Tag: paprika

Kuku med blomkål

Kuku med blomkål

I sidste måned lavede jeg den iranske æggekage kuku på spinat, men da jeg så en udgave med blomkål hos SBS, så måtte jeg selvfølgelig prøve det. Jeg justerede på en række af målene og skruede op for krydderierne, og så serverede jeg denne kuku 

Grillet ball tip

Grillet ball tip

For et stykke tid siden var vi forbi en Meny, og her faldt vi over et tilbud på ball tip – en amerikansk oksekødsudskæring, som ikke ses så tit herhjemme. Jeg har dog indtryk af, at både Meny og Lidl har den ind imellem. Jeg 

Skinketoppe med æg

Skinketoppe med æg

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi disse skinketoppe til forret. Det er en lidt alternativ udgave af en forret, jeg ofte lavede i 90’erne, men som jeg mistede opskriften på. Jeg fandt en opskrift, der mindede meget om, hos Maduniverset. Jeg måtte dog undlade purløg, da jeg ikke havde det på lager. Til gengæld lavede jeg så en variant med timian og dild. En glimrende vinterversion, selvom jeg nu allerbedst kan lide udgaven med purløg.

Skinketoppe

Forret til 8 personer

200 g skinketern
6 hårdkogte æg
3 dl creme fraiche
1 tsk paprika*
½ tsk timian*
½ tsk tørret dild*
4 blade husblas
Salt og peber

*prøv også forårs-sommerudgaven, hvor du erstatter paprika, timian og dild med 1½ spsk finthakket purløg + 2 tsk sennep.

Læg husblas i blød i koldt vand i ti minutter. Hak æggene og rør dem sammen med skinke, creme fraiche og krydderier. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i mikroovn eller vandbad. Vend den smeltede husblas grundigt i skinkeblandingen og fordel den i otte smurte forme på størrelse med en lille ramekin. Stil dem i køleskabet i mindst tre timer.

Servér dine skinketoppe, som de er eller vippet ud på en tallerken og spis dem sammen med en grøn salat eller hvidløgsflutes.

Note: Skinketoppe er en simpel men hyggelig forret. Jeg foretrækker stadig purløgsudgaven, men dette er et fint alternativ her om vinteren.

Gulerodspostej

Gulerodspostej

Tidligere på ugen fik vi denne saftige gulerodspostej som led i mit vinter-vegetarbenspænd. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg i sin tid så hos Kunster på køkkenbordet, men jeg valgte dog at lave en justeringer og udskiftede blandt andet spidskål med grønkål og ændrede 

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Det bliver en krydret tomatsuppe med pasta, der bliver første ret i vinter-vegetarbenspændet. Januar er suppevejr, og så er det samtidig en fin anledning til at lave let og billig mad på lidt forskellige grøntsagsrester. Jeg har puttet en gavmild mængde krydderier i for at 

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Det er ikke så tit, jeg blogger om den restemad, vi spiser, men i sidste uge lavede jeg et lidt anderledes restefad, som nu ender på bloggen. Når jeg bruger hakket oksekød i maden, bliver det meget ofte kombineret med hakkede tomater, men denne gang ville jeg prøve noget helt andet og lavede derfor en sauce på soyasauce og worchestersauce. Det gav en mere dyb smag, som passer godt til vintermad.

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

ca. 4 personer

Ca. 500 g kartofler
½ hokkaido græskar
250 g hakket oksekød
Olie til stegning
1 tsk cayennepeber eller chili
2 tsk sød paprika
Salt og peber
1 dl soyasauce
Lidt worchestersauce
1½ dl vand
Ca. 100 g revet cheddar

Skrub kartofler og hokkaido græskar og skær begge i mindre stykker (ikke større end 2 x 2 cm). Hæld dem i et ildfast fad. Hæld olie på en pande og brun kødet i det sammen med cayennepeber og paprika. Tilsæt soyasauce, worchestersauce samt vand og rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Hæld kødblandingen over grøntsagerne og fordel revet ost over.

Sæt dit restefad i ovnen ved ca. 180 i 30-40 minutter – afhængig af grøntsagernes størrelse. Stik med en tynd kniv for at tjekke, om kartoflerne er møre.

Servér retten med ketchup eller worchestersauce.

Note: Det er en fin udgave af restefad med en god, dyb smag fra soyasaucen og worchestersaucen.

Marokkansk lam i tagine

Marokkansk lam i tagine

Jeg synes ikke, at jeg kan have et stegeso-benspænd uden også at lave en omgang marokkansk lam i tagine, for ligesom med stegesoen så får jeg brugt mine tagines alt for lidt. Jeg er ellers ret glad for dem, men ender dog tit med blot 

Vegetarret i stegeso

Vegetarret i stegeso

Da jeg afslørede, at jeg havde tænkt mig at tilberede mad i stegeso i denne måned, spurgte gemalen, om jeg så også havde planer om at lave vegetarmad i stegesoen. Det var da en glimrende idé, så i weekenden lavede jeg denne simple vegetarret i 

Strata – æggekage med brød og bacon

Strata – æggekage med brød og bacon

Jeg eksperimenterer med lidt forskellige morgenmadsprojekter i denne måned – udover det sydafrikanske benspænd – og her lavede jeg for nylig strata. Jeg har ikke fundet en forklaring på, hvorfor denne æggekage-agtige morgenmadsret hedder strata, men den består typisk af æg, mælk og hvidt brød samt forskellige smagsgivere.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Valdemarsro, men justerede på nogle af mængderne samt udskiftede chorizo med bacon, tørrede tomater med friske samt persille med basilikum.

Strata – æggekage med brød

2-4 personer

3 æg
2 dl mælk
salt og peber
½ tsk sød paprika
150 g toastbrød
100 g bacontern, stegt (så de er bløde, ikke sprøde)
75 g friskrevet cheddar
5-6 san marzano tomater, skåret i mindre stykker

Pynt:
Frisk basilikum

Pisk æg, mælk og krydderier sammen i en skål. Pil toastbrødet i små stykker og rør det i æggemassen sammen med tomat, bacon og ost. Lad det trække i køleskabet i en times tid eller evt. natten over.

Smør en springform (ca. 26 cm) med olie eller smeltet smør og fordel blandingen, så det ligger i et glat lag. Bag din strata i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter.

Pynt din strata med frisk basilikum og servér den med det samme – evt. med ketchup til.

Note:Jeg synes, at strata er en festlig servering (i hvert fald hvis du pynter med basilikum), og det er en fin og anderledes morgenmadsret, som indeholder mange af de klassiske morgenmadsingredienser, men er tilberedt på en lidt anden måde.

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Efteråret er over os, og det er helt perfekt, når man gerne vil servere potjiekos – en sydafrikansk stuvning, der mætter godt! Den tilberedes typisk i en gryde over bålet, men jeg har ikke en tykbundet gryde, der passer til grillen, så jeg tilberedte i