Month: oktober 2011

Drømmekagemuffins i to udgaver

Drømmekagemuffins i to udgaver

Tidligere på ugen lokkede gemalen mig til at bage drømmekagemuffins til hans kolleger, og da det var en kærkommen lejlighed til at bage kager, så sagde jeg straks ja. Jeg tog udgangspunkt i den klassiske drømmekage-opskrift men brugte mørk muscovadosukker i stedet for farin, og 

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Tidligere på ugen kastede jeg mig atter over månedens benspænd og fandt en opskrift på oksekød med svesker fra ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Simremad forbinder jeg i høj grad med det marokkanske køkken, som har en lang række lækre simreretter 

Skønt fødevaremarked og sidste pip om Paris

Skønt fødevaremarked og sidste pip om Paris

Ovenstående er vores indkøb i Frankrig – godt vi havde masser af plads i kufferten! Der blev også købt en række oste, som ikke er med på billedet, samt et par småting, der ikke har noget med mad at gøre. Indkøbene omfattede blandt andet verdens største dåse confit de canard (!), Valrhona (til halv pris – genialt), sennep med estragon, sennep med valnødder, sennep med safran (jeg har et eller andet med sennep…), lidt kage- og drinksingredienser, sjove pastaer og den obligatoriske pose smølfevingummier 🙂

Vores sidste dag i Paris druknede desværre i regn. Vi startede dagen med at tage på marked – nærmere bestemt Marché Richard Lenoir, som siges at skulle være et af de bedste i Paris. Det var bestemt også et dejligt skue, for der var mange, mange boder med alskens smukke, lækre, indbydende og helt friske råvarer. Hovedvægten lå på grøntsager, frugt, fisk, kød og ost, og så var der enkelte boder, hvor de tilberedte mad, man kunne nyde på stedet. Der var en håndfuld boder med ikke-madrelaterede varer, og ellers var fokus på råvarer. Helt perfekt!

[slideshow id=7]

Den kæmpekrabbe, som indgår i galleriet, var faktisk levende, da jeg fotograferede den, så sig ikke, at råvarerne ikke var friske! I det hele taget var det fiskehandlerne, der imponerede mig mest med mængder og udvalg, der slår selv de bedste fiskehandlere herhjemme. Her købte jeg gerne ind på daglig basis! Men men – netop friskheden gjorde, at det var ret begrænset, hvad vi kunne købe med, da vi jo skulle have det med i kufferten, og der er fisk ikke særlig egnede…

Regnen fortsatte med at falde tungt, så vi tog atter til Lafayettes, hvor vi brugte flere timer både i den ‘almindelige’ del af magasinet og i fødevareafdelingen.

Vi spiste ved en af boderne i fødevareafdelingen, og vi fik hver især en rigtig frisk og velsmagende asiatisk salat.

Vi købte også fire små macarons hos Sadaharu Aoki – en asiatisk chokoladeforhandler – da de havde ret spøjse udgaver. Vi fik således en med wasabi (den bedste af de fire), en med sesam, en med yuzu og en med haizacki (ok, jeg indrømmer, at jeg ikke kan huske, hvordan den sidste smagsudgave staves, men det var noget i den stil). Det var et sjovt eksperiment, men de var alle ret milde i smagen og gjorde ikke det store indtryk.

Vi tog ud til lufthavnen i god tid og begik den fejl at tjekke ind, så snart vi kunne komme til det – og det kan ikke anbefales i Paris, hvor der var ret kedeligt i venteområdet! Det skyldes måske, at lufthavnen er under ombygning, men jeg var i hvert fald glad for, at jeg havde medbragt to bøger til ventetiden + flyveturen – begge blev læst.

Og det var så afslutningen på vores Paris-tur. Det næste indlæg, jeg skriver, vil handle om mad, jeg selv har lavet… 😉

 

Mini-burgere og Pierre Hermé

Mini-burgere og Pierre Hermé

Efter vores museumsbesøg var det tid til frokost. Vi gik omkring i området ved rue Dauphine og kunne ikke rigtig bestemme os, da vi faldt over en butik, Francart Maison Gourmande, med de kæreste små serveringer. Her købte vi disse to mini-burgere (kostede 2 euro 

Økologisk bager og området ved den botaniske have

Økologisk bager og området ved den botaniske have

Om lørdagen ville vi på et par museer, der ligger i samme område som den botaniske have, og vi fandt derfor en økologisk bager 50-100 meter fra indgangen til haven, så vi kunne supplere morgenmadsfrugten. Der var mange lokale, hvilket jo plejer at være et 

Le Vernet

Le Vernet

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigJeg havde som sagt lidt besvær med at finde parisiske restauranter med onlinebestilling, men aftenen før afrejsen faldt jeg over Le Vernet, som er en gourmetrestaurant, der er tilknyttet Hotel Vernet. Menuen hos Le Vernet lød både spændende og indbydende, og da restauranten havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor, sørgede jeg for at bestille bord til fredag aften.

