Tag: rørsukker

Jordbær-cheesecake

Jordbær-cheesecake

Den ene af mine to yndlingsnevøer har fødselsdag i dag (hurra!), og han skulle derfor fejres behørigt. Jeg havde tilbudt at tage et par kager med, og jeg valgte at tage to jordbærkager med – denne jordbær-cheesecake samt en meget børnevenlig fødselsdagskage med jordbærmousse og 

Nektarinsorbet

Nektarinsorbet

Hvad gør du, hvis du har nogle meget modne frugter (… hm, det her minder mig om en reklame fra 90’erne…) og ikke kan nå at spise dem? Du bruger dem i en nektarinsorbet! Vi havde nogle nektariner i frugtskålen, som var ved at være 

Jordbærkoldskål med kokoskammerjunkere

Jordbærkoldskål med kokoskammerjunkere

Hvad sker der, hvis man kombinerer de to bedste danske sommerdesserter – jordbær og koldskål? Man får en skøn pink jordbærkoldskål, som Barbie ville elske!

Jeg foretrækker normalt koldskål uden så mange dikkedarer – gerne med masser af citronskal i – men da jeg pludselig stod med en masse dejlige danske frilandsjordbær, så fik jeg lyst til at give konceptet jordbærkoldskål en chance. Jeg lavede en LCHF-udgave af jordbærkoldskål sidste år, og den blev også ganske god, men jeg savnede nu alligevel lidt ekstra sødme i den.

Jordbærkoldskål

2 personer

2 dl kærnemælk
2 dl græsk yoghurt 2%
12-15 friske danske jordbær
½ tsk vaniljesukker
½ dl rørsukker

Rens jordbærrene og fjern stilken. Hæld alle ingredienserne i en skål og blend dem til en ensartet masse. Lad din jordbærkoldskål trække i køleskabet en times tid og servér den derefter med knuste kammerjunkere og evt. lidt ristede kokosflager.

Note: Denne jordbærkoldskål er en rigtig lækker version af koldskål med masser af jordbærsmag. Den kan jeg bestemt godt finde på at lave igen – især når den får gemalen til spontant at udbryde ‘nøj hvor er den lækker!’.

Hvis du gerne vil have en lidt mere afdæmpet jordbærsmag i din jordbærkoldskål, kan du evt. nøjes med at putte 10 bær i, blende ingredienserne og derefter lade den trække i køleskab en times tid. Derefter smager du på koldskålen for at finde ud af, om du vil putte flere bær i den.

kokoskammerjunkere, kammerjunkere, småkager, dessert, smør, marcipan, vaniljesukker, hvedemel, æg, rørsukker

Jeg har tidligere blogget om mini-citronsmåkager, som vil egne sig fantastisk som kammerjunkere. De er dog forholdsvis søde, så jeg prøvede at fjerne marcipanen i den nye kokos-udgave. Det betød desværre, at kokoskammerjunkerne ikke blev nær så sprøde som de oprindelige småkager, så i nedenstående opskrift har jeg valgt at tilføje marcipanen.

Kokoskammerjunkere

50 stk.

100 g blødt smør
50 g revet marcipan
50 g kokosmel
2-3 spsk rørsukker
½ tsk vaniljesukker
100-125 g hvedemel

Rør smør, marcipan, rørsukker, vaniljesukker og kokosmel en blød cremet masse. Ælt melet i, indtil dejen hænger sammen. Stil den i køleskab i en time. Form dejen til ruller på ca. 2½ cm i diameter og læg dem i fryseren en times tid. Skær dem i skiver på ½ cm tykkelse. Bag småkagerne ved 175 grader i 12-15 minutter, indtil de begynder at blive let lysebrune i kanten. Lad kagerne køle af, til de er kolde og blevet hårde.

Note: Kammerjunkerne har en meget fin kokossmag, som passer godt til jordbærkoldskål.

