Tag: paprika

Strata – æggekage med brød og bacon

Strata – æggekage med brød og bacon

Jeg eksperimenterer med lidt forskellige morgenmadsprojekter i denne måned – udover det sydafrikanske benspænd – og her lavede jeg for nylig strata. Jeg har ikke fundet en forklaring på, hvorfor denne æggekage-agtige morgenmadsret hedder strata, men den består typisk af æg, mælk og hvidt brød …

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Efteråret er over os, og det er helt perfekt, når man gerne vil servere potjiekos – en sydafrikansk stuvning, der mætter godt! Den tilberedes typisk i en gryde over bålet, men jeg har ikke en tykbundet gryde, der passer til grillen, så jeg tilberedte i …

Chakalaka – sydafrikansk vegetarret

Chakalaka – sydafrikansk vegetarret

Månedens første benspændsret er den sydafrikanske ret med det herlige navn chakalaka. Jeg bliver helt i godt humør af at sige det højt – måske fordi chakalaka får mig til at tænke på denne popsang.

Men altså – chakalaka er en vegetarret, som ofte spises, som den er – eventuelt med brød til. Du kan dog også bruge den som tilbehør til en kødret. Retten kan indeholde mange forskellige grøntsager men oftest tomater, løg, gulerødder og kål, ligesom der også indgår karry og bønner.

Jeg skelede til forskellige udgaver på nettet og valgte at lave en version, hvor der blandt andet indgik rød spidskål (da lige var det kål, jeg havde på lager) samt kidneybønner fra dåse.

Chakalaka

ca. 3 personer

1 løg, hakket
olie til stegning
2 tsk karry
3 fed hvidløg, presset
1 tsk timian
1 tsk røget paprika
½ tsk stærk cayennepeber
(evt. ½ tsk stødt ingefær)
500 g flåede tomater
ca. 3 dl hakket kål – jeg brugte rød spidskål
1 stor gulerod, groftrevet
1 rød peberfrugt, skåret i strimler
1 grøn peberfrugt, skåret i strimler
1 dåse bønner – jeg brugte kidneybønner
salt og peber

Hæld en sjat olie i en dyb pande og svits løg og hvidløg sammen med krydderierne ved mediumvarme. Efter et minuts tid tilsætter du tomaterne og lader det koge op. Derefter tilsætter du kål, gulerod, peberfrugter og bønner. Lad det simre i mindst fem minutter – evt. lidt mere afhængig af, hvor bløde du ønsker, at grøntsagerne er. Smag til med salt og peber.

Chakalaka kan spises, som den er, eller serveres som tilbehør til kødretter.

Note: Chakalaka er en god og fyldig vegetarret, som har masser af smag og giver et rigtigt vitaminboost på en grå dag.

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry …

Cremet hummus

Cremet hummus

En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker. Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) …

Lahmacun – tyrkisk pizza

Lahmacun – tyrkisk pizza

Jeg er nu nået til lahmacun i mit tyrkiske benspænd. Lahmacun er en slags tyrkisk pizza, som ofte rulles sammen og spises i bedste durumstil, men den kan naturligvis også bare spises med kniv og gaffel.

Jeg hentede inspiration hos Hurtig mums men justerede dog på fyldet, så smagen blev lidt kraftigere. Samtidig havde jeg lidt problemer med at få fyldet til at strække langt nok, så jeg øgede også den generelle mængde af fyld.

Lahmacun – tyrkisk pizza

ca. 3 personer

Dej:
2 dl håndvarmt vand
25 g gær
2 spsk olivenolie
350 g hvedemel
1 tsk salt

Rør gæren ud i vandet. Rør derefter de øvrige ingredienser i og ælt dejen godt. Lad den hæve under et fugtigt viskestykke i ca. 45 minutter.

