en kende besværligt at lave, men det er faktisk ikke så galt. Og slet ikke i denne version, der er lavet …

Kylling i paprikasauce

Kylling i paprikasauce

Jeg læser fortsat gamle Karolines Køkken-hæfter i anledning af månedens benspænd, og denne gang er jeg kommet til kylling i paprikasauce. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har fået denne ret som barn, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den er blevet serveret dengang.

Opskriften stammer oprindeligt fra Karolines Køkken 1. Jeg justerede på nogle af målene og brugte blandt andet en kylling på 1,4 kg, hvor der oprindeligt bruges 2 kyllinger på 900 g. Jeg tror ikke, man sælger så små kyllinger længere, og jeg ville ærlig talt også hellere købe en økologisk kylling med mere kød på. Derudover tilføjede jeg lidt hvidvin til retten.

Kylling i paprikasauce

6-8 personer

1 kylling på 1,4 kg
2 spsk sød paprika
1½ spsk salt
3 spsk smør
1 løg, finthakket
2 dl bouillon – enten på høns eller grøntsager
1 dl hvidvin
2 dl creme fraiche 18%

Tilbehør:
groftrevne gulerødder og fintsnittet hvidkål – stegt kort tid i smør

Del kyllingen i 8-10 stykker. Rør paprika og salt sammen og gnid kyllingen grundigt i det. Tag en stor dyb sautérpande og smelt smørret i den. Brun kyllingestykkerne i det og tag dem op. Svits løget i smørret og rør derefter bouillon og hvidvin i. Læg kyllingestykkerne tilbage på panden og læg lå på. Lad det simre i ca. 45 minutter. Tag kyllingestykkerne op og læg dem i et stort fad. Rør creme fraiche i stegesaucen og varm det op. Hæld det derefter ud over kyllingestykkerne.

Kylling i paprikasauce serveres med grøntsager samt kogte ris til.

Note: En meget rar og hyggelig kyllingeret. Selvom der bruges en del paprika i retten, så er den ikke stærk. Du kan også sagtens servere pasta eller kogte kartofler til kylling i paprikasauce, men risene var meget gode til at suge lidt af saucen op med.

Taco pizza

Taco pizza

Til gemalens fødselsdag havde jeg – udover sweet potatoes med gorgonzolasauce – også lavet taco pizza! Ja, temaet var amerikansk snaskemad, og da jeg faldt over en taco pizza hos Taste of Home, måtte jeg selvfølgelig inkludere det i menuen. Så kunne jeg nemlig bruge …