Vi blev mødt af et par formelle og stilrene tjenere, som viste os hen til et af de smukkeste rum, jeg nogensinde har indtaget et måltid i! Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder af det – lige præcis der ville jeg virkelig føle mig som den dumme turist ved at sidde og fotografere hele rummet – men som I kan se, fik jeg alligevel sneget mig til et par knips.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigVi havde flere tjenere i løbet af aftenen på Le Vernet, men vores primære var lidt af en oplevelse. Han virkede først meget stiv i betrækket med et kraftigt snert af arrogance, og vi nåede begge at tænke “åhnej, vi har fået den klassiske snobbede franske tjener, som bare opfatter os som ignorante og dumme turister”. Det viste sig dog hurtigt, at manden ikke var uden humor, og da vi først havde følt hinanden lidt på tænderne, endte vi med at finde ham ret underholdende. Faktisk var der intet at udsætte på servicen – den var helt, som den skulle være.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMens vi studerede menukortet, fik vi et par snacks. Le Vernet havde en tastingmenu til 102 euro – uden vin – men da jeg allerede havde forelsket mig et par retter fra det almindelige menukort, da jeg tjekkede deres hjemmeside, valgte vi a la carte. Samtidig tog vi hver et glas vin til de to første retter.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigFørst blev vi dog budt på en fin lille appetizer. En rødbedecreme med små stykker af grønne æbler nederst i glasset, så det lignende en fin lille cocktail. Cremen var toppet med røde lucernespirer, der var blandet med noget grønt, som jeg ikke kunne identificere. En frisk og delikat lille mundfuld.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigLæg mærke til den meget smukke tallerken, som glasset stod på.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMin forret bestod af frølår – ja, nu jeg var i Frankrig, så var det oplagt at vælge – der var tempurastegt og lå på et leje af brøndkarsesaft. De små lårbasser var saftige og meget møre, og kombinationen med den sprøde skal var genial. En ret moderne og fræk måde at servere frølår – dejligt at se og ikke mindst dejligt at smage. Gemalen fik en speltrisotto med fjerkræ og krebs, og derfor havde jeg valgt en Chablis til os begge, da det plejer at gå godt sammen med risotto. Vinvalget viste sig heldigvis at matche godt til begge retter, da vinen havde en tilpas sødme – uden at det blev for voldsomt – som spillede fint sammen med de to forretter.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigAnretningen af min hovedret fik mig til at smile af glæde, for et af mine typiske kritikpunkter ved restauranter er en generel mangel på grøntsager i retterne. Jeg havde bestilt braiserede kalvekæber, og de blev serveret med et lækkert udvalg af sprøde grøntsager. Saucen var – selvfølgelig – også ganske skøn – og selvom gemalens hovedret med lam og ravioli også så indbydende ud, så ville jeg absolut ikke bytte. Kødet var mørt som smør og blev nydt i fulde drag. Jeg havde bestilt en rødvin til – nu kan jeg desværre ikke huske hvilken, og jeg kan ikke finde vinkortet på deres hjemmeside – og jeg tror, at tjeneren et eller andet sted syntes, at det var interessant, at det var mig, der suverænt bestemte den del. Det plejer jo at være fyrene, der står for vinvalget.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigJeg vil godt indrømme, at en af de vigtigste parametre for valget af Le Vernet var ovenstående dessert, som – da jeg så den på papiret – slet ikke kunne stå for, og den levede fint op til forventningerne. Den bestod af ultratynde ravioli lavet på rødbede og solbær, som jeg tror var fyldt med en mild hytteostecreme og serveret med hytteostesorbet. En smuk og meget utraditionel servering, som var mild og silkeblød. Gemalen valgte chokoladedesserten, som straks fik tjeneren (ikke ham, som jeg omtalte i starten) til overrasket at udbryde, at det ellers altid var kvinden, der valgte chokoladedesserten. Heldigvis hviler gemalen så meget i sig selv, at han ikke følte sin maskulinitet truet, men de har sikkert syntes, at vi var et lidt pudsigt og utraditionelt par… nåja, og det er jo rigtigt nok.

