Restaurant Grønnegade

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI sidste uge lokkede jeg gemalen med på Restaurant Grønnegade, hvor de fristede med en menu med fem små retter. Restauranten ligger i kælderetagen og virker ikke specielt prangende udefra, men vi fik en meget høflig og venlig velkomst, og servicen var generelt god og professionel – ikke for anmassende og med et smil på læben.

Vi valgte at dele en vinmenu, men jeg fik desværre ikke noteret navnene på de vine, vi smagte på Restaurant Grønnegade, så den del kan jeg ikke kommentere så meget på – andet end at vi generelt var ganske godt tilfredse med kombinationen af vine til de enkelte retter.

Som appetizer fik vi ovenstående servering – en ret med jordskokker i forskellige stadier. Mild og med den svage sødme, som kendetegner jordskokker, og så med lidt sprødhed fra de friterede skiver.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen første forret på Restaurant Grønnegade var denne smukke servering med rimmet ørred, stenbiderrogn, små agurketern, avokado og skalotteløg. Der var en god fedme fra den smagfulde fisk, der gik fint i spænd med de friske agurke- og løgstykker. Elegant og velsmagende forret, som har den friskhed, en forårsforret bør have.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNæste forret var denne muslingesuppe med kammuslinger, hvide asparges, rejer og romanesco. En lækker lille portion, hvor jeg igen satte pris på lidt at bide i, så smagsoplevelsen ikke druknede i suppens sødme. Dejligt at se, at restauranten brugte hvide asparges og dermed også fik sneget lidt forår ind i denne ret. Retten var ikke så tung og fyldig som den, vi fik hos Restaurant ET, men det var heller ikke meningen, og den passede fint til en forårsaften.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen tredje og sidste forret var denne servering med foie gras de canard terrine, kaninrillette og rabarberkompot. Nu er jeg absolut ikke foie gras-fan – både på grund af produktionsmetoden og på grund af smagen – men dette var en af de bedre udgaver, jeg har smagt, og så var det også rart, at portionen var så lille. Foie gras bliver for mit vedkommende hurtigt en meget sød og vammel spise, men her var den lettere syrlige rabarberkompot helt perfekt til at holde den fede foie gras i skak. Kaninriletten var et meget spændende indslag, som jeg får lyst til at eksperimentere med ved lejlighed. En rilette med fin smag af kanin uden at være så fed som den klassiske anderilette. Jeg undrede mig lidt over, at den var sat sammen med foie gras, for de to kunne let ødelægge hinanden smagsmæssigt, men det gjorde de nu ikke i dette tilfælde.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHovedretten var denne braiserede kalvekæbe, der blev serveret sammen med rosastegt kalv, morkler, morkelsauce, majroer og et ramsløgsblad. Billedet yder desværre ikke retten retfærdighed, da belysningen i lokalet var forholdsvis dunkel. Kødet kunne skæres over med en lillefinger og smeltede nærmest på tungen, og morkelsaucen kælede for smagsløgene. En hovedret man kun kan elske.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu skulle vi egentlig have dessert, men køkkenet var i legehumør og havde kreeret denne lille pannacotta med hyldeblomstgranité, som blev serveret inden desserten. Desværre kølede granitéen den underliggende pannacotta så meget ned, at konsistensen blev lidt for stiv og klodset. Smagsmæssigt var den udmærket uden dog at være prangende, men konsistensen var jeg ikke glad for.

Restaurant Grønnegade, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidste ret var denne servering bestående af is i midten lagt på et leje af lakridspulver. Der var små klatter af lemoncurd, et par mikro-citronkager samt lakridsskum. Sådan en servering kan i mine øjne nærmest ikke gå galt – der er jo både citron OG lakrids i! – og den smagte da også skønt. Citronen og lakridsen holdt de søde indslag i skak, og de små jernurtsblade var også det friske indslag, som var med til at fuldende helheden.