Fyld:
500 g hakket oksekød
Smør til stegning
250 g tomater
1 lille dåse tomatpuré
1½ tsk chiliflager
2 tsk sød paprika
4 fed hvidløg
1 løg
1 dl friskhakket bredbladet persille
1 peberfrugt
Lidt vand
Salt og peber

Salat:
100-150 g friskhakkede tomater
1 dl finthakket bredbladet persille
1 peberfrugt skåret i meget små tern
½ agurk, skåret i meget små tern
Citronsaft
Lidt salt

Fjern stængel og kerner fra peberfrugt. Smid den i en blender sammen med tomater, tomatpuré, chili, paprika, hvidløg, løg og persille. Blend det til en ensartet masse. Smelt lidt smør i en gryde. Brun oksekødet i smørret og tilsæt så de blendede grøntsager. Smag til med salt og peber.

Del dejen i 9-10 lige store boller. Rul dem ud, så de er meget tynde og læg dem så på et stykke bagepapir eller evt. direkte på bagestenen på grillen. Smør et tyndt lag fyld på. Luk grillen og bag din lahmacun i 5-10 minutter, indtil kanten er sprød. Fortsæt sådan med de øvrige pizzaer.

Fordel lidt af salaten over en lun lahmacun og spis den med det samme – evt. sammenrullet.

Note: Lækker pizzavariant! Lahmacun smager af sol og sommer – den sprøde kant, det krydrede fyld og den friske saftige salat går op i en højere enhed!

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Jeg er godt i gang med mit tyrkiske benspænd, og jeg knuselsker det allerede! En af de første retter, jeg tilberedte, var denne adana kebab, som vi spiste sammen med fladbrød, grillede grøntsager samt myntedressing. Kebab er andet og mere end de store kødspyd, der …

Kyllingehjerter i kraftig tomatsauce

Kyllingehjerter i kraftig tomatsauce

Det er ved at være et stykke tid, at jeg sidst brugte indmad i madlavningen, så da jeg fandt en portion kyllingehjerter i fryseren, blev de straks brugt til en lækker pastaret, hvor de små hjerter blev tilberedt i en kraftig tomatsauce. Kyllingehjerter i kraftig …

Kåltacos med oksekødssauce

Kåltacos med oksekødssauce

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide kål, så da jeg fik ideen til disse kåltacos, så gik der ikke lang tid, før der var købt et kålhoved med hjem. Jeg kan godt lide savoykål – ikke mindst fordi det i mine øjne er en af de smukkeste kålsorter – og jeg tænkte, at den ville egne sig fint til denne ret, da den har forholdsvis bløde blade, der ville kunne folde sig om kødsaucen.

Kåltacos med kødsauce

2-3 personer

Kødsauce:
250 g hakket oksekød
1 løg, hakket
1 tsk chiliflager
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk røget paprika
Rapsolie
200 g champignons
1 dåse flåede tomater
Salt og peber

Derudover:
5-6 savoykålblade
Friskrevet ost

Hæld rapsolie i en gryde og svits løg, hvidløg, chili og røget paprika i et minuts tid ved mediumvarme. Sørg for at røre rundt, så løgene ikke tager farve. Tilsæt kødet og lad det stege, indtil al kødet har taget farve. Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i gryden og lad dem simre i nogle minutter, inden du tilsætter tomaterne. Lad din kødsauce simre en halv times tid, indtil den er kompakt. Vask i mellemtiden kålbladene og giv dem 1-2 minutter i kogende vand, så de bliver blødere. Læg dem derefter i koldt vand i nogle minutter, inden du lader dem dryppe af.

Smag kødsaucen til med salt og peber og anret et par kåltacos på en stor tallerken, hvor du lægger kødsauce i en stribe på midten, inden du drysser lidt revet ost over. Servér dem med det samme.

Note: Kåltacos er en frisk og mættende spise – lige noget for dig, der vil skære ned for brødindtaget og som ikke er bange for lidt ekstra kål i kosten. Ps – pas på, når du spiser dem. Hvis du ikke folder ‘enden’ af kåltacoen lidt op, så risikerer du at spilde.

BBQ-krydret porchetta på grill

BBQ-krydret porchetta på grill

Her i påsken var det tid til at grille, og det blev så til en BBQ-krydret porchetta, som blev smidt på grillen. Jeg har tidligere blogget om en mere klassisk udgave af porchetta, men denne gang havde jeg lyst til at lave en med BBQ-krydderier. …