Tag: sild

Karrysild med æbler

Karrysild med æbler

Der skal sild på julefrokostbordet! I min vennekreds er karrysild et must have til julefrokoster, og da jeg foretrækker at lave så meget som muligt fra bunden, så har jeg naturligvis også lavet mine egne karrysild til de seneste års julefrokoster… og påskefrokoster, for jeg 

Sennepsgravad sild og torskesalat

Sennepsgravad sild og torskesalat

Vi holdt julefrokost i lørdags, og her havde jeg valgt at bytte et par af de traditionelle retter ud med et par andre retter, som jeg fandt interessante – nemlig sennepsgravad sild og torskesalat. Der var dog stadig plads til klassikerne – såsom fiskefileter, der 

Forårssild og nye kartofler

Forårssild og nye kartofler

Månedens første benspændsret er disse forårssild, som vi fik til frokost (jeg ved godt, at vi i princippet er i en sommermåned, men jeg nægter at kalde dage med 12 grader for sommerdage!).

Opskrifterne i denne måned kommer lidt mere til at fremstå som slagplaner, for jeg skal jo holde mig inde for 30 minutter, og så gælder det om at rubbe neglene!

  • Første gode råd: Sæt god musik på – så arbejder du hurtigere (og har det sjovere)
  • Andet gode råd: Vær sikker på, at alt det køkkenudstyr, du skal bruge, er vasket af, inden du går i gang.

Retten er til to personer – det vil tage lidt længere tid, hvis den skal laves til flere (i så fald må du indhente en slave et barn eller en ægtefælle til at hjælpe dig).

Hæld vand i en kasserolle, sæt den på komfuret og sæt temperaturen på det højeste niveau. Imens vandet bringes i kog, skyller du 3-4 håndfulde små, nye danske kartofler grundigt. Kartoflerne må ikke være meget større end en frisk abrikos, og det skal gnubbes godt, så jorden kommer af. Når kasserollevandet koger, hælder du 1-2 spsk salt i og putter derefter de gnubbede kartofler i vandet.

Mens kartoflerne koger – de skal have 10-15 minutter – finder du 4-5 sildefileter frem. Jeg brugte en pakke frosne sild, jeg havde købt i supermarkedet, men kan du få helt friske sild, så brug endelig dem. I så fald skal du nok bruge færre. Skær rygfinnen af hver sildefilet og smør sildene indvendig med sennep. Sæt en pande over på komfuret, vip en gavmild klat smør af på panden og skru op for varmen. Vend sildene i en blanding af fuldkornsmel og citronkrydderi (en krydderiblanding, jeg har stående, og som jeg endelig huskede at bruge – du kan også bare bruge friskreven skal fra en øko-citron) og læg sildefileterne i det smeltede smør. Skru lidt ned for varmen og steg sildene på begge sider.

stegte sild, sild, sennep, rugmel, kartofler, asparges

Mens dine forårssild steger, tjekker du, om kartoflerne har fået nok ved at stikke i dem med en skarp kniv. Når de har fået nok, hælder du vandet fra og hælder en enkelt portion koldt vand over kartoflerne for at køle dem lidt af. Sæt en elkedel med vand over. Tag imens en håndfuld friske asparges, knæk ‘foden’ af dem og skær dem i stykker på ca. 2 cm. Læg dem i en ildfast skål og overhæld dem med det kogende vand fra elkedlen.

Hæld de kogte kartofler i en skål og vend dem i en god sjat citronolivenolie, lidt salt samt en spsk friskhakket fransk estragon. Hæld vandet fra aspargesstykkerne og vend dem i kartoflerne. Servér det sammen med dine forårssild.

Tilberedningstid: 27 minutter.

Note: Forårssild med nye kartofler er en enkel og velsmagende ret. Den er hurtig at lave, fordi der er få råvarer, der skal tilberedes, og de skal have kort koge- eller stegetid. Jeg elsker nye danske kartofler og kan æde dem som slik (!), og derfor passer de godt i en simpel ret som denne, hvor smagen ikke forstyrres af mange forskellige krydderier.

Stegte sild med glaserede rødløg

Stegte sild med glaserede rødløg

I dag holdt vi påskefrokost sammen med svigerfamilien, hvor alle havde et par retter med, og det var rigtig lækre sager, der kom på bordet. Vi medbragte nogle stegte sild, påskebrød, andeleverpostej, salat samt en citronkage. Under frokosten nævnte jeg, at vi havde kigget forgæves 

Karrysild og stegte marinerede sild

Karrysild og stegte marinerede sild

I fredags holdt vi julefrokost, hvor jeg stod for maden, og da jeg havde tænkt mig at lave det meste fra bunden, så var der travlt i køkkenet de sidste dage op til. Det blev blandt andet til karrysild og til stegte marinerede sild, for 

Stegte sild med kartoffelragout

Stegte sild med kartoffelragout

stegte sild, kartoffelragout, sild, fisk, rugmel, kartofler, løg, fløde, maizena, estragonTirsdag aften blev det tid til at udrydde de sidste sildefileter i fryseren, og da jeg havde set i en fiskekogebog, at der var serveret en kartoffelragout til et par stegte sild, tænkte jeg, at det var noget for mig. Jeg syntes dog ikke, at opskriften i bogen så særlig interessant ud, så jeg lavede denne udgave, hvor der kom flere krydderier i samt lidt fløde og jævner, så retten blev mere sammenhængende.

Stegte sild med kartoffelragout
1 ret sulten person

2 sildefileter
rugmel
salt

Kartoffelragout:
4 almindelige kartofler
1 løg
1 tsk smør
lidt salt
lidt citronsaft
1 dl fløde
lidt maizena
salt og estragon

Rens sildefileterne og vend dem i rugmel. Steg dem på en pande med rapsolie – de skal have et par minutter på hver side.

Skræl kartoflerne og skær dem i små tern – gør det samme med løget. Hæld ternene op i en gryde og hæld vand over, så det lige dækker grøntsagerne. Hæld citronsaft, smør og lidt salt i og lad det koge ved lav varme under låg. Når grøntsagerne er møre, hælder du vandet fra (det kan du evt. gemme til en suppe eller andet spændende), stiller gryden tilbage på komfuret og hælder fløde og estragon i. Lad det koge op og drys lidt maizena i, så saucen jævner. Smag til med salt.

Note: I sidste uge stegte jeg sildene i speltmel, men jeg kan altså bedst lide, når de er stegt i rugmel – mmm! Til gengæld havde jeg fået fat i et par fileter, hvor der var rigtig mange små ben i, og det tog noget af glæden ved at spise retten, men bortset fra fiskebenspændet (… undskyld!), så var det en udmærket ret.