Da jeg annoncerede, at denne måneds benspænd ville være mad med dej, var flere læsere så søde at komme med inspiration til retter, jeg skulle prøve i løbet af måneden. En af disse var empanadas. En empanada minder meget om russiske pirogger, da empanadas også …
Jeg er i gang med en lille slider-kavalkade. I går bloggede jeg om den første af de sliders, vi serverede til gemalens fødselsdag sidste weekend – en slider med and og karrymayo – og i dag får I så en slider med grillet okseklump og …
Disse linsefrikadeller bliver den sidste af benspændsretterne for januar måned. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg dropper stop-spild-af-mad-retterne, for dem laver jeg hver uge – det er bare ikke altid, de kommer på bloggen.
Linsefrikadeller er – tadaa – vegetarfrikadeller lavet på tørrede linser, i dette tilfælde røde linser. Det er en fin måde at få brugt linser på, hvis du er træt af at spise dem som tilbehør eller i salater, og så kan du samtidig have en kødfri dag. Linsefrikadellerne kan dog også bruges som tilbehør til en kødret. Laver du disse linsefrikadeller i en lidt større størrelse – dvs. bøfstørrelse – kan du bruge dem som ‘bøffen’ i en vegetarburger.
Linsefrikadeller
ca. 200 g røde linser
1 æg
evt. et lille løg, hakket og svitset hurtigt på en pande.
2 spsk hvedemel
1-2 tsk sød paprika
salt og peber
Kog linserne i vand, indtil de er helt møre og splatter ud. Hæld evt. overskydende vand fra og rør de varme linser sammen med æg, hvedemel og krydderier. Husk at smage til. Jeg puttede ikke løg i, men det vil også fungere godt i disse linsefrikadeller.
Varm en god sjat olie på en pande og form frikadeller af linsefarsen. Steg dine frikadellerne gyldne på hver side og servér dem derefter varme sammen med en god creme – for eksempel en hvidløgscreme – samt en fyldig salat.
Note: Enkle men velsmagende linsefrikadeller. Dem skal jeg huske at lave, næste gang Vegetarvennen besøger mig… eller måske bare meget snart igen, fordi de er et fint alternativ, når man gerne vil spise vegetarmad.
Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af …
Jeg lavede disse oksekødsruller et par dage efter, at jeg havde lavet oksekødspie, for jeg havde tre plader butterdej til overs. Oksekødsruller er pølser lavet af oksekødsfars, der er indbagt i butterdej sammen med grøntsager i creme – eller det er det i hvert fald …
Skal vi ikke lige lade som om, at det stadig er sommer? For et par uger siden havde vi gæster – de selvsamme, der fik kleftiko til aftensmad – og som appetizer fik vi friteret løg – eller blooming onion som serveringen også kaldes. Jeg havde set den syndige sag hos Klidmoster tidligere på sommeren og lod mig inspirere af opskriften, men lavede dog en række ændringer til krydring samt en anden slags dip til denne udgave af friteret løg.
Friteret løg appetizer til 4-6 personer
2 store løg 2 dl hvedemel 1 dl rasp 1 tsk løgpulver 1 tsk røget paprika 1 tsk sød paprika 1 tsk salt 2 æg 2 dl mælk 0,75 l rapsolie eller anden smagsneutral olie
Først skal du have fat i nogle store løg – som i virkelig store løg! Her har jeg vist størrelsen på det største af de to løg, jeg havde købt – det andet var en smule mindre. Skræl løget og skær toppen af det.
Vend derefter løget på hovedet, så bunden vender opad. Nu skal det skæres, så der formes løgbåde, der stadig sidder fast på bunden af løget – se fremgangsmåde. Sørg for at skille løgbådene forsigtigt ad – se ovenstående billede – så løget ligner en blomst, der er ved at folde sig ud.
Bland mel, rasp og krydderier i en skål. Pisk æg og mælk sammen i en anden skål. Dyp løget i skålen med melblandingen og sørg for, at melet sætter sig godt fast på løget. Ryst overskydende mel af og dyp det derefter i æggeblandingen. Lad det dryppe af, inden du dypper det en gang mere i melblandingen.
Hæld olien i en lille dyb kasserolle. Varm det op, indtil olien er så varm, at det syder og bobler, hvis du stikker den ikke-svovlholdige ende af en tændstik ned i olien. Læg løget forsigtigt ned i olien – pas på, hvor det bobler op – og lad det friturestege i 3-4 minutter. Vend det forsigtigt og giv det 3 minutter mere på den anden side. Tadaaa – et stk friteret løg! Tag det op af olien og læg det på et par lag køkkenrulle. Giv det andet løg samme behandling.