Le Vernet, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Paris, FrankrigMange af de bedre restauranter har ofte et par lækre petit fours til kaffen, men da ingen af os er til den sorte drik, er det sjældent noget, vi oplever. Jeg valgte dog at ofre mig og bestilte en kop te, så vi kunne teste stedets søde sager, og ganske rigtig fik vi også en tallerken med fine små lækkerier. Den hvide var en mini lemon meringue pie, mens den mørke var lavet på chokolade. Ganske fine men ikke overvældende eller nyskabende og dermed ikke helt på højde med resten af måltidet.

Vi endte med at give lidt under 100 euro per person for tre retter samt to glas vin. Teen kostede 6 euro og fik dermed den samlede regning for besøget på Le Vernet op på lidt over 200 euro.

Det var helt klart pengene værd, og vi var meget glade for at få en så god restaurantoplevelse i Paris, hvor maden både var delikat, velsmagende, elegant, nyskabende og smuk, mens både service og omgivelser var helt i top. Af samme grund ligger oplevelsen også på lidt over fem stjerner, og jeg vil varmt anbefale Le Vernet, hvis du har planer om at spise i Paris og gerne vil bestille bord i forvejen.

Galeries Lafayettes og den skønne fødevareafdeling

Galeries Lafayettes og den skønne fødevareafdeling

Efter shopping i La Madeleine-området spiste vi en omgang frokost og fortsatte videre til Galeries Lafayette, som er et af de største og flotteste stormagasiner i Paris. De har en fødevareafdeling, som er KaDeWe værdig, og som vi selvfølgelig måtte se. Det er et eksklusivt 

Pladsen ved La Madeleine – Ladurée og Heidard

Pladsen ved La Madeleine – Ladurée og Heidard

Efter Sacré Coeur og vinhøstfest tog vi til området omkring La Madeleine, hvor der er en lang række af Paris’ ypperste delikatessebutikker. Første besøg var det overdådige, fænomenale og meget eksklusive konditori Ladurée. Her taler vi om virkelig god kvalitet, som koster spidsen af en 

Vinhøstfest, Sacré Coeur og St Pierre de Montmartre

Vinhøstfest, Sacré Coeur og St Pierre de Montmartre

Torsdag morgen vågnede vi til blændende solskin, og det var det helt perfekte vejr til en udflugt til Montmartre, hvor vi både skulle opleve vinhøstfest samt Sacré Coeur. Mmmm… Sacré Coeur… lyder det ikke godt? Jeg sagde det navn højt så mange gange under vores ferie, at gemalen til sidst så truende ud, men det lyder bare fantastisk!
Vi havde fravalgt hotellets morgenmad til 12 euro per person, da vi ikke forventede det store og i øvrigt kunne spise til en fjerdedel af prisen ved at gå i supermarkedet og købe noget yoghurt og frugt.

Turen op til Montmartre gav gode ben – eller rettere krævede gode ben – for området ligger højt, så der er en stejl stigning, hvis du er gående dertil.

Sacré Coeur var fantastisk! Intet mindre. Desværre var der også forbud mod at fotografere, så I slipper for en voldsom bunke billeder. Men den er helt bestemt et besøg værd, og da vi var der lige fra morgenstunden, var der heller ikke så mange turister, så det var muligt at nyde den rolige og andægtige stemning.

Der lå dog en lille kirke ved siden af, som hedder St Pierre de Montmartre, og her fik jeg taget lidt billeder, som I kan se her.

[slideshow id=4]

Frankrig er kendt for sine vine, og selvfølgelig har Paris en vinhøstfest, som fejrer høsten i området. Den ligger hvert år den første weekend i oktober på Montmartre, og området omkring Sacré Coeur var derfor plastret til med alskens madboder – ikke kun vin men alt hvad hjertet kunne begære af franske delikatesser.

Vi smagte både foie gras, vin (kun lidt – det var trods alt formiddag!), ost og kage. Jeg fik kun taget billeder af et lille udvalg af boderne, men de billeder skal I ikke snydes for.

[slideshow id=5]

Da vi havde spist en let morgenmad, købte vi en oste- og skinkesandwich på markedet, og selvom den så lidt voldsom ud med det smeltede ost, så smagte den fremragende!

Som sagt ligger Montmartre meget højt, og det gav derfor en flot udsigt over byen.

Ok, jeg indrømmer – jeg tog selvfølgelig en del billeder af Sacré Coeur udefra, så I får lige et mere af den smukke kirke.

Au Bougnat og Paris by night

Au Bougnat og Paris by night

Vores tur til Paris var som sagt et lidt spontant indfald, og derfor havde jeg – i modsætning til turen til Barcelona – ikke researchet på byens restauranter og fået bestilt bord i god tid. Jeg forsøgte dog at finde frem til et par gode