Det var en meget hyggelig spiseoplevelse på Restaurant Grønnegade, hvor vi endte med at bruge et sted mellem 2½ og 3 timer i restauranten. Det er ret usædvanligt på en hverdagsaften, men vi følte ikke på noget tidspunkt, at vi måtte vente for længe. Serveringerne var ikke særlig store, men der var masser af smagsnuancer, som ganen kunne gå på opdagelse i, og vi følte os på ingen måde sultne, da vi gik derfra.

Der var meget få kritikpunkter – først og fremmest den lille præ-dessert – så vi ender på fem stjerner for oplevelsen på Restaurant Grønnegade.

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Langtidsstegt lammekød, lam, salvie, simremad, simreret, langtidsstegningDa jeg havde gæster i søndags, havde den ene af dem inden oplyst, at hun ikke kan lide skaldyr, og da jeg generelt er en venlig sjæl, så droppede jeg månedens benspænd denne dag og besluttede mig for at lave langtidsstegt lammekød. Kødet i denne ret er den øverste del af en stor lammekølle, som jeg købte i forbindelse med lammekøds-benspændet, og da jeg har en vis forkærlighed for langtidsstegt lammekød, så kom dette stykke kød i ovnen allerede ved frokosttid. På den måde havde jeg klaret en del af madlavningen, inden gæsterne kom, og så havde jeg mere tid til dem. Kan anbefales, hvis du inviterer folk, du godt kan lide. Faktisk kan jeg i det hele taget anbefale, at du primært inviterer folk, du holder af… 😉

Tilbage til madlavningen. Som sagt er langtidsstegning godt, hvis du vil klare mange af madforberedelserne, inden gæsterne kommer. Denne madlavningsform egner sig dog ikke til de dejlige temperaturer, som vi oplever i disse dage, for dit køkken bliver lige en tand eller to lunere, når ovnen arbejder i så lang tid. Af samme grund er det primært om vinteren, at jeg langtidssteger kød.

Nedenstående er cirka-angivelser, da jeg ikke skrev målene ned undervejs.

Langtidsstegt lammekød med salvieolie
3 personer

ca. 800 g lammekød (inkl. knogle)
1 dl frisk salvie
½ dl olivenolie
1 spsk salt + mere salt
3-4 dl æblemost – ikke alt for sød

Blend salvie, olivenolie og 1 spsk salt til en grødet masse. Læg lammekødet i et fad og stik små krydser i overfladen – dvs. stik først spidsen af en smal skarp kniv et par cm ind i kødet, træk kniven ud, drej knivsbladet 90 grader og stik den atter ind i kødet. Gnub derefter kødet grundigt med salvieolien og drys evt. lidt mere salt på overfladen. Hæld æblemost i fadet. Hvis dit lammekød let vipper eller bare ikke har samme højde på hele stegestykket, så kan du stabilisere det ved at kramme et stykke stanniol sammen og lægge i fadet, så kødet kan støtte sig op af det.

Dæk derefter hele fadet til med stanniol. Hvis du har en römertopf, kan du også med fordel bruge den til at stege kødet i. Sæt fadet i ovnen og sæt temperaturen på 140 grader. Lad stegen være i fred i 5½ time. Tag dernæst stanniolen af og skær ridser i lammesværen, inden du skruer temperaturen op på 200 grader. Lad stegen få 10-15 minutter, så den kan nå at blive sprød på toppen, og tag den så ud af ovnen.

Note: Langtidsstegt lammekød er gudespise. Hvis du har haft en dårlig lamme-oplevelse og derfor undgår lammekød, så skylder du dig selv at smage langtidsstegt lammekød. Kødet er smør-mørt og meget lækkert efter den behandling.

Chokoladekage med flødeost

chokoladekage, kage, dessert, smør, mørk chokolade, chokolade, æg, fuldkornshvedemel, kakaopulver, Cointreau, flødeost, rørsukker, vaniljeI går havde jeg gæster om eftermiddagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med et stykke kage, og det blev til denne chokoladekage med flødeost. Inspirationen fandt jeg hos Louise Lorang, men jeg fandt dog ud af, at jeg manglede et par ingredienser. Jeg improviserede derfor en del, og resultatet blev denne bløde, saftige chokoladekage med flødeost med et strejf af appelsin.

