Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og blogger i dag om gözleme – et lækkert tyrkisk madbrød. Det kan laves med alskens slags fyld, og var det sommer, havde jeg klart lavet en version med aubergine. Denne gang holdt jeg mig dog …
Jeg fik bagt en stor kakaokrans i weekenden, hvor jeg samtidig kunne slå to fluer med ét smæk. Dels kunne jeg medbringe en kage til fødselsdagsfejring senere samme dag, og dels fik jeg testet en opskrift, jeg har haft liggende i lang tid. Den var …
Det franske benspænd nærmer sig afslutningen, og en af de sidste retter bliver disse franske osteboller – gougeres. De findes i en del varianter, men laves oftest på gruyère, comté eller emmenthaler. Størrelserne kan også variere en del. Jeg har valgt at lave den mindste udgave, men du kan selvfølgelig lave dem større – så skal de blot bages lidt længere.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Kitchn. Jeg udelod dog sennepspulver og rettede målene til, så de passede bedre til danske mål.
Gougeres
12 stk
1 dl vand 60 g smør 1 dl hvedemel en kvart tsk salt 2 æg 2 dl friskrevet gruyère eller comté
Tænd ovnen og sæt den på 230 grader.
Mens den varmer op, hælder du vand og smør i en kasserolle og varmer det op ved mediumvarme. Når smørret er smeltet, rører du melet i. Fortsæt med at røre i kasserollen med jævne mellemrum i ca. fem minutter. Hæld dejen over i en skål og lad dejen køle af (del den gerne lidt op, så det går hurtigere), indtil den er håndvarm. Pisk eller rør æggene i enkeltvis, indtil de er optaget i dejen og slut af med at røre osten i.
Fordel dejen i tolv lige store klatter på en bagepapirbeklædt bageplade. Sæt den i ovnen i fem minutter. Skru derefter temperaturen ned til 190 grader og bag dem yderligere i 18-20 minutter, indtil de er gyldne.
Lad dine gougeres køle lidt af, inden du serverer dem – gerne med et glas kold hvidvin til. Bliver de ikke spist samme dag, kan de holde sig flere dage i en lufttæt boks eller evt. fryses ned.
Note: Gougeres er en dejlig lille ostehapser, som du sagtens kan bruge som appetizer sammen med velkomstdrinken, når du får gæster. Den fungerer også fint på et ostebord eller som en hurtig eftermiddagssnack.
Madeleinekager er noget, jeg burde have bagt for mange år siden. Jeg har nemlig haft en form til dem liggende i mindst… otte år? Ja, det er lidt pinligt. Det er en silikoneform, og det er nok en af grundene til, at jeg siden har …
Jeg ville lave konfiterede andelår den anden dag, og her serverede jeg en fransk gulerodsret som tilbehør! Godt nok serverer man tit stegte kartofler til konfiteret and, meeen jeg trængte til noget knapt så tungt, så det blev til disse gulerødder samt kogte grønne bønner. …
Aligot er en fransk version af kartoffelmos – men med rå mængder af ost i! Retten stammer fra Aubrac-regionen, hvor aligot er en traditionel fransk egnsret. Den er ofte smagt til med hvidløg – gerne i form af hvidløgssmør. Og så skal den selvfølgelig med i mit franske benspænd.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra DeliaOnline, men skruede lidt op for kartoffelmængden, lidt ned for ostemængden samt tilføjede lidt fløde for at gøre mosen mere lind. Til en tradtionel aligot skal man bruge Tomme de Laguiole, men den kan være svær at få fat på, så den kan udskiftes med Lancashire ost eller evt. en mild cheddar.
Det er en ret kompakt kartoffelret, så vær opmærksom på, at den mætter rigtig godt.
Aligot – fransk kartoffelmos med ost
3-4 personer
500 g kartofler 25 g smør 2 fed hvidløg 200 g fintreven ost ½ dl mælk eller fløde Salt og peber
Pil hvidløgene og halvér dem. Læg dem i en kasserolle sammen med smørret og smelt det ved lav varme. Lad hvidløgene stege ved meget lav varme i 20-30 minutter, så de afgiver smag til smørret.
Mens hvidløgssmørret simrer, skræller du kartoflerne og skærer dem i mindre stykker. Kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og mos kartoflerne med et stort piskeris, en kartoffelmoser eller gennem en sigte. Rør hvidløgssmørret i og vend derefter den friskrevne ost i. Slut af med at vende mosen med mælk eller fløde og smag så til med salt og peber.
Servér din aligot med det samme. Jeg serverede den sammen med en flammegrillet côte de boeuf, der efterfølgende blev skåret i skiver, samt kogte grønne bønner og en portvinssauce.
Note: Ok, sådan en aligot fejler ikke noget. Og slet ikke hvis man er glad for ost. Det er nu ikke fordi, at ostesmagen er tydelig, men til gengæld fornemmer man godt det lille hint af hvidløg.
Så blev det tid til at bage gravstenskager, for selvfølgelig skal jeg finde på noget nyt til mit efterhånden store lager af Halloween-opskrifter. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på brunkager (!) men udskiftede krydderierne med lakrids samt brugte natron i stedet for potaske. Det …
Jeg har gemt en del opskrifter fra forskellige blogs gennem årene, og nu var det tid til at prøve de tomat-basilikum boller, som jeg fandt hos MissMuffin for… mange år siden! Jeg justerede i målene, så det passede bedre med én dåse tomatkoncentrat (i hvert …
Du kender muligvis palmiers som en købe-småkage, men vidste du, hvor lette de er at lave selv? Jeg har jo lovet lidt flere søde sager i forbindelse med mit franske benspænd, og her må jeg selvfølgelig bage disse fine franske småkager.
Da jeg kiggede efter en opskrift på palmiers, opdagede jeg, at de typisk laves på en mere kompakt udgave af butterdej i stil med den smørdej, som jeg brugte til tarte tatin. Så jeg brugte selvfølgelig den opskrift som base og tilføjede noget ekstra rørsukker til at vende dem i.
Palmiers
(fik ikke talt, men tror jeg fik ca. 30 småkager)
Dej: 3½ dl hvedemel 1 spsk rørsukker et lille knips salt 120 g koldt smør 2 spsk creme fraiche en smule salt
ca. 1½-2 dl rørsukker til at vende dem i.
Rør mel, salt og sukker sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og put dem i melet. Gnid dem ud i melet og tilsæt til sidst creme fraiche, så du kan samle dejen. Læg den i køleskabet en halv times tid. Rul den derefter ud i et rektangel på et lidt meldrysset bord. Drys 1 dl rørsukker ud på en anden del af køkkenbordet. Løft forsigtigt dejen og læg den oven på sukkeret. Tryk den let ned i sukkeret og drys resten af sukkeret oven på dejen. Brug en lineal til at finde og markere midten på den brede side af rektanglet. Rul nu først den venstre side ind mod midten – stop et par cm før. Rul dernæst den højre side ind mod midten og stop et par cm før. Tryk de to sider let mod hinanden og læg rullen på et stykke bagepapir, inden du giver den ca. 20 minutter i køleskabet.
Skær nu rullen i skiver og vend de små palmiers på bordet med rørsukker, inden du lægger dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne. OBS – hvis dejen er hård, kan den let knække i midten, når du former småkagerne, så dejen skal ikke ligge i køleskabet for længe.
Lad dem køle helt af, inden du lægger dem i en lufttæt kagedåse.
Note: Uha, disse palmiers er stærkt vanedannende. Jeg er ellers ikke typen, der snacker småkager, men disse var svære at holde fingrene fra. Heldigvis var gemalen og vores gæst også ret glade for dem, så de forsvandt hurtigt 😉
Intet fransk benspænd uden denne klassiker tarte tatin med æbler. Det er faktisk en smule dobbeltkonfekt at skrive, at den er med æbler, for helt traditionelt set bages tærten med æbler. Men du kan også bruge opskriften som udgangspunkt, hvis du vil lave en pære- …