Du skal selvfølgelig også bruge en dip til friteret løg. Jeg valgte at lave denne semisøde og halvstærke paprikadip. Styrken af denne dip afhænger først og fremmest af den cayennepeber, du bruger. Jeg har lige købt en fra Urtekram, som viste sig at være noget mere hidsig end den, jeg brugte tidligere, så jeg var lige ved at overdosere. Smag dig frem, når du laver dippen, så du ikke pludselig står med en dip, der er for stærk til dig. Du kan i øvrigt med fordel lave denne dip et par timer før, så den kan nå at trække mere smag.
Paprikadip til friteret løg
4 dl græsk yoghurt – eller evt. creme fraiche ca. 4 spsk sirup 2 tsk sød paprika 1-2 tsk cayennepeber salt og peber
Rør græsk yoghurt, sød paprika og cayennepeber sammen. Smag til med sirup, salt og peber.
Note: Friteret løg var et hit hos gæsterne, men er det meste friterede mad ikke det? Det er en herlig snack, der egner sig fortrinlig til en grillaften – også selvom friteret løg mætter ret godt – og jeg kan varmt anbefale at lave en halvstærk dip til, for de kraftige krydderier giver et godt modspil til det fede løg.
I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, …
Kan I huske, da det var godt vejr for et par uger siden? Ahja, det var tider… Nå, men denne aften stod gemalen for madlavningen, og da det var alt for længe siden, vi sidst havde spist indisk mad, så lavede han en dejlig omgang …
Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde dem mexicansk-inspirerede, men ikke desto mindre tror jeg, at mexicanere vil kunne lide min fortolkning af mexicanske hotdogs (omend de sikkert ikke er stærke nok… men nu kan mexicanere selvfølgelig også tåle langt større mængder chili end jeg kan).
Jeg havde fundet nogle gode økologiske merguez-pølser i Irma. Merguez er ganske vist nordafrikanske pølser lavet på oksekød og lammekød, men de er dejlig krydrede og passede dermed godt til de mexicanske hotdogs. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring for alle de spændende og lækre økologiske og frilandspølser, der er dukket op i køledisken hos Irma de seneste uger. Det er virkelig tydeligt, at grillsæsonen starter nu, for i løbet af vinteren har det stort set været umuligt at finde økologiske pølser i supermarkederne (bortset fra Hanegal). Tror jeg skal hamstre pølser i slutningen af sommeren…
Tomatsalsaen er en simpel fortolkning af denne tomatsalsa, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og det samme gør sig gældende for majskompotten fra samme måned.
Mexicanske hotdogs
4 stk
4 merquez-pølser (kan erstattes af andre kraftigt krydrede pølser)
4 hotdogbrød
½ avokado, skåret i tern
Tomatsalsa
120 g cocktailtomater
1 spsk chipotle
1 tsk arbol chili
2 tsk røget paprika
rapsolie
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
lidt vand
evt. rørsukker
salt
Svits chipotle, chili, røget paprika og hvidløg i lidt olie i en gryde. Hak tomaterne og vend dem grundigt i krydderierne i gryden. Lad dem simre ved mediumvarme – evt. under låg – indtil tomaterne er møre. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det og tilsæt evt. lidt vand for at gøre tomatsalsaen lidt mere lind. Smag til med rørsukker og salt.
Majskompot
2 dl majskerner fra frost
lidt rapsolie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk pasilla chili (eller en anden mild chili)
1 tsk arbol chili
1 dl fintrevet parmesan
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
saften fra ½ citron
salt
Steg majskernerne og de to slags chilier i olie ved mediumvarme i ca. 15 minutter. Husk at røre jævnligt i blandingen. Tilsæt hvidløg, vend det grundigt i majsene og tag så panden/gryden af komfuret. Lad majskornene køle af et par minutter, inden du tilsætter revet ost, mayonnaise og citronsaft. Blend det – tilsæt evt. lidt vand – men sørg for, at det stadig har en lidt grov struktur. Smag til med salt.
Når du samler dine mexicanske hotdogs, luner du først hotdogbrødene og steger pølserne. Derefter skærer du en dyb ridse i et hotdogbrød, inden du smører det med en god klat tomatsalsa. Læg en stegt pølse i og top den med majskompot og avokadotern. Vupti – så er du klar til at spise mexicanske hotdogs!
Jeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster – nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles …