Tag: tonic

Jule gin & tonic med tranebær

Jule gin & tonic med tranebær

Prøv en jule gin & tonic til næste julefest! Til månedens boblende benspænd er det meget nærliggende at lave en gin & tonic version (da gin & tonic er min go-to-drink), og nu er det jo december, så … Men hvad er julet? Røde farver, 

Cremet nektarindrink

Cremet nektarindrink

Cremet nektarindrink er mit lidt idéforladte forslag til et navn til denne sommerlige mocktail. Jeg er stadig i gang med at lave alkoholfri drinks, og denne farverige sag er SÅ god på en lun sommerdag. Jeg brugte store lækre nektariner (dem, der sælges i pakker 

G&T uden alkohol

G&T uden alkohol

En G&T uden alkohol er muligvis en lidt misvisende titel, for fjerner man gin fra en Gin & Tonic, er det så overhovedet den samme drink? Og nej, det er det selvfølgelig ikke, men jeg gik efter at lave en drink, der havde lidt den samme smag. Det må jeg da prøve til mit alkoholfrie benspænd.

Kan jeg så ikke bare bruge en alkoholfri gin? Desværre ikke. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en alkoholfri gin, der faktisk smager af gin. De smager allerhøjest af te, og selvom det også kan være spændende at lave drinks på, så smager det slet ikke af gin (jeg modtager gerne forslag til alkoholfri gin, der smager af gin, hvis du kender sådan en).

Jeg overvejer, om jeg skal prøve at lave en sirup på enebær, men her i første omgang er jeg kommet frem til denne lidt hurtigere udgave.

G&T uden alkohol

1 drink

3-4 enebær
4-5 sorte peberkorn
1-2 tsk friskpresset agurkesaft (du kan blot rive agurk og presse saften ud af det)
tonic
masser af isterninger
en halv skive citron

Hæld enebær og peberkorn i et tykbundet glas. Brug støderen fra en morter til at trykke dem nogle gange – de skal ikke knuses helt. Hæld agurkesaft i og fyld glasset trefjerdedele med tonic. Fyld det helt op med isterninger og rør rundt med en ske. Smag eventuelt til med citron eller mere agurkesaft og pynt til sidst med en halv skive citron.

Note: Jeg kan godt lide denne G&T uden alkohol. Den kunne godt have lidt mere sødme og tydeligere enebærsmag, men hvis jeg skal nyde en G&T uden alkohol, så vil jeg snuppe sådan en her.

Blåbærdrink uden alkohol

Blåbærdrink uden alkohol

En blåbærdrink uden alkohol stod ret højt på min liste, da jeg begyndte at udtænke mit alkoholfri-drink-benspænd i denne måned. Nu er udfordringen mest af alt at finde rigtige friske blåbær her i Danmark, hvor næsten alle blåbær, der sælges, rent faktisk er mosebøllebær. De 

Ginkage med glasur

Ginkage med glasur

Jeg bliver simpelthen nødt til at bage en ginkage, når nu jeg har gin-benspænd! Det er ikke en kage, jeg har prøvet før, så jeg var ret spændt på resultatet. Jeg skelede til en opskrift fra Jane’s Patisserie, men skar ned på sukkeret, lavede lidt 

Sommerlige Nordes Gin

Sommerlige Nordes Gin

De seneste dage har min telefon insisteret på at vise mig fotos, jeg tog for et år siden, og det har været lidt vemodigt, da vi på det tidspunkt var på miniferie i Belgien med et vennepar. En ferie der i øvrigt blev yderligere forkortet pga. SAS-strejken. Suk.

Men den lille ferie bød på mange gode oplevelser – blandt andet et besøg på restauranten Alexandre, hvor jeg fik en fantastisk gin & tonic lavet på Nordes Gin. Den var så god, at jeg måtte skrive til restauranten et stykke tid senere, da jeg havde glemt navnet på ginnen.

Jeg er normalt mest til friske, småbitre ginner, men i løbet af det sidste års tid er jeg stødt på et par, der er søde, bløde og blomsteragtige, og som jeg virkelig godt kan lide. Den ene er Blue Velvet Gin og den anden er selvfølgelig Nordes Gin.

Nordes Gin – eller Nordes Atlantic Galician Gin – stammer fra Spanien og er lavet på druer samt 14 forskellige planteekstrakter – blandt andet hibiscus, citronverbena, eucalyptus og mynte. Det giver en fed, rund og ret blomstret smag uden at den dog føles parfumeret.

Eftersom Nordes Gin har en tydelig blomstersmag, så vil man typisk anbefale at kombinere den med en tonic med hyldeblomstsmag. Jeg synes dog, at ginnen er ret alsidig og går fint til de mere klassiske indian tonics, men er også virkelig skøn sammen med Fever-Tree Mediterranian Tonic.

Jeg serverede den selvfølgelig sammen med godt med isterninger samt lidt tørrede hibiscusblomster som garniture. Det er dog den slags gin, hvor man (læs: jeg) virkelig får lyst til at fyre en masse pynt af, så det må jeg gøre på et et senere tidspunkt, og det skal du selvfølgelig også gøre, hvis du har lyst.

Magisk Blue Velvet Gin

Magisk Blue Velvet Gin

Jeg indrømmer blankt, at jeg er meget legesyg, så da jeg stødte på Blue Velvet Gin (se nederst i indlægget), da jeg var til ginsmagning med en kollega, så faldt jeg pladask for den sjove og velsmagende gin. Den skulle selvfølgelig også med i mit 

Appelsin Gin & Tonic

Appelsin Gin & Tonic

Jeg benytter blandt andet mit gin-benspænd til at fortælle lidt om mine yndlings-ginner, og nu er turen kommet til Copenhagen Orange Gin – en skøn gin med tydelige noter af appelsin men også sødme fra svesker samt lidt peber og kardemomme – og enebær naturligvis. 

Påskegin – Ungava

Påskegin – Ungava

Findes der en påskegin? Den knaldgule Ungava Gin er i hvert fald et godt bud! Det er en gin, det tog mig flere års tilløb at købe, for siden jeg første gang så den i lufthavnen for mange år siden. Den skilte sig markant ud, når den stod der – skriggul – på hylden og så decideret giftig ud! Jeg turde dog ikke købe den (for altså… den ser ret kontroversiel ud) men har flere gange været fristet, og sidste år gik den ikke længere – jeg købte tydeligvis endelig en flaske.

Heldigvis er Ungava Gin overraskende god og et glimrende eksempel på, at man ikke skal skue hunden på hårene eller ginnen på farven. Og af samme grund skal den også nævnes i forbindelse med mit gin-benspænd.

Fra den canadiske vildmark

Ungava Gin stammer fra Canada og har vundet overvældende mange priser inden for ginnens verden. Den har en mild og behagelig smag, som dog kan være svær at definere, eftersom mange af ingredienserne er vildtvoksende urter og blomster fra Ungava i Canada. Den indeholder blandt andet multebær, kragebær, enebær, hyben, grønlandsk post (busk, det bruges i tefremstilling) samt stedsegrøn (bruges også i tefremstilling).

Det er kort sagt en gin, der skiller sig ud fra mængden – både hvad angår smag og farve (sidstnævnte kommer fra bærrene – der er ikke tilsat kunstig farve).

Ungava Gin er med sin gule farve en oplagt påskegin, og du kan selvfølgelig drikke den rent, hvilket flere ginanmeldere også anbefaler, da man så bevarer den klare gule farve. Jeg valgte dog at mikse en drink baseret på en opskrift, jeg så på GoodFood Toronto – dog med lidt justeringer.

Påskegin – Ungava

1 drink

6 cl Ungava Gin
4 agurkeskiver
10-12 cl mild tonic – jeg valgte en Zero Classic Tonic
isterninger
en bred agurkestrimmel

Put agurkeskiverne i et bredt glas med tyk bund og mas dem, så de safter. Fyld godt med isterninger i glasset og hæld først gin og derefter tonic over. Pynt med en agurkestrimmel og servér din påskegin med det samme.

påskegin, Ungava Gin, tonic,

Opihr gin & tonic

Opihr gin & tonic

I anledning af mit gin-benspænd har jeg besluttet mig for at fortælle lidt om nogle af mine favoritter, og på min top fem liste er helt klart Opihr. Det er en drink, som Klidmoster i sin tid introducerede mig for, og det er en ret