Francart Maison Gourmande, mini-burgere, slidersEfter vores museumsbesøg var det tid til frokost. Vi gik omkring i området ved rue Dauphine og kunne ikke rigtig bestemme os, da vi faldt over en butik, Francart Maison Gourmande, med de kæreste små serveringer. Her købte vi disse to mini-burgere (kostede 2 euro stykket), som lige kunne tage toppen af sulten, mens vi prøvede at beslutte os for, hvad vi egentlig ville have at spise.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi mest af alt trængte til en helt traditionel frokostpizza, og det fandt vi hos et hyggeligt spisested næsten lige over for Francart. Det er godt nok længe siden, jeg har fået sådan en pizza, men den var lige, som den skulle være.

Pierre Hermé, Paris, FrankrigVi købte et par småting i området omkring rue Dauphine, og lidt senere gik turen til en af Pierre Hermés filialer. Pierre Hermé er en af Frankrigs ypperste konditorer, og vi var spændt på, hvad han kunne byde på.

Pierre Hermé, Paris, FrankrigButikken var ikke så stor, men til gengæld var der en tålelig mængde kunder på det tidspunkt, hvor vi kiggede forbi. Udbuddet af smukke kager gav beslutningsproblemer allerede ved første blik. Hvad skulle vi dog vælge?

Pierre Hermé, Paris, FrankrigDet blev ikke bedre af, at montrene hos Pierre Hermé var udstyret med skilte, hvor kagernes indhold var skrevet med verdens mindste skrift! Jeg var lige ved at trykke næsen mod glasset for at læse, hvad der stod!

Pierre Hermé, Paris, FrankrigMen det lykkedes da at finde frem til lidt forskelligt, så vi forlod butikken med to kager og to macarons under armen. De to små macarons fik dog et ret kort liv, da vi valgte at spise dem med det samme. Vi havde valgt en med creme brulée og en med mokka, og de smagte udmærket – meeen vi var dog enige om, at vi bedre kunne lide Ladurées macarons, da de var langt mere elegante. Pierre Hermés macarons indeholder langt mere fyld, og det blev lidt for bombastisk og tungt til os. Pierre Hermés macarons koster 2 euro stykket.

Ovenstående var vores udsigt, mens vi spiste macarons. Der lå en kirke lige ved siden af springvandet, som vi besøgte, men I må undvære billederne derfra, for jeg vil hellere fortælle om kagerne!

Pierre Hermé, Paris, FrankrigDen ene hed Ibiza og bestod af pistaciekiksekrymmel, mandel génoise, appelsin-mascarponecreme, turrónmousse (?) og sprøde mandel-nougatine.

Det var en spændende, anderledes og delikat kombination, som vi nød. Det er en også en ret stor kage, som mætter fint. Det var… øhm… derfor lidt overkill, at vi havde købt en kage mere:

Pierre Hermé, Paris, FrankrigPlénitude hedder denne mørke og stilfulde kage (ja, jeg indrømmer, at jeg ikke kunne for udseendet, selvom den er så mørk, at billedet ikke helt viser, hvor smuk den er i virkeligheden). Den bestod af en chokoladebund med mørke chokoladeflager med saltet smør – og en enkelt hvid chokoladeflage – bittersød chokolademousse, bittersød chokolade ganache samt sprød karamel.

Der var gods i den kage, men jeg syntes, den manglede den elegance i smagen, som den havde i udseendet – den blev lidt for ordinær og kompakt. Og herefter var vi også så mætte, at vi dårligt kunne rokke med ørerne!

Resten af eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur, så vi kunne brænde nogle kalorier af, og et passende sted at gøre det var i parken omkring Luxembourg-paladset, hvor en del træer allerede havde smidt bladene. Jeg fandt dog også dette smukke bed i alle efterårets farver.

Vi sluttede dagen af med at købe salat, brød, ost samt drikkevarer i et supermarked, og så trissede vi ellers tilbage på hotellet, hvor vi så fransk MTV og læste højt fra den medbragte fantasy-bog.