Chokoladekage med flødeost
6-8 personer chokoladekage, kage, dessert, smør, mørk chokolade, chokolade, æg, fuldkornshvedemel, kakaopulver, Cointreau, flødeost, rørsukker, vanilje

125 g smør
100 g mørk appelsin-chokolade, hakket
2 dl rørsukker
2 æg
2 dl fuldkornshvedemel
1 tsk vaniljesukker
1 spsk kakaopulver
2 spsk Cointreau

200 g flødeost
1 dl rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Smelt smør og chokolade i en gryde og tag det derefter af komfuret. Pisk æg og sukker i en skål, til det er en luftig masse. Tilsæt den smeltede chokolademasse og pisk det. Bland mel, vanilje og kakaopulver i en separat skål og hæld det derefter i chokolademassen. Rør det grundigt sammen og rør derefter Cointreau i.

Hæld flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker i en anden skål og pisk det med en elpisker.

Smør en form på ca. 20 x 25 cm og hæld chokolademassen i formen. Læg teskefulde af flødeostemassen oven i chokolademassen og tryk dem let ned i kagen. Træk evt. en kniv rundt i formen, så flødeosten fordeles mere. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.

Når kagen er bagt, lader du den køle lidt af, inden du sætter den i køleskabet. Den har godt af at ‘sætte sig’, så lav den gerne dagen før og husk at tage den ud af køleskabet en halv time inden, at du vil servere den, så den stadig er kølig men ikke køleskabskold.

Note: Denne chokoladekage med flødeost er en lækker og nærmest konfektagtig kage, som har en god sødme fra chokoladen og et frisk strejf fra flødeosten. Appelsinsmagen er diskret og går godt sammen med chokoladekagen.

Citronfudge og lakridsfudge

citronfudge, lakridsfudge, kondenseret mælk, fløde, mælk, rørsukker, smør, lakridspulver, citroner, fudgeNår jeg skal bestikke rigtig forkæle gemalen, så køber jeg en pose fudge til ham. Det er muligvis hans yndlingsslik – i hvert fald er det på top3-listen – og det har jeg ikke helt forstået, eftersom fudge aldrig har sagt mig noget. Det ændrede sig dog lidt for nylig, da jeg smagte nogle lækre fudge-udgaver, som jeg købte i Torvehallerne. Konsistensen var meget bedre end dem, jeg tidligere har smagt, og der var et par ret tiltalende og funky smagsvarianter.

Jeg har tidligere eksperimenteret med at lave fudge, men der kom jeg til at tage gryden af lidt for tidligt, så der blev resultatet lidt krystalliseret, hvilket var ærgerligt, for smagen fejlede ikke noget. Siden stødte jeg dog på en spændende fudge-opskrift hos Suburban Kitchen Life, og den lød så enkel og ligetil, at jeg fik lyst til at prøve den. Jeg havde dog ikke sødmælk i huset, så jeg brugte i stedet fløde og skummetmælk, en smule mere smør samt lavede en udgave med citron.

Citronfudge og lakridsfudge

1 dåse kondenseret mælk citronfudge, lakridsfudge, kondenseret mælk, fløde, mælk, rørsukker, smør, lakridspulver, citroner, fudge
½ dl fløde
1 dl skummetmælk
450 g rørsukker
125 g smør
2 tsk lakridspulver fra Johan Bülow
fintrevet skal fra ½ øko-citron

Hæld den kondenserede mælk, fløde, mælk, rørsukker og smør i en høj pande eller bred gryde og skru op for varmen. Rør rundt, og når det bobler, skal du røre konstant i massen i ti til femten minutter, indtil massen bliver sej at røre i. Skrue evt. en smule ned for varmen – der skal stadig være rimelig kraftig varme på blusset, men den må ikke stå på den højeste effekt.

