Restaurant Assanabel var den sidste restaurant, vi nåede at spise på i Paris. En stor libanesisk og ret prisvenlig restaurant, som var godt besøgt den lørdag aften, vi var der.

Gemalen havde desværre ikke den store appetit, selvom han var kommet sig over en madforgiftning, han fik et par dage tidligere på ferien, så med lidt inspiration fra tjeneren valgte vi nogle mindre retter, vi kunne dele. Vi endte dog alligevel med lidt for meget mad, for portionerne var lidt større end forventet.

Mens vi ventede på maden, fik vi lidt appetizers. Små skåle med mandler, oliven og syltede grøntsager …

… og lidt ultratyndt brød.

Gemalen snuppede en granatæblejuice, og jeg fik en mild drink kaldet Beirut Gin med granatæblesirup, gin, citron, mørk farin og limonade. Den smagte desværre ikke lige så spændende som den så ud.

Vi skulle selvfølgelig have hummus (for det er en af mine absolutte favoritter!).

Og så fik vi en blandet salat med nogle sprødstegte strimler ovenpå. Dem er jeg ikke stødt på før, og jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg syntes om den.

Assanabels fattete var til gengæld en aldeles glimrende lun ret bestående af aubergine, brød og kød (muligvis lam?) vendt i yoghurt. Den var god at kombinere med salaten samt brødet, vi havde fået ved ankomsten.

Vi var tæt på at være mætte, men vi havde også bestilt en hovedret til deling. Tjeneren havde anbefalet en marineret kylling stegt i citronsaft med stegte kartofler og salat til. Den kunne vi godt have undværet. Vi havde ikke appetit nok til at spise hele den servering, og selvom den smagte fint, så var den ærlig talt ikke noget særligt.

Der var et lille udvalg af spændende desserter, men vi var mere end rigeligt mætte, så det sprang vi over.

Rigtig god betjening af den søde og engagerede tjener, som dog overvurderede hvor meget vi kunne spise.

Vi havde et kort og hyggeligt besøg hos Assanabel. Jeg ærgrede mig lidt over, at vi ikke var så sultne, for menukortet så spændende ud. Omvendt var jeg heller ikke blæst bagover af maden, vi fik.

Jeg ender på fire stjerner til Assanabel. Maden var glimrende og især til prisen i en storby som Paris. Men det er omvendt heller ikke et sted, som har gjort et særligt indtryk på mig eller som vil komme med i listen over anbefalinger af restauranter.

Restaurant Fleur de Pave var vores anden aftenrestaurant på vores ferie i Paris. Her kan man få en fire-retters menu til 80 euro på hverdage eller en seks-retters menu plus appetizers og petit fours til 135 euro. Vi tog det sidste. Man kunne kombinere det med en lille vinmenu på fire glas, hvilket passede os fint.

Vi fik mulighed for at sætte os med udsigt til bordet, hvor kokkene anrettede de enkelte serveringer, og det tog vi selvfølgelig imod. Lidt nysgerrig er man da!

Vi lagde ud med to slags appetizers. Der var en sprød kiksebund med gulerod- og appelsincreme, som havde en god balance i forhold til sødme og syrlighed, mens den anden var en kombination af labneh, kinaradise og chipotle! En ret funky kombination, der fungerede overraskende godt. Ved siden af kom der også et yndigt briochebrød, som dog var en anelse tørt.

Vores første forret var en meget smuk komposition af blomkål tilberedt på tre forskellige måder på en bund af lidt olie og drysset med krydderier. En meget lækker blomkålscreme i midten og med tynde flager af blomkål omkring. Fremragende måde at få blomkålen i centrum.

Anden servering var denne flotte anretning med rå kammuslinger, der var dryppet med dildolie og pyntet med farvede, syltede kinaradiseblomster, sennepsfrø, safranskum og rogn. Fantastisk smag og meget indbydende at se på.

Foråret var også kommet til Paris, så tredje servering med havtaske fik følgeskab af store, saftige grønne asparges, hvidløgspesto, rødvinsssauce, yoghurtcreme samt urter. Det var næsten synd for fisken, at den havde selskab af grønne asparges, for de sidste stjal nærmest al opmærksomheden.

Nu var det tid til hovedretten. Her var nænsomt tilberedte stykker due kombineret med kartoffelmos, kyllingesauce, blancherede ærter, spinat ravioli samt ærteskud. Igen en ret med gode forårselementer, og hvor alle dele fik lov til at smage igennem uden at overdøve hinanden.

Der var tid til at samle lidt appetit, for der ventede også to desserter!

Den første var denne fine, elegante servering med råsyltede jordbær og jordbærjuice, rosmaringelé og tonkabønnecreme. En mild, frisk og let sødmefuld dessert, som fik en til at tænke på sommer. Det var så også 25 grader den dag i Paris, så det passede fint 🙂

Den anden dessert var til gengæld en dekadent anretning, hvor chokoladekagen var pyntet med store chokoladeflager og toppet med kaffeis. Den kom heldigvis ikke til at virke for tung, men var fint afstemt i forhold til sødme og bitterhed.

Vi sprang kaffe over men fik som sagt stadig petit fours. De bestod af mango-frugtflæsk, skumfidus med rosenvand samt en lille chokoladehapser.

Vinene, der fulgte med maden, var alle velsmagende og fint afstemt til maden. Der var mere fylde og kompleksitet i forhold til aftenen før på Aldehyde, hvilket passede os godt.