Bento – aka sådan laver du en japansk madpakke

Bento – aka sådan laver du en japansk madpakke

Da jeg besøgte Japan for en række år siden, stødte jeg på den fantastiske japanske madpakke – nemlig bento. Det er en madpakke, der typisk er fyldt med kogte ris, stegt, dampet eller friturestegt fisk samt syltede og/eller dampede grøntsager. Ofte er anretningen dekoreret med 

Rabarberis

Rabarberis

Tidligere på ugen havde jeg besøg af Love & Lemongrass, som agerede testperson, da jeg ville prøve at bage pizzaer på vores nye grill (den skal jeg nok skrive lidt om på et tidspunkt, men det bliver ikke lige nu). Til dessert fik vi en 

Nordisk pavlova

Nordisk pavlova

Jeg er ved at afrunde april måneds æg & kylling-benspænd, og derfor må jeg lige huske at vise jer dette pavlova eksperiment, jeg lavede til påskefrokosten. Når nu benspændet inkluderer æg, så skulle jeg selvfølgelig også lave en dessert, der kræver masser af æg – og det gør pavlova! Den klassiske pavlova minder en del om marengs, hvor kagebunden består af æggehvider, sukker, eddike og mel. I den originale udgave (som i øvrigt er New Zealands nationaldessert) topper man den bagte kagebund med flødeskum, bananer, kiwier og passionsfrugt.

Jeg havde dog lyst til at lave en mere nordisk version, for der er ikke rigtig bær eller frugter, der er i sæson i Danmark i april måned. Til gengæld havde jeg en rest jordbær og rabarber i fryseren sammen med noget koncentreret hyldeblomstsaft, som jeg så kogte en frugtpuré af. Derudover havde jeg ikke hvid sukker (dvs. almindelig sukker) på lager men kun en mørk og grovkornet rørsukker, og da jeg samtidig var lidt presset på tid, blev selve pavlovabunden lavet mere som en kæmpe-makron! Midten af pavlovaen blev dog sej og lækker, som den skal være.

Jeg hentede inspirationen til pavlovabunden fra et par amerikanske opskrifter fra blandt andet Foodnetwork.

Nordisk pavlova

ca. 10 personer

Makronbund:
6 æggehvider
350 g lyst, finkornet rørsukker
en lille smule salt
1 tsk vaniljepulver
1 tsk hvedemel
1 tsk hvidvinseddike

Pynt:
2 dl fløde
250 g jordbær
100 g rabarber
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

Pisk æggehviderne stive og tilføj derefter saltet samt 2-3 spsk sukker. Pisk det, indtil sukkeret er optaget af æggehviderne, tilsæt lidt mere sukker, pisk igen og fortsæt sådan, indtil al sukkeret er optaget af æggehviderne, og massen er glat og jævn. Tilsæt derefter vaniljesukker, hvedemel og eddike og pisk massen grundigt.

Tegn en cirkel på ca. 30 cm i diameter på et stykke bagepapir, vend papiret om og læg det på en bageplade. Fordel æggemassen indenfor cirklen og sørg for, at den har ca. samme højde hele vejen rundt. Bag marengsbunden i ca. 1½ time ved 115 grader. Sluk for ovnen og lad kagebunden køle helt af, mens den står inde i ovnen. Er du lidt presset på tid, kan du tage kagebunden ud, når den er bagt og lade den afkøle på en rist, indtil den er koldere end din hånd.

Mens bunden bager, hælder du jordbær, rabarber og hyldeblomstsaft i en gryde og lader det koge i ca. ti minutter. Lad det køle helt af, mens du pisker fløden til skum.

Læg den bagte kagebund på et stort fad og fordel flødeskummet ovenpå. Top din pavlova med frugtpureen og pynt evt. med spiselige blomster eller mynteblade.

Note: Pavlova er en skøn dessert, der er let at lave – og let at variere. Frugtpureen kan udskiftes med friske bær eller frugtstykker.

