Tag: rørsukker

Appelsinsorbet

Appelsinsorbet

I sidste uge lavede jeg flere retter, der krævede æggeblommer – blandt andet kokospanerede kyllingenuggets med karrymayonnaise. I den forbindelse fik jeg flere æggehvider til overs, og en af dem blev straks brugt i en appelsinsorbet – man går vel ind for Stop Spild af 

Jordbær cheesecake – New York stil

Jordbær cheesecake – New York stil

I går var vi til svigermors fødselsdag, og jeg havde tiltusket mig opgaven mht. at medbringe fødselsdagskage. Januar er jo ofte noget af en grå og trist affære, hvor man drømmer om sol og sommer, og jeg fik derfor lyst til at finde lidt af 

Hvid chokolademousse med appelsin

Hvid chokolademousse med appelsin

Denne dessert serverede jeg i forlængelse af middagen i lørdags, hvor gemalen og jeg nød lam med rodfrugter til hovedret. Den blev serveret sammen med et glas Villa Puccini Santo Vino fra Tastersbox-kassen, som jeg også har beskrevet i hovedretsindlægget. Opskriften på hvid chokolademousse minder en del om den, Tastersbox selv foreslog – dog skar jeg en smule ned på chokolade og fløde samt tilsatte appelsin.

Hvid chokolademousse med appelsin

2 personer

70 g god chokolade – jeg foreslår Opalys eller Ivoire fra Valrhona
2 æggeblommer
½ tsk vaniljepulver
25 g rørsukker
1 dl fløde
revet skal fra ½ øko-appelsin

lidt hakkede brændte mandler (uden kanel)

Hak chokoladen og smelt den over et vandbad eller ved at zappe den ved lav effekt i en mikroovn. Pisk æggeblommerne luftige sammen med sukkeret og vaniljen. Pisk fløden til en let og blød flødeskum. Rør æggeblommerne sammen med chokoladen og revet appelsinskal. Vend forsigtigt flødeskummet i chokoladen. Fordel hvid chokolademousse i to dessertglas og stil dem på køl i minimum 4 timer.

Drys lidt hakkede brændte mandler over lige inden servering.

Note: Dette er uden tvivl en dejlig hvid chokolademousse! Især konsistensen er utrolig lækker, og jeg kunne godt lide, at den havde en fin og tydelig smag af appelsin samt lidt knas i form af de brændte mandler.

Jeg syntes til gengæld ikke, at dessertvinen passede til hvid chokolademousse – først og fremmest fordi de brændte mandler kræver ret meget modspil i vinen, og her var dessertvinen ganske enkelt ikke sød nok! (det er nok første gang, jeg har skrevet det om en dessertvin). Det er sjældent, jeg savner sødme i dessertvin – tværtimod kan dessertvine godt blive for søde til mig – men her måtte der gerne have været mere smæk for skillingen, når nu forslaget til dessert var en hvid chokolademousse med brændte mandler.

Risengrød med karry og kokos

Risengrød med karry og kokos

Karry, ris og kokos er tre ingredienser, der passer rigtig godt sammen, så hvorfor ikke udnytte det? Det tænkte jeg, da jeg brainstormede ideer til mit karry-benspænd tilbage i december måned, og pludselig slog det mig – jeg skulle da lave en risengrød med karry 

Fedtebrød

Fedtebrød

Da jeg hørte om fedtebrød første gang, så jeg sandsynligvis noget skeptisk ud. Det er jo ikke ligefrem et særligt charmerende navn til en småkage, men jeg kunne alligevel ikke nære mig for at indlemme den i mit julesmåkage-benspænd i denne måned. Jeg skelede til 

Snemands-småkager

Snemands-småkager

Der skal også være plads til lidt fjolleri i månedens julesmåkage-benspænd. Hvad siger du til denne småkage med en smeltet snemand oven på? Jeg så et billede af nogle snemands-småkager på en amerikansk side for en måneds tid siden. Jeg kan desværre ikke huske hvilken, men jeg kunne simpelthen ikke stå for ideen med en lille, desperat snemand som pynt på en småkage.

