Jeg har tidligere serveret portvinssauce til vildtkød, men jeg har åbenbart ikke blogget om det før, så nu var der en fin lejlighed, da jeg serverede portvinssauce til de hurtigt-svitsede kalvehjerter (se stegemetode), som jeg serverede i fredags. Hvis du vil have en meget lind …
Her får du opskriften på et æggegratineret spidskålsfad, som vi spiste i sidste uge, da jeg skulle have brugt nogle æg. Dette spidskålsfad er inspireret af den italienske ret frittata, for det er en ret, der i den grad kalder på at få brugt rester! …
Gemalen og jeg nød denne lækre ezme til frokost en af de varme sommerdage i starten af måneden, hvor den blev nydt sammen med fladbrød og hummus.
Jeg hentede inspiration fra en opskrift på ezme fra bloggen Dejligt, som fuldt ud lever op til navnet – det er en virkelig dejlig blog med masser af inspiration til tyrkiske retter! Den kan jeg godt anbefale. Jeg justerede på nogle af mængdeforholdene, og så erstattede jeg granatæblesirup med almindelig sirup. Jeg opdagede desuden, at jeg var løbet tør for sumak, så jeg brugte lidt citronsaft i stedet til at give lidt syrlighed.
Ezme – krydret tyrkisk salat
2 personer
125 g små tomater, skåret i tern
et lille rødløg, finthakket
1 grøn peberfrugt, skåret i meget små tern
½ dl bredbladet persille, finthakket
1 spsk mynte, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 tsk chiliflager
1 tsk sumak eller lidt citronsaft
2 spsk olivenolie
salt
Bland alle ingredienser undtagen salt og citronsaft, som du bruger til sidst, når du smager til. Lad salaten trække et kvarters tid, så smagen ‘samler sig’, og servér så din ezme.
Note: Ezme er en lækker salat med masser af smag. Den skal helst være ret stærk, men jeg holdt mig til den mediumstærke udgave, så vær forberedt på, at denne salat bider lidt! Du kan evt. servere en mild yoghurtdressing ved siden af.
Denne grøntsagsrisotto opstod, da jeg både havde risotto-ris (fra mit ris-benspænd) og nogle krydderier (som passer til mit nuværende krydderi-benspænd), jeg ville have brugt. Jeg har efterhånden lavet mange risotto-retter, men ikke så mange har dem har været grøntsagsbaserede, så det var også en fin …
I går spiste vi landsgangsbrød til frokost. Da jeg var barn i 80’erne, var jeg både betaget og mystificeret af landgangsbrød. På den ene side var det praktisk og hyggeligt at spise ét stykke brød med flere slags pålæg på – som en forlænget sandwich …
Da jeg havde gæster i weekenden, serverede jeg vegetarmad til frokost. Det blev til bagt grøntsagsfad med feta, der blev serveret sammen med det krydrede fladbrød og en stor portion hummus.
Du kan også bruge dette grøntsagsfad som tilbehør til en kødret, hvis du ikke har lyst til et rent vegetarisk måltid.
Bagt grøntsagsfad med feta
ca. 4 personer
4 mellemstore gulerødder, skrællede og skåret i tern
4 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
2 store rødbeder, skrællede og skåret i tern
1 rødløg, skåret i både
3-4 spsk olivenolie
1 spsk fennikelfrø
½ tsk sorte peberkorn
½ tsk salt
200 g feta
Smør lidt olie i bunden af et ildfast fad og vend grøntsagerne i det sammen med 3-4 spsk olie, så grøntsagerne er godt blandede. Knus fennikelfrø og peberkorn i en morter og drys det over grøntsagerne sammen med salt. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i en times tid. Når der er ti minutter tilbage, tager du fadet ud og smuldrer fetaen ud over. Stil dit grøntsagsfad tilbage i ovnen og lad det få de sidste ti minutter.
Note: Dette grøntsagsfad er et glimrende bud på vinter-vegetarmad. Jeg spiser mest vegetarisk om sommeren, da udvalget af friske grøntsager er ret stort på det tidspunkt, men sådan en omgang rodfrugter er nu også skønt. Rodfrugter mætter godt, så selvom dette ikke lyder som en stor portion, så mætter det fint, når det også bliver suppleret af hummus og brød.
Jeg havde lyst til at forkæle gemalen – og mig selv – sidste weekend, så jeg fandt en lille grydesteg frem fra fryseren, som jeg fandt på tilbud for et stykke tid siden. Den var selvfølgelig økologisk, men det betød også, at der var en …
I går bloggede jeg om en dejlig libanesisk risret, som vi serverede for vores gæster for nylig, og i dag følger så opskrifterne på tilbehøret, som bestod af libanesisk majssalat samt agurke-yoghurtsalat. Jeg fandt en opskrift på majssalat hos Rose Water & Orange Blossoms, som …
De første par burgere i burgerbenspændet var uden kød, men her i weekenden fandt jeg det hakkede oksekød frem, så vi kunne få en mexburger! Det er en burger med gods i, men den behøver ikke nødvendigvis at være meget stærk – mængden af chili bestemmer du selv.
Jeg serverede også nogle lækre fritter sammen med min mexburger, men dem fortæller jeg om senere på ugen.
Mexburger
2 stk.
2 burgerboller 250 g hakket oksekød smør til stegning salt og peber chili 1½ dl majssalat 1 avokado tynde rødløgsringe 4 tykke skiver ost 1 tomat, skåret i skiver
Rør oksekød sammen med salt, peber og den mængde chili, du ønsker. Form kødet til to flade bøffer. Smelt en god klat smør på en stor pande. Flæk burgerbollerne og steg dem med snitfladen ned mod panden, indtil de tager farve. Tag dem i af panden. Smelt lidt mere smør og steg bøfferne på hver side.
Læg osteskiverne på de flækkede burgerboller og varm dem enten i mikrobølgeovn eller almindelig ovn, indtil osten smelter. Læg hver mexburger sammen, så den udover bollen, osten og bøffen består af avokado, rødløg, tomat samt majssalat.
Note: Mmm! Jeg kan altså ikke stå for mexicansk-inspireret mad – sødmen fra majsene, den cremede avokado, de lidt skarpe løg og ikke mindst den krydrede bøf.
Jeg havde egentlig tænkt mig at putte frisk koriander i min mexburger, men det glemte jeg, så det får jeg forhåbentlig brugt i denne uge i stedet.
Månedens burger-benspænd har allerede affødt én vegetarburger – nemlig den lækre tomatburger – men jeg har skam også fremtryllet en aubergineburger! Aubergine er en fantastisk råvare – blød og cremet, når den er stegt, og derfor super at bruge i blandt andet pastaretter. I denne …