Betjeningen var perfekt balanceret mellem venlighed, humor og professionalisme. Det var tilpas afslappet til os, og vi hyggede os rigtig godt.

Alt i alt en fantastisk oplevelse hos Fleur de Pave. Der var dog én ting, der giver en skramme i vores minde om aftenen … for gemalen fik en madforgiftning, som slog igennem få timer efter og som lagde ham brak i et døgn 🙁

Vi er ret sikre på, at det var en af kammuslingerne i hans forret. Og bruger man rå kammusling i en ret, så er det desværre noget, der er svært at gardere sig imod, så vi tror ikke, at Fleur de Pave har lavet en fejl i forhold til opbevaring. De og især gemalen har ‘blot’ været yderst uheldige med, at en af muslingerne har indeholdt algegift.

Så. Når vi er på ferie fremover, så springer vi kammuslinger over. Det er simpelthen for ærgerligt at miste en hel dag, når man kun har fire overnatninger i en by.

Restaurant Aldehyde var den første aftenrestaurant, som vi besøgte på ferien til Paris. Restauranten er meget populær, da den unge tunesiske kok, der står bag, har imponeret den franske madscene ved at lave komplekse retter, hvor det franske og det tunesiske køkken mødes. Aldehyde har i skrivende stund også én Michelinstjerne.

Man kan vælge mellem en fem retters menu til 110 euro og en syv retters menu til 135 euro. Vi snuppede den sidste og tog også den vinmenu til 80 euro, som fulgte med. Den bestod af 6 små glas (det havde vi fået oplyst), så reelt var der knapt fire glas/genstande.

Der var intet menukort, og da præsentationen foregik i rask tempo og med meget fransk accent, så er det ret begrænset, hvad jeg nåede at få fat på! Så beskrivelserne er lidt sparsomme i denne anmeldelse.

Der kom flere typer kuvertbrød undervejs. Den første type var lavet på semulje og var desværre ret kedeligt, mens det næste var på surdej. Det var noget bedre, men vi havde ikke det store behov for at spise kuvertbrød til.

Vi fik denne lille fine servering med blomkålsris vendt med anisfrø og toppet med to forskellige cremer. En fin, mild forret, som smeltede på tungen men dog ikke markerede sig så skarpt smagsmæssigt.

Så var der mere smag i de små hapsere, som vi delte. Dem i midten var med karamelliserede løg, som havde en skøn sødmefuld dybde, mens de lysegrønne blandt andet var lavet på lyse beder. Friske og lette i smagen.

Næste servering var nok aftenens yndigste. I bunden var en sauce lavet på rosenblade, og selve retten var pyntet med syltede rosenblade og en anden form for spiselig blomst. Vi tror, at selve retten var lavet på en mild form for radise, men det var en anelse svært at smage, da rosesmagen var dominerende. Det blev dog heldigvis ikke for parfumeret.

Denne sprudlende servering bestod af krabbekød formet til små kugler og lagt på en bund af en kraftig grøntsagsbouillon. Den var toppet med blandt andet friterede hvidløgstoppe. En ret med en ret dyb smag på grund af bouillonen, hvilket de friterede toppe også understøttede.

Nu kom vi over til en rigtig forårsret, for selvfølgelig skulle der asparges på bordet! Under den lille skive gemte der sig et stykke fisk (jeg kan ikke huske navnet, men det var ikke en, jeg genkendte), hvide asparges og to saucer – en beurre blanc samt ajo blanco. Virkelig lækker ret, som selvom den havde en rimelig mild smag stadig havde mange nuancer i sig.

Det var nu tid til det, der bedst kunne beskrives som hovedretten. Her var store stykker pasta kombineret med kylling, der var dryppet i en sauce lavet på kyllingefond samt krydderurter. En spændende anretning til en forholdsvis simpel pastaret, som smagte skønt.

Vi vidste, at der ville komme to desserter, men der kom søreme også en fordessert! En skøn lille mundfuld (ok, to mundfulde), der bestod af en luftig citroncreme smagt til med rosenvand og lagt oven på en lille sød kiks. Den forsvandt hurtigt!

Den første dessert bestod nærmest af et tårn af forskellige elementer! En sort sesamcreme i bunden og derefter fulgte en kiksebund, blød citroncreme og en sprød skål øverst. Det var en anelse svært at få lidt af alle elementer med i en mundfuld, men det var en sjov ret at gå på opdagelse i, og den kraftige sesamcreme gav bestemt noget ekstra til desserten.

Aftenens sidste dessert var en grøn tagetes is (lidt svær at se på billedet), der lå i en sprød kiksekål og som var toppet med en meget blød chokolademousse. Skøn dessert, hvor isen gav et frisk citrusagtigt pift til den lækre chokoladecreme.

Vi takkede nej til kaffe men fik alligevel petit fours, som bestod af frugtflæsk tilsat lidt peber samt nogle meget simple sandkager i miniudgave.

Der var en fin og ret entusiastisk betjening undervejs. Vi forstod som sagt langt fra alt fra de komplicerede beskrivelser, men nød at spise de spændende retter.

Vinmenuen hos Aldehyde var til gengæld ikke synderlig interessant. Flere af vinene var så milde, at de nærmest forsvandt på tungen, og jeg synes desværre ikke, at vinmenuen var prisen værd.

Jeg ender derfor på fem stjerner til Restaurant Aldehyde, som bestemt var besøget værd.