Det er helt op til dig hvilken småkage, du vil bruge som base for dine snemands-småkager. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på vaniljekranse, fordoblede citronmængden og rullede dejen ud på et meldrysset bord, inden jeg brugte en kageudstikker til at udstikke en masse runde kager, som jeg kunne dekorere. De blev bagt ved 175 grader i ca. 12 minutter.

snemands-småkage, vintersmåkage, vaniljesmåkager, småkager, julesmåkager, kage, dessert, vanilje, hvedemel, smør, æg, rørsukker, mandler, citroner

Når vaniljesmåkagerne er bagt og afkølet, er de klar til at blive pyntet. Du skal bruge:
– en tyk glasur lavet på en æggehvide og 3-3½ dl flormelis
– store, hvide og cylinderformede skumfiduser
– lidt orange glasur
– lidt smeltet chokolade
– en rød kagepyntsgelé (eller andet, der kan ligne et halstørklæde)

Start med at piske glasuren sammen med en elpisker. Sørge for at piske den ret grundigt, så den bliver tyk og fyldig. Smør den ud over en småkage, men lad gerne et lille stykke være, så det er tydeligere, at snemanden er ‘smeltet’. Sæt en skumfidus tæt på kanten af småkagen – gerne så det ser ud som om, at hovedet ‘læner’ sig bagud mod småkagekanten.

snemands-småkage, vintersmåkage, vaniljesmåkager, småkager, julesmåkager, kage, dessert, vanilje, hvedemel, smør, æg, rørsukker, mandler, citroner

Tegn et halstørklæde omkring ‘halsen’ på snemanden og lad det gerne tjavse lidt. Tegn derefter den orange (gulerods-)næse med den orange glasur. Brug den smeltede chokolade til at tegne øjne, mund og arme.

Servér dine snemands-småkager og spis dem med det samme!

Tip – hvis du gerne vil have, at dine snemands-småkager ser endnu mere smeltede ud, kan du evt. zappe skumfidusen kortvarigt i mikroovnen, så hovedet på snemanden lettere kan splatte lidt ud. Du kan også tegne armene mere sjusket, så det ser ud som om, at de er gået helt i stykker.

Norske klejner

Norske klejner

Navnet på denne julesmåkage kan godt snyde, for mig bekendt er det en dansk opfindelse. Man skulle ellers tro, at norske klejner stammer fra Norge, men jeg har set, at flere nordmænd undrer sig over navnet på denne julesmåkage, eftersom den åbenbart ikke findes længere 

Polvorones – spanske julesmåkager

Polvorones – spanske julesmåkager

En af de mest klassiske spanske juletraditioner er polvorones – i hvert fald ifølge en spansk bekendt, jeg har, som jeg diskuterede spanske juletraditioner for nogle uger siden. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle bage disse kager i anledning af mit julesmåkage-benspænd, 

Grønkålssalat med sennepsdressing

Grønkålssalat med sennepsdressing

Nu spiser vi selvfølgelig andet end småkager i denne måned, selvom julesmåkage-benspændet fylder en del i madlavningen disse uger. Den anden dag lavede jeg for eksempel denne grønkålssalat som tilbehør til et stykke kylling. Inspirationen til denne grønkålssalat fik jeg fra en af mine yndlingssalater, som jeg sært nok ikke har blogget om, men som jeg har lavet en version af her – med ekstra bønner.

Grønkålssalat

2 personer

2 grønkålsblade
et lille rødløg
100 g god feta
½ dl god olivenolie
1 tsk dijonsennep
citronsaft
rørsukker
salt

Skyl grønkålsbladene og hak dem fint. Put dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad grønkålen trække i fem minutter, inden du hælder vandet fra. Hak løget fint og vend det i grønkålssalaten. Smuldr fetaen ud over den. Hæld olivenolie i en lille beholder, du kan lukke, sammen med dijonsennep, saften fra ½ citron samt 1 tsk sukker og lidt salt. Ryst det godt sammen og smag den til. Hæld dressingen ud over salaten.

Note: Det viste sig heldigvis, at bønnesalaten sagtens kunne forvandles til en grønkålssalat – og jeg kunne atter en gang bruge noget af vores elskede grønkålsstok 🙂 Fetaen og sennepsdressingen er også med til at gøre salaten lidt mere frisk og sommerlig, hvilket er et dejligt alternativ til den tunge vintermad, når nu jeg ved, hvor længe der er til, at foråret og sommeren banker på.

Gingerbread men

Gingerbread men

Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af.