Citronkage med havregrynsbund

Citronkage med havregrynsbund

Hvem kan sige nej til citronkage? Jeg kan i hvert fald ikke, så da vi besøgte Rejsende Onkel Mac og hendes kæreste i går, var jeg blevet lokket til at tage citronkage med. Nu har jeg allerede en del yndlings-citronkager (jeg nævner i flæng citron-cheesecake, 

Solbærsild

Solbærsild

Vi holdt påskefrokost for familien i dag, og der kom selvfølgelig sild på bordet. Jeg satte en af klassikerne på bordet – karrysild med æbler – men jeg præsenterede også en ny sildeudgave – solbærsild! Hvad er solbærsild så? Det er åbenbart en svensk klassiker, 

Citronflødeboller

Citronflødeboller

Da jeg havde chokolade-benspænd, lavede jeg lakridsflødeboller, og det viste sig at være så let, at jeg med det samme besluttede, at jeg snart skulle eksperimentere med flødeboller igen. Det er jo også en oplagt benspændsopgave her i april, hvor temaet er æg & kylling.

Det var jo oplagt at eksperimentere med citronflødeboller, for jeg eeeeelsker citroner! Første forsøg var dog ikke særlig vellykket. Jeg brugte friskrevet citronskal i skummet, og det smagte dejligt, men efter et par timer blev flødebollerne mere og mere saftige, og jeg indså pludselig, at friskrevet citronskal jo udskiller citronolie, der opløser skummet! Suk…

Jeg prøvede derfor igen et par dage efter, og denne gang rev jeg citronskallen aftenen før og lod det tørre et døgns tid, inden jeg puttede det i skummet. Resultatet var langt bedre denne gang, og det er bestemt en flødebolleversion, jeg gerne laver igen!

Citronflødeboller

ca 10 stk.

Fyld:
3 æggehvider
100 g rørsukker
½ tsk vaniljesukker
trefjerdedele af den fintrevne skal fra en øko-citron

Derudover:
150 g marcipan
200-250 g god hvid chokolade – jeg brugte Valrhona Opalys*, som er meget mild og knapt så sød
evt. farvet sukker eller anden pynt

Start et døgn i forvejen, hvor du river skallen på en øko-citron med et meget fint rivejern. Spred den revne skal ud på en tallerken og lad det tørre et døgns tid.

Næste dag pisker du æggehviderne helt stive, inden du tilsætter en spsk rørsukker. Pisk æggemassen, indtil sukkeret er helt opløst og tilsæt endnu en spsk sukker. Pisk æggemassen igen, og fortsæt denne proces, indtil al sukkeret er opløst i æggehvidemassen. Tilsæt derefter trefjerdedele af den fintrevne og tørrede citronskal samt vaniljesukker. Hvis du bruger en anden hvid chokolade end den, jeg har anbefalet, bør du undlade vaniljesukkeret i skummet. Pisk det til en ensartet masse.

Skær marcipanen i skiver og tryk dem ud til runde bunde på 4-5 mm tykkelse. Put flødebolleskummet i en tyllepose og sprøjt toppe på bundene. Pas på, at de ikke bliver alt for høje, da de kan blive lidt ustabile, når du skal overtrække dem med chokolade. Lad flødeskumstoppene tørre 1-2 timer – så er de lettere at overtrække.

Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad. Hvis du vil gøre det helt korrekt, sørger du for at temperere chokoladen. Her skal du bruge et termometer, så du er sikker på, at chokoladen er 30-32 grader varm, når du skal overtrække flødebollerne. Jeg prøvede forskellige teknikker, da jeg overtrak mine citronflødeboller, og det letteste var at holde skålen med den smeltede chokolade på skrå, så jeg kunne holde hver flødebolle i bunden og ‘rulle’ skumtoppen i chokoladen.

Lad dine citronflødeboller tørre på bagepapir og pynt dem evt. med lidt farvet sukker eller glimmer. Skal de ikke spises med det samme, bør du stille dem et koldt sted (evt. køleskabet).

Citronflødeboller bør spises samme dag eller evt. dagen efter.

Note: Prøv dem! Især hvis du elsker citron! ♥

Lette lakridsflødeboller

Lette lakridsflødeboller

Jeg elsker flødeboller, men jeg er blevet ret kræsen på det punkt de senere år – især efter at jeg opdagede Summerbirds lækre flødeboller med marcipanbund og spændende fyld. Det var derfor oplagt, at det skulle være et af projekterne i denne måneds chokolade-benspænd, for