Hæld den varme masse over i en skål – pas på at du ikke rører sukkermassen, for den er brændende varm – og pisk det grundigt i ti minutter med en elpisker.

Jeg valgte herefter at dele massen i to lige store dele og røre lakridspulver i den ene og citronskal i den anden.

Beklæd to små forme med bagepapir og hæld de to fudgemasser i hver sin lille form – tror dem jeg brugte var ca. 8×18 cm eller deromkring. Stil formene i køleskabet og lad dem køle af til næste dag. Skær din citronfudge og din lakridsfudge i små firkanter og nyd dem i fulde drag.

Note: Ok, jeg er omvendt. Fudge kan jo være fantastisk! Det er så en opdagelse, jeg ikke er 100% glad for at gøre, for det smager så godt, at det kræver en del selvdisciplin ikke at gå ud og raide køleskabet totalt. Lakridsfudge er skønt, men nu er jeg jo helt skudt i citron, så citronfudge er min klare favorit – sød, frisk og citronlækker på samme tid!

OBS – hvis fudgen driller og er blød næste dag, når du vil skære den ud, så kan du stadig redde den. Varm forsigtigt fudgemassen op i en gryde og lad det boble. Husk at røre i det konstant! Blev ved, indtil massen bliver sej at røre i og hæld det så en skål. Pisk massen i fem til ti minutter, hæld den i en form og stil den i køleskabet et par timer. Så skulle det gerne være muligt at skære den i tern 🙂

citronfudge, lakridsfudge, kondenseret mælk, fløde, mælk, rørsukker, smør, lakridspulver, citroner, fudge

Citronfudge – because you’re worth it!

Muslingesuppe med gulerødder og karry

muslingesuppe, suppe, skaldyrssuppe, løg, hvidløg, karry, blåmuslinger, hvidvin, gulerødder, fløde, hønsebouillon, bouillon, cayennepeber, timian

Jeg lavede en krydret muslingesuppe til frokost den anden dag, da svigerforældrene var på besøg. Inspirationen til denne muslingesuppe har jeg fra Mumsfilibaba, men jeg endte med at lave en række ændringer og fyre ekstra op for krydderierne.

Muslingesuppe med gulerødder og karry
5-6 personer

1 løg i små tern
2-3 fed hvidløg, pressede
4 tsk karry
olivenolie
300 g blåmuslinger eller andre muslinger (uden skal)
2½ dl sød hvidvin
4 skrællede gulerødder skåret i tynde stave (for eksempel på mandolinjern)
2 dl fløde
1 dl kraftig hønsebouillon
salt og peber
cayennepeber
timian
ekstra karry

Svits løg, karry og hvidløg i en god sjat olivenolie. Tilsæt muslingerne og lad dem stege i ca. 1 min. Hæld hvidvin i og lad muslingerne dampe under låg i ca. 3-4 minutter. Tag gryden fra varmen og hæld det hele over i en skål. Sæt den tomme gryde tilbage på komfuret og hæld lidt olivenolie i. Svits gulerødderne i et par minutter, inden du hælder bouillon samt væden fra muslingerne ned i gryden. Lad suppen koge i 10-15 minutter under låg. Smag til med krydderierne. Jeg valgte at skrue godt op for krydringen og brugte ca. 2-3 tsk cayennepeber, 2 tsk karry og 1 tsk timian samt lidt salt og peber. Hæld derefter fløden i og lad det koge op og tilsæt så muslingerne. Lad din muslingesuppe simre et par minutter, inden du serverer den sammen med lidt brød.

Note: Jeg brugte en ret sød hvidvin, hvilket var en af grundene til, at jeg skruede godt op for krydringen, så sødmen i min muslingesuppe kunne få noget modspil. Men derudover er jeg også ret glad for mad med masser af smag, og det har denne muslingesuppe.