Måned: december 2024

Drink med kakao og valnødder

Drink med kakao og valnødder

Jeg fik lyst til at lave en drink med kakao og valnødder i anledning af mit valnødde-benspænd. Jeg mener – er det ikke oplagt at bruge hakkede valnødder til at pynte glaskanten på samme måde som folk bruger sukker og salt? Du kan vælge at 

Ochmanns Brasserie, Øl & Vinbar

Ochmanns Brasserie, Øl & Vinbar

Vi spiste frokost hos Ochmanns Brasserie i Ringsted for et par uger siden. Denne gang var det gemalen, der havde fundet stedet, og for en gangs skyld bestilte vi ikke bord i forvejen. Og der var heldigvis plads, selvom næsten alle pladser allerede var reserverede. 

Rødbeder i bønnecreme

Rødbeder i bønnecreme

Disse rødbeder i bønnecreme kom på bordet sidste weekend, da vi holdt julefrokost. For det er jo vigtigt, at julemaden ikke kun består af kød og kager – der skal også nogle lækre grøntsager på menuen!

Det er desværre ikke så tit, at vi får rødbeder her i huset, da det primært er mig, der er fan af den farverige men lidt besværlige grøntsag. Og så er det jo godt, at man kan bruge gæstebesøg som undskyl… æh anledning til at lave en ret med rødbeder! At jeg så fik lavet så mange, at der var rester i flere dage efter, var jo så bare mit held!

Jeg vil anbefale, at du får fat i den rødbede-type, der er runde. De aflange rødbeder har ofte en mere ‘jordet’ smag (som mange ikke er så begejstrede for), mens den runde sort har en mildere smag.

Jeg vil også anbefale, at du bruger gummihandsker, når du skal smutte og skære rødbederne. De farver sindssygt meget!

Rødbeder i bønnecreme

tilbehør til ca. 6 personer

700-800 g rødbeder
1 dåse kogte hvide bønner
½-1 dl vand
1-1½ tsk spidskommen
lidt sesamolie
salt og peber
½ dl boghvedekerner

Vask rødbederne og kog dem, indtil de er møre. Det tager ½-1 time afhængig af hvor store, de er. Hæld vandet fra og lad dem køle af i nogle minutter, inden du smutter skindet af dem – ligesom med mandler. Pas dog på, at du ikke får sprøjtet med rødbedesaft under arbejdet – og fjern det med det samme, hvis du kommer til at dryppe på bord, gulv eller vægge! Skær derefter rødbederne i mundrette stykker.

Hæld vandet fra bønnerne og skyl dem i koldt vand. Hæld dem i en blender sammen med ½ dl vand, spidskommen samt lidt sesamolie. Blend dem og tilføj eventuelt lidt mere vand, indtil du er tilfreds med konsistensen. Smag til med salt og peber og eventuelt lidt mere sesamolie eller spidskommen.

Spred bønnecremen ud i et fad og læg rødbederne oven på.

Rist boghvedekernerne på en tør pande, indtil de begynder at tage farve. Drys dem ud over rødbederne.

Note: Denne ret med rødbeder med bønnecreme er forholdsvis mild. Hvis du gerne vil tilføje mere smag, vil jeg foreslå dig at riste og knuse nogle fennikelfrø, da de vil passe godt sammen med rødbederne.

Vil du se flere retter med rødbeder?

Små valnøddehorn

Små valnøddehorn

Jeg kunne ikke stå for de små valnøddehorn, da jeg faldt over dem sidste år i forbindelse med jagten på spændende julesmåkageopskrifter. Dengang nåede jeg ikke at bage dem, men da jeg har valnødde-benspænd i denne måned, så kan de meget passende være mit første 

December: Valnødder

December: Valnødder

Der kommer valnødder på bordet i denne måned, for jeg har valgt det som månedens benspænd. Nødder er en af de råvarer, jeg forbinder med december og ikke mindst julen. De indgår i mange julesmåkager, de optræder i både gløgg og risalamande, og de bliver 

Julestammer

Julestammer

Jeg har bagt julestammer, og nej de minder ikke om de træstammer, du ser hos bageren med marcipan og chokolade.

Nej, disse julestammer kommer fra Taste of Home, hvor jeg på et tidspunkt fandt en række spændende julesmåkager, jeg vil prøve. Og jeg kunne ikke stå for de små fyldte ruller, der er perfekte som en sød hapser om eftermiddagen eller til aftenkaffen.

I den oprindelige opskrift bliver der brugt Nutella som fyld, men det er jeg ikke fan af, så jeg lavede en simpel chokoladecreme i stedet. Jeg skruede også lidt op for krydderierne, så småkagerne fik mere smag.

Julestammer

16-18 stk.

3½-4 dl hvedemel
1 tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk bagepulver
lidt salt
1 dl lys sirup
1 dl rørsukker
60 g blødt smør
60 g flødeost
60-70 g mørk chokolade, finthakket
30 g smør
revet skal fra ½ øko-appelsin

Pynt:
hvid glasur
festlig krymmel

Rør mel, kanel, ingefær, bagepulver og salt sammen i en skål. Hæld siruppen i en gryde sammen med sukker og smør. Varm det langsomt op, indtil smørret er smeltet, og sukkeret er opløst. Hæld det over en stor skål og pisk melblandingen i lidt efter lidt. Pisk derefter flødeosten i. Læg dejen i køleskabet en halv times tid.

Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud til et langt rektangel. Del dejen på den lange led.

Lav chokoladecremen ved smelte smørret i en lille kasserolle. Tag den af varmen og rør den finthakkede chokolade i sammen med appelsinskallen. Smør chokoladecremen ud over de to lange dejstykker.

Rul dejstykkerne sammen enkeltvis, så du får to lange, tynde dejroulader. Del dem i mindre stykker, så du får 8-9 stykker af hver. Sæt dem på en bagepapirbeklædt bageplade (med samlingen af hver rulle ned mod bagepapiret). Bag dine julestammer ved 175 grader i midten af ovnen i 20-25 minutter, indtil de er svagt gyldne.

Lad dem køle helt af, inden du pynter dem med hvid glasur og festlig julekrymmel.

Opbevar dem i en lufttæt kagedåse. De kan godt holde sig en uges tid men er bedst de første 3-4 dage.

Note: Julestammer har den perfekte størrelse som en eftermiddagshapser, og jeg kan godt lide kombinationen af den krydrede småkage og chokoladefyldet.