Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

I går havde jeg travlt i køkkenet, hvor jeg blandt andet lavede italienske kødboller. En af de råvarer, jeg også forbinder meget med italiensk mad, er fennikel, og da det er blevet en populær ingrediens i vores køkken gennem de seneste år, så var det oplagt at kaste sig ud i en bønnesalat, som jeg havde set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg valgte dog at skære ned på oliemængden, undlod persillen samt erstattede parmesan/pecorino med Prima Donna for at se, hvordan det ville påvirke smagen.

Fennikel-bønnesalat

ca. 3 personer

120 g tørrede hvide bønner
1 fennikel
50 g fintrevet Prima Donna ost
½-1 dl friske krydderurter (basilikum, merian)
4 spsk god olivenolie
2 spsk hvidvinseddike
2 fed pressede hvidløg
evt. lidt grønne salatblade

Læg de hvide bønner i blød mindst 12 timer før, at du skal bruge dem og kog dem dernæst i 1-1½ time. Skær fenniklen i tynde skiver og vend dem i en skål sammen med osten og de friske krydderurter. Vend bønnerne i salaten. Bland olivenolie, hvidvinseddike samt hvidløg i en lille skål og kom det i salaten. Servér straks.

Note: I den oprindelige opskrift var der også lidt salatblade i, men det undlod jeg at bruge, da salaten så bedre kan holde sig en dag mere. Det var en skøn form for tilbehør, som vi begge nød. Du kan godt slippe af sted med at skære en lille smule mere ned på olie og ost, hvis du vil have en sundere udgave.

Italienske kødboller

ca. 4 personer

400-450 g hakket oksekød 3-7%
1 rød snackpeber
1 æg
rasp
2 fed pressede hvidløg
salt og peber
olivenolie

1 dåse tomater
lidt hvidvinseddike
frisk basilikum

Finthak den røde snackpeber og ælt det grundigt oksekødet, ægget og hvidløgene. Tilsæt rasp, indtil du har en sammenhængende fars, der ikke er for tør og tung. Smag til med salt og peber.  Form farsen til små kødboller og steg dem i olivenolie. Når de er færdige (skal steges i to hold), hælder du tomater og lidt hvidvinseddike på panden og vender kødbollerne i det. Lad det simre videre, indtil tomatsaucen er kogt godt ind og servér kødbollerne med et drys friske basilikumblade.

Note: Selvom de italienske kødboller er meget enkle, så blev de alligevel ret smagfulde og lækre, og det skyldes blandt andet, og farsen blev æltet godt sammen, så smagen fik lov til at arbejde sig ud i alle kroge af farsen. Jeg oplever det samme med frikadeller, som også bliver langt bedre, hvis man bruger lidt mere tid på at røre farsen.



17 thoughts on “Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller”

  • Det ser lækkert ud. Er vild med boennerne. Fennikel bruger man ikke meget her, men kan dog koebes. Oliemængden er altid stor i spansk mad og vel også italiensk.
    Koedbollerne laver jeg af halv gris/kalv og blander med rasp.
    God onsdag! 🙂

  • Det lyder lækkert, Piskeris! Fennikel-bønnesalat er en spændende sammensætning, og en rød snackpeber i kødfarsen er en god idé, så der også er noget for øjet. Rabarberpickles lyder også meget dejligt!

  • Hej Piskeris 🙂

    Uhm, hvor ser det lækkert ud 🙂

    Jeg må helt sikkert prøve at lave den der bønnesalat snarest.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    PS. Der er giveaway på min blog – Klik her

  • Lene – mange tak. Det er en af de få ting ved det italienske køkken, som jeg godt kan finde på at justere på – oliemængden. Min mave går simpelthen agurk, hvis maden bliver for olieholdig 🙂

  • EVA – tak skal du have. Jeg syntes, det var en fin måde at bruge både fennikel og bønner på, og den faldt i ret god jord – tror dog også at osten hjalp lidt til 😉

  • Det lille køkken – jeg har hørt det flere gange, men aldrig taget det så seriøst. En gang i løbet af sidste år prøvede jeg det så og blev positivt overrasket, så nu forsøger jeg at huske, hver gang vi skal bruge fars. Synes det gør en betydelig forskel 🙂

  • Madame – mange tak. Ja, snackpeberen er også med til at gøre kødbollerne lidt ekstra saftige, og de var lidt svære at holde fingrene fra, mens vi ventede på, at maden blev helt færdig 🙂

  • Miss A – mange tak. Det var også en fin afveksling i tilbehøret – og så kunne jeg atter en gang snige bønner med i maden 😉

  • NYBH – mange tak. Jeg har faktisk glemt lidt at lave kødboller de sidste mange måneder – det kommer sådan lidt i perioder, men jeg tror snart, jeg skal lave en større portion, som jeg kan fryse ned – det er så praktisk at have til et hurtigt måltid mad på en hverdag 🙂

  • Åh, italienske kødboller minder mig om at det er alt for længe siden at jeg har lavet netop dem. Mums. Det er rigtig lady og vagabond mad 🙂 I vores kantine er der hver uge prima donna – det er som slik!!

  • Camilla – jeg kender flere, som har Prima Donna som deres yndlingsost – og jeg kan godt forstå dem, for den er nemlig på højde med slik – mmm!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *