Tag: purløg

Stegte kammuslinger med avokadocreme

Stegte kammuslinger med avokadocreme

Denne enkle frokostret spiste gemalen og jeg for nylig. Jeg har nemlig fundet ud af, at der ligger en glimrende fiskehandler på hans vej hjem fra arbejde, så han blev lokket til at købe lidt kammuslinger, så jeg kunne lave stegte kammuslinger med avokadocreme. Du 

Rygeost-is med purløg og skinkeroser

Rygeost-is med purløg og skinkeroser

Har du nogensinde prøvet at bruge is i forretter? Det skal du prøve – det er en sjov gimmick! Jeg prøvede det for mange år siden på en restaurant i Amsterdam, og for et par år siden lavede jeg en solbæris, som jeg brugte i 

Rejeroulade

Rejeroulade

Jeg håber, du har haft en dejlig nytårsaften. Vi fejrede aftenen sammen med en række venner, og her var madlavningstjansen vanen tro uddelegeret til flere, så vi havde til opgave at medbringe en forret. Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rejeroulade, men den var forsvundet i juleferien, da jeg ryddede ud i en bunke opskrifter, så jeg måtte på nettet for at hente inspiration. Jeg faldt over en lækker rejeroulade-opskrift hos Alletiders Kogebog, som jeg pimpede ved at bruge ekstra fløde, rejer og spinat. Resultatet blev en velsmagende og mild forret, der var en nytårsaften værdig.

Rejeroulade

ca. 8 personer

50 g smør
1 dl hvedemel
3 dl fløde
1 dl mælk
150 g spinat, frossen
1 tsk salt
½ tsk bagepulver
3 æg
1 dl god mayonnaise – f.eks. Hellmann’s
1 dl creme fraiche 18%
½ bundt dild
½ bundt purløg
salt og peber
300 g kogte, pillede rejer

Pynt:
½ bundt dild
2-3 avokadoer
rejer
citroner
friskkværnet peber

Tø spinaten op og pres den for væde. Del æggene i hhv. æggeblommer og æggehvider og hæld dem i hver sin skål. Varm smør og mel op i en gryde under omrøring og tilsæt løbende fløde og mælk, indtil du har en tyktflydende dej. Lad den simre et par minutter – husk at røre grundigt og tag så gryden af varmen. Hak spinaten og rør den i dejen sammen med æggeblommer, salt og bagepulver. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Put bagepapir på en bageplade og smør papiret grundigt med rapsolie. Fordel dejen ud over bradepanden og bag den ved 200 grader i 20-25 minutter. Lad den derefter køle helt af.

Rør mayonnaise og cremefraiche sammen og fordel det på den bagte bund. Drys med finthakket dild og purløg. Tag en håndfuld af rejerne fra, så du kan bruge dem til at pynte med senere, og fordel resten af rejerne i et jævnt lag oven på. Rul forsigtigt rejerouladen sammen på den lange led – det kan være en fordel at bruge bagepapiret til at rulle rouladen sammen med – pak rouladen godt ind i husholdningsfilm eller stanniol og læg den i køleskabet i minimum tre timer, så den har tid til at sætte sig.

Rouladen skæres i skiver og anrettes sammen med dild, avokadotern, citronbåde og lidt peber.

Note: Rejeroulade er en mild, lækker og festlig forret. Den kan evt. serveres sammen med en lille skive flute, men jeg synes egentlig ikke, at den behøver det.

Kanin i sennepssauce

Kanin i sennepssauce

Da jeg havde vildtkøds-benspænd, var jeg på jagt efter et sted, hvor jeg kunne købe kaninkød, men det lykkedes desværre ikke. At spise kanin er ikke noget, danskerne gør sig så meget i, og det er synd, for det er virkelig lækkert og mættende kød. 

Kylling-bacon-æggekage – LCHF-style

Kylling-bacon-æggekage – LCHF-style

LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig 

Smushi – smørrebrød i miniudgave

Smushi – smørrebrød i miniudgave

I fredags havde vi to hold venner på besøg, og som appetizer havde jeg valgt at lave to slags smushi! Konceptet smushi blev opfundet for ca. seks år siden og er kort fortalt smørrebrød inspireret af sushi. Det betyder ikke nødvendigvis, at smushi skal bestå af rå fisk, men nærmere at det er smørrebrød i miniudgave – og gerne i en pyntet og lidt utraditionel udgave.

Jeg valgte som sagt at lave to slags smushi. Den øverste er (næsten) kvadratiske rugbrødsskiver, der er delt på langs og på tværs og derefter smurt med en lækker fasanpaté, som jeg fandt i Irma. De blev pyntet med friske basilikumblade og Cavi-Art med balsamico.

Den anden type smushi blev disse med makrelmousse, der var pyntet med lange stykker purløg og bittesmå citronbåde.

Makrelmousse laver du ved at tage en røget makrel og løfte fiskekødet ud af den (vær opmærksom på, at der ikke er små fiskeben, der sniger sig med, når du fjerner fiskekødet fra skindet). Makrelkødet røres med et par spsk creme fraiche 18% (eller mayonnaise, hvis det skal være lidt syndigt), 1-2 spsk finthakkede frisk purløg og et halvt finthakket rødløg. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Jeg var i gang med at lave både forret og hovedret, da jeg skulle lave smushi, så de blev ikke helt så (over-)pyntede, som jeg først havde planlagt, men det er en sjov og anderledes form for appetizer, så mon ikke jeg kan finde på at lave smushies igen en anden god gang?

 

smushi med fasan
Fish and chips

Fish and chips

Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere engelsk end fish and chips, når det gælder mad. Tilbage i 1800-tallet var det noget, som arbejderklassen spiste, men i dag er fish and chips en populær form for take-away, og jeg har flere gange hørt 

Stegte lammenyrer i sennepssauce

Stegte lammenyrer i sennepssauce

I rækken af indmadsretter er jeg nu nået til nyrer – nærmere bestemt stegte lammenyrer. Nu er nyrer ikke ligefrem hverdagsmad i dagens Danmark, og jeg kan i det hele taget ikke komme i tanke om at have smagt det før nu. Halalslagteren var lige 

Hvide asparges med mayonnaisecreme og røget makrel

Hvide asparges med mayonnaisecreme og røget makrel

Det er bare om at nyde de lækre asparges, mens de er til at få, så i går tryllede jeg en hurtig ret frem af hvide asparges, røget makrel samt en mayonnaisecreme, som jeg fandt inspiration til, da jeg kiggede hos opskrifter.dk. I den oprindelige opskrift er der en trøffelcreme, hvor du skal bruge trøffelolie, men jeg huskede forkert og havde kun en svampeolie (købt i udlandet), så jeg improviserede. Samtidig benyttede jeg lejligheden til at reducere oliemængden og bruge mere sennep end i den oprindelige opskrift. Cremen kan godt strækkes, så denne portion kan bruges til 3-4 personer – det afhænger af, hvor glad du er for mayonnaisecreme.

Hvide asparges med mayonnaisecreme og røget makrel

2 personer

500 g hvide asparges
salt
1 røget makrel
3 kogte æg
purløg

Creme:
1 æggeblomme
salt og peber
½ dl god olivenolie
½ spsk hvidvinseddike
½ spsk svampeolie
1 spsk creme fraiche 18%
1 tsk stærk dijonsennep

Skræl de hvide asparges, knæk den nederste del af hver stængel og damp dem i letsaltet vand i nogle minutter. Sørg for at tage de hvide asparges op af gryden, mens de stadig har lidt bid.

Pisk æggeblommen grundigt med lidt salt og peber i et par minutter. Tilsæt en lille bitte smule olie, pisk igen, tilsæt lidt olie, pisk igen og så videre, indtil massen har optaget al olien. Gå forsigtigt frem, så mayonnaisen ikke skiller. Rør de resterende ingredienser i – én ad gangen – og smag til med salt, peber og dijonsennep.

Anret de lune hvide asparges på to tallerkner og hæld 1-2 spsk creme over den brede ende af stænglerne. Hak de kogte æg og læg dem oven på cremen og findel makrelkødet. Læg de små stykker røget fisk oven på æggene og drys hakket purløg over.

Note: En fin og let måde at få både hvide asparges og fisk på – frisk og sommerlig og ret mættende. Cremen kan du som sagt godt bruge mindre af, og når det kommer til stykket, syntes jeg ikke, at svampeolien påvirkede smagen synderlig meget, så den kan du også udelade.

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til