Tag: vaniljeis

Bananasplit – triflistyle

Bananasplit – triflistyle

Hvem har ikke fået bananasplit i 80’erne? Det var i hvert fald en af de desserter, jeg oftest stødte på som barn – udover regnbueis og jordbærgrød – og derfor skal den naturligvis også være en del af mit 80’er-benspænd. Jeg researchede på bananasplit for 

Friturestegt is

Friturestegt is

Friturestegt is var den sidste benspændsret, jeg nåede at lave i marts måned. Jeg havde et par retter mere på tegnebrættet, der desværre ikke blev til noget denne gang, da jeg ikke kunne skaffe ingredienserne. Men mon ikke, jeg så blot prøver dem senere i 

Friturestegt marsbar

Friturestegt marsbar

friturestegt marsbar, friteret marsbar, friture, dessert, is, vaniljeis, øl, hvedemel, rapsolieYes… så kom den… friturestegt marsbar… en af de mest fjollede desserter, der findes 🙂

Da jeg første gang hørte om friturestegt marsbar, var jeg helt sikker på, at desserten stammede fra Sydstaterne, som er notorisk kendt for at friturestege alt. Friturestegt marsbar stammer dog fra Scotland (hvor de åbenbart også er glade for at fritere maden) og består i al sin enkelhed af en marsbar, der er vendt i dej, inden den er stegt i olie. Den serveres typisk med vaniljeis eller flødeskum til.

Nu er det – som du nok kan regne ud – en ret sød og ret heftig dessert kaloriemæssigt, så jeg brugte mini-marsbarer, da jeg lavede denne dessert til vores gæster lige inden påske. Jeg prøvede både at lave en version med ét lag dej og en version med to lag dej, men jeg syntes ikke, det gjorde den store forskel.

Friturestegt marsbar
4 personer

4 eller 8 x mini-marsbar
1 dl øl
1 dl + 1 spsk hvedemel
et lille knips salt
ca. 0,75 dl rapsolie til fritering

Tilbehør: Vaniljeis

Pak dine mini-marsbarer ud. Rør øl, hvedemel og salt sammen. Vend en mini-marsbar i dejen og sæt den derefter på en bagepapirbeklædt tallerken. Gentag med de resterende marsbarer. Sæt de dejdyppede marsbarer i fryseren i et par timer.

Varm olien op i en lille kasserolle. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Når det begynder at boble omkring træstumpen, er olien klar. Tag dine marsbarer ud af fryseren og frituresteg 2-3 stykker ad gangen. Når de bliver gyldne, er de klar og skal op af olien med det samme. Tag dem op med en hulske og servér dem med det samme med vaniljeis.

Note: Jeg har set flere opskrifter på friturestegt marsbar, hvor den ikke fryses ned, inden den steges i olie, men jeg gjorde det for en sikkerheds skyld, så jeg ikke risikerede, at den lille marsbar smeltede, mens den blev friturestegt, og det virkede da også ganske fint. Friturestegt marsbar er – også i miniudgave – en ret sød og forholdsvis tung dessert. Er du til det, skal du klart prøve det på et tidspunkt. Personligt er marsbar dog for sødt til min smag, men jeg syntes, det var et sjovt eksperiment.

Stikkelsbærdessert

Stikkelsbærdessert

Vil du have et bud på en superenkel stikkelsbærdessert? Her i huset går vi ind for Stop Spild af Mad, så da jeg for nylig lavede stikkelsbærsaft, gemte jeg den mos, der blev tilbage, da jeg siede saften. Stikkelsbærmosen blev vendt med et par spsk 

Kyllingelasagne og islasagne

Kyllingelasagne og islasagne

I søndags fik vi lasagne to gange i løbet af aftenen – både som hovedret og dessert! Hovedretten bestod af kyllingelasagne med spinat, bacon og mozzarella. Netop kombinationen af kylling og spinat er i lasagne-sammenhæng ret almindeligt, men jeg valgte at bruge det alligevel, eftersom 

Alkoholfri drinks – Mickey Mouse og Smølf

Alkoholfri drinks – Mickey Mouse og Smølf

smølfedrink, smølf, drink, blå drink, alkoholfri drink, børnedrink, blå curacao, Sprite, fløde, vingummi-smølfJeg har tidligere lovet, at jeg også ville lave et par alkoholfri drinks, så de kommer her. De er ganske vist mest henvendt til børn og barnlige sjæle, men hvis de voksne også vil være med, er der også forslag til lidt alkohol, der passer til.

Er disse alkoholfri drinks for barnlige til dig, kan du i stedet eksperimentere med at bruge forskellige typer frugtsirupper/grenadine kombineret med enten appelsinjuice, æblejuice  – eller andre juicer for den sags skyld – eller med Sprite. Man kan lave ret farverige og lækre alkoholfri drinks ved blot at bruge forskellige frugtsirupper.

Men tilbage til de sjove drinks. Herover har jeg lavet en Smølf – stærkt inspireret af den alkoholfri drink, jeg lavede, da vi besøgte et vennepar i løbet af sommerferien.

