Måned: august 2021

Disaronno Fizz

Disaronno Fizz

Har du mandellikør på lager, så kan jeg anbefale at lave en Disaronno Fizz! (du kan også lave den på andre udgaver af Amaretto, men det er Disaronno, der er den originale Amaretto). Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg i gang med et 

Restaurant SAK på Samsø

Restaurant SAK på Samsø

Den sidste restaurant, vi nåede på vores Samsø-ferie, var Restaurant SAK i Ballen. Vi ledte efter et sted, hvor vi kunne få en hurtig frokost, og her var SAK ret tillokkende med deres smukke smørrebrød. Spisestedet ligger ca. 100 meter fra havnen, hvor der var 

Socca med røget laks

Socca med røget laks

Månedens benspænd bringer mig vidt omkring, for nu foreslog navnegeneratoren, at jeg skulle lave socca med røget laks!

Socca er en form for fladbrød eller pandekage, som stammer fra Provence i Frankrig og det nordlige Italien. Socca laves på kikærtemel og vand og kan steges på panden som en pandekage eller bages som brød i en støbejernspande i ovnen.

Jeg skelede til fremgangsmåden hos The Kitchn., og så rørte jeg en grov laksecreme, som jeg kunne toppe de færdige brød med.

Socca

2 personer

2½ dl kikærtemel
2½ dl vand
2 spsk olivenolie
1 tsk salt

olivenolie til stegning

Rør ingredienserne sammen og lad dejen hvile en halv times tid, så den kan sætte sig. Varm ovnen op til 230 grader. Smør en støbejernspande med et tykt lag olivenolie og stil den i ovnen 8-10 minutter, så den er godt varm. Tag den forsigtigt ud og fordel dejen i den. Stil den tilbage og lad den bage i 8-10 minutter, indtil den bliver sprød og gylden i kanten. Tag din socca ud og skær den i stykker.

Laksecreme

150 g røget laks (helt stykke)
1½-2 spsk creme fraiche
1 spsk friskhakket koriander
lidt citronsaft
salt og peber

Fjern skindet fra laksen og mos laksekødet let. Rør det med creme fraiche, koriander og lidt citronsaft. Smag til med salt og peber.

Servér din socca med laksecreme og fintsnittet salat eller spidskål.

Samsø Badehotel

Samsø Badehotel

På vores ferie på Samsø besøgte vi Samsø Badehotel for at spise på Restaurant Ilse Made. Da vi fortalte vores B&B-værter, hvor vi skulle spise aftensmad, kommenterede de, at det nok var den restaurant på Samsø, der havde den bedste udsigt. Og der må jeg 

Polentamuffins med blåbær

Polentamuffins med blåbær

Navnegeneratoren, som indgår i månedens benspænd, foreslog mig at bage polentamuffins med blåbær, og det var da en god idé! Det er nemlig alt for længe siden, at jeg har bagt muffins. Jeg havde heller ikke lige tænkt på at bruge polentamel i kager – 

Tomatsorbet – til forret eller dessert

Tomatsorbet – til forret eller dessert

Tomaterne strutter af sol og sommer lige nu, så hvorfor ikke bruge dem i en forfriskende tomatsorbet? Den kølige anretning kan serveres som en let forret – for eksempel kombineret med frisk basilikum – eller som del af en meget funky dessert!

Og ja, man kan sagtens bruge sorbet som en del af en forret. Det har jeg tidligere gjort med denne solbæris eller denne rygeost-is!

Jeg overvejede at opvarme de friske tomater men var bekymret for, om det ville dæmpe den friske smag, så jeg blendede dem i stedet og rørte dem med en frisklavet sukkersirup. Intensiteten og sødmen i sorbeten afhænger selvfølgelig i høj grad af hvilke tomater, du bruger. Jeg anbefaler, at du finder nogle små tomater, du godt kan lide, som ikke er alt for syrlige.

Tomatsorbet

250 g marzano-tomater eller cocktailtomater
1 dl vand
½ dl rørsukker
lidt salt

Varm vand og sukker langsomt op, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle af. Vask tomaterne og blend dem grundigt. Tilsæt siruppen og lidt sukker og blend det kort. Hæld massen i en ismaskine og lad den køre, indtil din tomatsorbet er færdig.

Servér den med det samme med friske basilikumblade eller måske ligefrem på et leje af fintstrimlede salatblade.

Note: Denne version er lidt til den søde side. Jeg brugte marzano-tomater og vil måske bruge lidt mindre sirup en anden gang – eller kombinere sorbeten med et syrligt element. Sorbeten er mest oplagt at bruge som forret, men jeg leger med tanken om at bruge den i en dessert på et tidspunkt.

August: Retter fra navnegenerator

August: Retter fra navnegenerator

I august måned kommer jeg lidt på glatis, for her bliver månedens benspænd, at jeg skal lave retter ud fra, hvad en navnegenerator foreslår mig! Lyder det lidt kryptisk? Lad mig forklare. Jeg spurgte på et tidspunkt efter ideer til nye benspænd, og her foreslog 

Frisk agurkelimonade

Frisk agurkelimonade

Agurkelimonade er ret lækkert her om sommeren, da det er en mild drik, der både har lidt sødme og lidt syrlighed. Jeg havde set den hos Smitten Kitchen, og jeg tænkte, jeg ville slå to fluer med ét smæk – for jeg ville bruge lidt