Tahdig – iransk risret der drillede

Tahdig – iransk risret der drillede

Jeg slutter mit iranske benspænd af med en ret, der gik galt! Jojo, det sker skam en sjælden gang, og denne gang får oplevelsen lov til at komme på bloggen, for jeg har selv moret mig lidt over, hvordan det gik galt.

Tahdig er en populær risret i Iran, og den tager ofte en del tid at tilberede. Jeg faldt dog over en opskrift på NY Times, hvor en bruger havde tilføjet, at man kunne forkorte tilberedningstiden væsentligt ved at koge risene men tage gryden af, inden de var helt møre. Derefter skulle de drænes for vand, krydderierne skulle blandes i, og risblandingen skulle derefter hældes på en oliesmurt pande, hvor de først skulle have 15 minutter v mediumvarme og derefter 30 minutter på lav varme.

Det lød jo let nok. Problemet var blot, at vi kun havde store pander, og selv når jeg lavede en portion til 6 personer, ville panden var lige lovlig bred. Og så blev jeg også overmodig (tenderende til dumdristig) og valgte at bruge vores støbejernspande i stedet for teflonpanden…

Så ja – noget af den sprøde overflade på denne tahdig satte sig selvfølgelig fast på panden, og resultatet blev derfor ikke kønt. Smagen var fin, men præsentationen – not so much.

Men har du en lidt mindre pande (den skal være noget mindre end 28 cm i diameter), som IKKE er en støbejernspande men, så prøv endelig denne risret, for den smager godt.



2 thoughts on “Tahdig – iransk risret der drillede”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *