Vietnamesisk iskaffe

Vietnamesisk iskaffe

Da jeg faldt over konceptet vietnamesisk iskaffe, vidste jeg, at det måtte jeg prøve. Jeg er ellers ikke den store kaffedrikker, men iskaffe kan jeg nu godt lide, så jeg måtte selvfølgelig prøve den vietnamesisk udgave.

Vietnamesisk iskaffe består af stærk kaffe, kondenseret mælk samt isterninger. Ganske enkelt og ligetil. Den er en fyldig sag, for den indeholder en del sukker, og så er der skruet godt op for både kaffesmag og sødme.

Til ét stort glas med vietnamesisk iskaffe skal du bruge følgende:

1½ dl kraftig kaffe (jeg brugte 1½ tsk kaffepulver til 1½ dl kogende vand)
1½-2 spsk kondenseret mælk
en stor håndfuld isterninger

Start med at lave kaffen og rør derefter den kondenserede mælk i. Lad det køle af et par minutter. Hæld isterningerne i et tykt, højt glas og hæld derefter kaffen over isterningerne. Servér iskaffen med det samme.

Note: Denne iskaffe er stærkere end den almindelige iskaffe, men den er ikke desto mindre ganske god (og det er jo noget af et kompliment fra en ikke-kaffedrikker). Ganske opfriskende – og noget jeg godt kunne finde på at lave flere gange i løbet af sommeren.



1 thought on “Vietnamesisk iskaffe”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *