Tag: spidskål

Stegt laks med lime-risotto

Stegt laks med lime-risotto

Jeg er tilbage i månedens grape- og lime benspænd, hvor jeg lavede denne funky lime-risotto tidligere på ugen, da vi skulle have fisk til aftensmad. Lime-risotto vil også være god sammen med kylling, men nu var det længe siden, vi sidst havde fået laks, så 

Æggegratineret spidskålsfad

Her får du opskriften på et æggegratineret spidskålsfad, som vi spiste i sidste uge, da jeg skulle have brugt nogle æg. Dette spidskålsfad er inspireret af den italienske ret frittata, for det er en ret, der i den grad kalder på at få brugt rester! 

Chakalaka – sydafrikansk vegetarret

Chakalaka – sydafrikansk vegetarret

Månedens første benspændsret er den sydafrikanske ret med det herlige navn chakalaka. Jeg bliver helt i godt humør af at sige det højt – måske fordi chakalaka får mig til at tænke på denne popsang.

Men altså – chakalaka er en vegetarret, som ofte spises, som den er – eventuelt med brød til. Du kan dog også bruge den som tilbehør til en kødret. Retten kan indeholde mange forskellige grøntsager men oftest tomater, løg, gulerødder og kål, ligesom der også indgår karry og bønner.

Jeg skelede til forskellige udgaver på nettet og valgte at lave en version, hvor der blandt andet indgik rød spidskål (da lige var det kål, jeg havde på lager) samt kidneybønner fra dåse.

Chakalaka

ca. 3 personer

1 løg, hakket
olie til stegning
2 tsk karry
3 fed hvidløg, presset
1 tsk timian
1 tsk røget paprika
½ tsk stærk cayennepeber
(evt. ½ tsk stødt ingefær)
500 g flåede tomater
ca. 3 dl hakket kål – jeg brugte rød spidskål
1 stor gulerod, groftrevet
1 rød peberfrugt, skåret i strimler
1 grøn peberfrugt, skåret i strimler
1 dåse bønner – jeg brugte kidneybønner
salt og peber

Hæld en sjat olie i en dyb pande og svits løg og hvidløg sammen med krydderierne ved mediumvarme. Efter et minuts tid tilsætter du tomaterne og lader det koge op. Derefter tilsætter du kål, gulerod, peberfrugter og bønner. Lad det simre i mindst fem minutter – evt. lidt mere afhængig af, hvor bløde du ønsker, at grøntsagerne er. Smag til med salt og peber.

Chakalaka kan spises, som den er, eller serveres som tilbehør til kødretter.

Note: Chakalaka er en god og fyldig vegetarret, som har masser af smag og giver et rigtigt vitaminboost på en grå dag.

Torsk i kokosmælk

Torsk i kokosmælk

Månedens første kokosret bliver torsk i kokosmælk, der er en enkel ret, som vil gøre sig godt på en travl hverdagsaften. Det er ikke altid, at vi er så gode til at huske at spise fisk om aftenen, så da jeg faldt over et fint 

Vildand med blommer og vildris

Vildand med blommer og vildris

Jeg har fået fat i en vildand, og den skal naturligvis – i anledning af ris-benspændet – have følgeskab af vilde ris! Jojo, det må godt være sjovt at lave mad 😉 Vildtkød er ikke altid let at tilberede, og vildand er ingen undtagelse. Jeg 

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

Da jeg var forbi fiskehandleren for nylig, købte jeg ikke bare blåmuslinger, der efterfølgende blev dampet i øl – jeg fandt søreme også blæksprutte i køledisken! Og da jeg elsker blæksprutte, købte jeg straks et halvt kilo, som næste dag blev forvandlet til denne ret – lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål. Det var samtidig også en god anledning til at lege i køkkenet og kombinere råvarer på nye og spændende måder.

Lynstegt blæksprutte med nudler og spidskål

2 personer

ca. 500 g blækspruttearme
1 stor spsk friskhakket ingefær
2-3 fed hvidløg, presset
saften fra 2 citroner
olie til stegning
salt og peber

Derudover:
1½-2 håndfulde fintsnittet spidskål
100 g ukogte nudler
Kewpie (japansk mayonnaise)
evt. 2-3 spsk pankorasp

Flå skindet af blækspruttearmene og vask dem grundigt. Skær dem i mundrette stykker – sørg gerne for, at så mange som muligt af stykkerne har samme tykkelse (det er naturligvis svært med spidserne af armene, men prøv at gøre det med hovedparten af blækspruttearmene). Hæld blækspruttestykkerne i en skål og tilsæt citronsaft, hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og stil derefter skålen i køleskabet en halv times tid.

Kog nudlerne møre. Kram den snittede spidskål med hænderne et par gange og fordel den i to skåle. Fordel nudlerne oven på.

Varm en god sjat olie op på en pande. Hæld marinaden fra blæksprutteskålen over i en mindre skål og vip blækspruttestykkerne over på panden. Svits blæksprutterne i 40-60 sekunder. Pas på, de ikke får for meget – så får de en ret gummiagtig konsistens. Du kan evt. stikke i et stykke lynstegt blæksprutte med en gaffel for at tjekke, om det føles mør. Tag blæksprutterne af varmen og fordel dem over nudlerne. Varm resten af blækspruttemarinaden op på panden i et minuts tid. Vil du have en ret krydret ret, fordeler du den varme marinade over blæksprutterne. Vil du gerne have en lidt mildere ret, sier du marinaden først, så ingefæren ikke kommer med, og så hælder du den tynde marinade ud over retten. Drys lidt salt og peber over.

I denne version af lynstegt blæksprutte valgte jeg at toppe retten med lidt japansk mayonnaise samt lidt pankorasp, der havde fået en hurtig tur på en tør pande.

Note: Lynstegt blæksprutte er simpelthen så lækkert! Nu er dette en mere kalorierig udgave, da jeg har brugt japansk mayonnaise og pankorasp som topping, men det kan du selvfølgelig udelade, hvis du foretrækker en mere enkel og kaloriefattig udgave. Jeg vil dog gerne slå et slag for kombinationen af blæksprutte og japansk mayonnaise. Den kombination faldt jeg for, da jeg prøvede den japanske streetfood, takoyaki.

Hiroshima Okonomiyaki

Hiroshima Okonomiyaki

I går havde vi venner på besøg, og de blev udsat for en række japanske retter. Udover en variant af ramen med kylling fik de også en variant af okonomiyaki – nemlig en Hiroshima okonomiyaki (i den indgår der blandt andet nudler)! Jeg kan huske, 

Torsk i karrysauce

Torsk i karrysauce

Her i huset er ‘Help! I’m a Fish’ en indforstået joke, og det var derfor ikke specielt overraskende, at den sang dukkede op, da jeg brainstormede på hvilke sange, månedens benspænd skulle omfatte. I sangen synges der “I’m a little yellow fish”, så det skulle 

Steaksalat – lækker restemad

Steaksalat – lækker restemad

Nu spiser vi selvfølgelig også andet end friteret mad i denne måned – for eksempel denne steaksalat, som jeg lavede dagen efter, at vi fik T-bone steak med sellerifritter. Der var nemlig tre T-bone steaks i den pakke, jeg tog ud af fryseren, så da vi grillede, tilberedte vi alle tre med det samme og gemte den ene til dagen efter.

Jeg serverede denne steaksalat til frokost sidste lørdag, og den var en god blanding af alt godt fra gemmerne.

Steaksalat

2 personer

1-2 håndfulde fintsnittet spidskål
1 fennikel, fintsnittet
1 æble, skåret i mundrette stykker
1 T-bone steak eller almindelig bøf
2 spsk pesto – gerne basilikumpesto
lidt ekstra olivenolie
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
salt og peber

Bland spidskål og fennikel i en skål eller i et fad. Tilsæt pesto og lidt olie og kram salaten godt med fingrene, så pestoen bliver grundigt fordelt. Lun kødet – enten i mikroovn eller ovn – og skær det i strimler, inden det vendes i salaten. Vend tilsidst æblestykker og hasselnødder i din steaksalat og smag til med salt og peber.

Note: Steaksalat er ikke blot en glimrende måde at bruge kødrester på – den fyldige salat er også en skøn frokostservering.

Fasan i rødvin

Fasan i rødvin

Jeg fandt en lille fasan i fryseren i sidste uge, som straks blev brugt i et nyt fasan-eksperiment – fasan i rødvin. Det passede nemlig godt ind i mit stop-spild-af-mad-benspænd, da jeg så fik brugt både fasan og rødvin fra fryseren på samme tid. I