Jeg tog et højt glas og hældte en spsk blå curacao i og hældte derefter kold Sprite i, indtil der var et par cm til glassets kant. Derefter piskede jeg en dl fløde og puttede det forsigtigt på toppen af drinken, inden jeg stak et sugerør i glasset. Der kom også en lille vingummi-smølf på glaskanten, men den slags underlødigt slik skal du til Frankrig for at købe.

Sprite bliver lidt for sødt til mig – især hvis det ikke er iskoldt – så jeg lavede en voksenudgave med 2 cl hvid rom og 1 cl tequila i, og især tequilaen gav lidt modspil til sodavanden. Overvej evt. at bruge 2 cl i stedet for 1.

Men ellers – en flot, farverig og fjollet drink!

Mickey Mouse drink, drink, alkoholfri drink, børnedrink, vaniljeis, colaOvenstående drink, som hedder Mickey Mouse, mener jeg, at jeg prøvede som barn, og den er da også først og fremmest henvendt til børn. Jeg har set eksempler, hvor der også bruges flødeskum på toppen, men det undlod jeg, for det ville simpelthen blive for vammelt, når der også var vaniljeis.

Drinken er meget simpel. Hæld cola i et højt glas og top det med to-tre spiseskefulde vaniljeis. Pynt med et kirsebær. Isen skummer op, så der ligger et flot flødeskumslag i toppen af drinken, men det er lidt spøjst at kombinere cola og fløde, og drinken er også for sød til mine smagsløg. Til børn vil den vække lykke. Jeg tror, jeg ville pimpe colaen lidt op med noget whiskey, hvis den skal serveres til voksne.

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Når du på et tidspunkt vil koge grisehaler, så må du endelig huske at koge lidt videre på vandet, så det bliver en god svinebouillon, der kan bruges i andre retter. Det gjorde jeg, og et par dage efter indgik den i en god og 

Citrushyld og andre gode sager

Citrushyld og andre gode sager

Sidste weekend havde vi et vennepar besøg, og med månedens benspænd var det jo oplagt at starte med en lille drink. Jeg havde fundet en portion hyldeblomstsaft frem, hvor jeg også havde gemt en lille portion blomster, som jeg brugte som pynt i drinken. Den 

Sex on the Beach og Berry Blush

Sex on the Beach og Berry Blush

Sex on the Beach, drink, ferskenlikør, vodka, appelsinjuice, tranebærjuice, citronerJeg holder lige en lille pause med indlæggene om Provence-ferien og præsenterer i stedet et par drinks, som vi har nydt i den forgangne uge. Den første, Sex on the Beach, er blandt de drinks, som let fører til et par friske kommentarer, når man bestiller den på en bar. Jeg har set Sex on the Beach i flere ret forskellige udgaver. Da jeg som teenager rejste i New Zealand, fik jeg den på et tidspunkt i en mælkeudgave (som mindede mere om White Russian), men denne udgave har jeg fundet i drinksopskriftbogen ‘Cocktails’. Jeg erstattede ferskenbrændevin med ferskenlikør.

Sex on the Beach
1 person

1 cl ferskenlikør
1 cl vodka
2 cl appelsinjuice
3 cl tranebærjuice
et par dråber citronsaft
strimler fra øko-citron
knuste isterninger

Ryst likør, vodka og de to juicer i en shaker sammen med et par isterninger. Har du ikke en shaker, kan du bruge en melryster eller det glas med låg – sørg dog for, at låget slutter tæt til, så du ikke får sprayet hele køkkenet med drinken! Si drinken over i et glas med knust is og dryp citronsaften over. Pynt med citronstrimler og en papirsol.

Note: Denne udgave af Sex on the Beach er en lækker, frisk drink med en god balance mellem det søde og det syrlige.

Berry Blush, drink, vodka, hindbærlikør, vaniljeis, is, jordbærsirup, sirup, jordbærDet er bare om at nyde, at det stadig er muligt at få danske jordbær, så jeg lavede også denne næsten dessertagtige drink fra samme drinksopskriftbog.

Berry Blush
1 person

2 spsk vodka
1-2 spsk hindbærlikør
2 spsk vaniljeis
1 spsk jordbærsirup – jeg brugte den hjemmelavede
4 jordbær
evt. en isterning

Gem et jordbær til pynt. Put resten af ingredienserne et kort øjeblik og hæld det i et cocktailglas sammen med en isterning. Halvér det sidste jordbær og brug dem som pynt.

Note: En cremet og dejlig drink. Jeg justerede forholdene lidt, da jeg var bange for, at den blev for sprittet i smagen, så jeg vil anbefale dig at holde lidt igen med spiritussen og smage dig frem, når du laver den.

Sommerlige frugtsupper – abrikossuppe og ferskensuppe

Sommerlige frugtsupper – abrikossuppe og ferskensuppe

Frugtsupper er en af de letteste – og mest oversete – sommerdesserter, du kan lave. De er friske, søde og læskende og er samtidig en perfekt måde at bruge meget modne frugter (og bær, for du kan selvfølgelig også lave dessertsupper på bær). Fremgangsmåden er