MissMuffin bloggede for nylig om denne pasta med græskarsauce, som jeg syntes lød ret spændende. Da vi havde gæster i lørdags, hvor en af dem ikke tåler mælkeprodukter, så kom jeg til at tænke på, at denne opskrift let kunne laves uden. Jeg havde ellers …
Onsdag aften stod den på stuvet hvidkål, der blev serveret til kartofler samt medisterpølser fra Løgismose – denne gang med timian og æble-smag. Den var jeg til gengæld ikke så begejstret for, da de virkede federe end den udgave, jeg smagte første gang. Jeg surfede …
Jeg skylder en sidste tærte, inden jeg kan komme i gang med næste måneds benspænd, så den kommer her! Inspirationen fandt jeg igen i ‘Tænd med tærter…’, men jeg pillede en del ved opskriften – blandt andet fordi jeg lige skulle udrydde et par ting, der sang på sidste vers i køleskabet (og det larmer så skrækkeligt, så det gider jeg ikke høre på).
Jeg har brugt groft mel i dejen, har ændret på krydderierne, og så brugte jeg kærnemælk i stedet for minimælk og fromage frais. Ah – og så lagde jeg skinken på selve tærten i stedet for at stege det ved siden af. Totalt respektløst, jeg ved det godt.
Squashtærte med lufttørret skinke 4-5 personer
Dej:
100 g smør
75 g groft rugmel
ca. 125 g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk timian
1 æg
Fyld:
2 squash, der skæres i stave
2 rødløg i tynde både
lidt olivenolie
salt
Ingredienserne til dejen æltes sammen. Glat dejen ud i et tærtefad og bag den ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter. Svits imens grøntsagerne på en pande med lidt olie i ca. fem minutter. Pisk ingredienserne til æggemassen sammen. Når tærtedejen er forbagt, hælder du grøntsagsblandingen over, dernæst æggemassen og til sidst drysser du den revne ost over. Bag tærten ved 200 grader i ca. 30 minutter og tag den derefter ud og læg skinken på. Giv tærten ca. 10 minutter mere.
Jeg er ellers ikke så meget til varm mælk, men jeg så på et tidspunkt en opskrift på Politiken af James Price, som jeg måtte prøve – og da en af vores venner havde sagt, at hun ville kigge forbi her til eftermiddag, måtte hun …
Jeg har aldrig rigtig dyrket konceptet tærter. Det er ellers en let måde at lave mad på, og jeg kender flere, som ser det som en god og enkel måde at få aftensmad på. Efter et års tid i blogland har jeg dog efterhånden set …
Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som jeg ville forsøge at efterligne, og efter lidt eksperimenteren blev resultatet ganske godt.
Kageopskriften fandt jeg inspiration til i ‘Jul’, som jeg efterhånden har nævnt en del gange her på bloggen. Jeg havde ikke alle ingredienser ift. den originale opskrift, men så må man jo improvisere.
Sidst men ikke mindst fik vi and med kartofler, sovs, Taffel kartoffelchips og en frisk og frugtet rødkålssalat. Vi havde så travlt med at hygge, at jeg glemte at tage et billede under spisningen (!), men jeg tog efterfølgende et af rødkålssalaten, som er min yndlingsmåde at få rødkål på her i december.
Hvid gløgg
5-6 personer
4 dl koncentreret hyldeblomstsaft 8 kardemommefrø 5 kanelstænger 1 spsk ingefær i tynde skiver 3 spsk hele nelliker skallen fra en ½ økologisk appelsin 10 dl hvidvin 2 spsk rørsukker
Varm alt op undtagen hvidvinen og fyldet. Lige inden, det begynder at koge, tager du gryden af varmen. Lad det trække et par timer, inden du sier krydderierne fra. Tilsæt vin og varm det op – det skal ikke koge. Bland bær og nødder og tilsæt det. Lad det trække et minut eller to, inden du serverer det.
Note: Jeg kunne huske, at der skulle hyldeblomstsaft i den oprindelige opskrift, men ikke om det var koncentreret eller ej, så jeg startede med at bruge to dl koncentreret saft og fire dl vand. Da vinen kom i, kunne jeg dog godt smage, at det blev for surt, så der tilsatte jeg to dl koncentreret saft samt to spsk rørsukker, og så blev den rigtig god. Det er under alle omstændigheder en god idé at smage den til lige inden serveringen, for det er ret forskelligt, hvor sød/sur folk vil have en gløgg. Hvid gløgg er et klart hit her i huset, hvor gemalen synes, at rødvinsgløgg godt kan blive for voldsom, så denne gløgg kommer bestemt på bordet igen.
Julekage med krydderier og tørrede frugter
8-10 personer
250 g smør 100 g muscovadosukker 150 g rørsukker 3 æg 200 g hvedemel 1 tsk bagepulver 7 spsk tørret ingefær, hakket 1 dl hakket, syltet appelsinskal 1 dl hele, smuttede mandler 1 dl rosiner 1 spsk stødt ingefær 1 tsk. stødt kardemomme 1 tsk. stødt kanel lidt revet muskatnød
Flormelis Appelsinsaft
Lad smørret stå på køkkenbordet en halv times tid, så det ikke er køleskabskoldt, når du skal bruge det. Pisk det samme med muscovado- og rørsukker, til det er hvidt og cremet. Hak de tørrede frugter og bland dem med en spsk. af melet, så det ikke klistrer sammen til én klump. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Bland melet med de andre tørre ingredienser og pisk det ind i dejen. Vend derefter frugtstykkerne i. Fordel dejen i en form, der er grundigt smurt med smør, og bag den i ovnen ved 160 grader – hvor længe den skal have afhænger af formen, men min fik ca. en time. Du kan teste det ved at stikke en tør træpind (grillpind) i kagen, og hænger der ikke dej ved, når du trækker den ud igen, er kagen klar.
Pak den ind i film og opbevar den et køligt sted – dog helst ikke så koldt som køleskabet. Når du skal servere den, laver du en glasur af flormelis og appelsinsaft, som du hælder ud over kagen. Drys evt. lidt pynt oven på.
Note: Mmm – en rigtig skøn kage med masser af krydderier og gods i! Selv gemalen, der normalt forsværger kage med rosiner i, kunne lide den!
Har du prøvet cannelloni med spinat og ricotta? De fyldte pastarør smager skønt, og selvom det tager lidt ekstra tid at tilberede dem, så er det det hele værd! Cannelloni med spinat og ricotta 4 personer 8 pastarør ½ pose frossen spinatsalt, friskkværnet peberrevet muskatnødgrøntsagsbouillon250 …
I går havde vi forberedt en femretters menu. Nu plejer det at være mig, der laver mad, når vi får gæster, men efter en fantastisk restaurantoplevelse sidste weekend, var gemalen blevet så inspireret af svampesuppen, at han måtte prøve at lave noget spændende med samme …