Vi får spist en hel del asparges i denne måned på grund af månedens asparges- og rabarber-benspænd, men det er også ved at lakke mod enden for de danske asparges, for der er ikke længe til, at sæsonen slutter. Jeg har i øvrigt haft svært …
Jeg legede med asparges og æggestand den anden dag, da jeg ville lave en aspargesforret. Det var dog lige ved at gå galt, da jeg havde hældt æggemassen i et keramikfad og ikke en aluform, som man ellers plejer at anbefale. Ikke at man sagtens …
Jeg er gået i gang med at lege med molekylær gastronomi i anledning af månedens benspænd, og jeg er startet med en af de lette ting – nemlig skum. I molekylær gastronomi leges der gerne med skum – vel at mærke skum, der for eksempel smager af krydderurter eller frugt og som supplerer en ret både smagsmæssigt og som et smukt element på tallerkenen.
Jeg besluttede mig for at lave korianderskum, for det ville passe godt til forretten – marineret blæksprutte. For et stykke tid siden fandt jeg ud af, at en af fiskehandlerne til lørdags-torvedagen ofte har danske blæksprutter, og det skulle selvfølgelig udnyttes, så jeg købte en stor, flot blæksprutte, som fik lov til at have hovedrollen i denne ret.
Marineret blæksprutte
2 personer
500-600 g blæksprutte(r) saft og skal fra 1 øko-citron 1 dl olivenolie en håndfuld ramsløg, hakket salt og peber
Først skal blæksprutten renses. Start med at flå hovedet af blæksprutten (!) og skær derefter fangarmene af lige under øjnene på blæksprutten. Gem fangarmene og smid resten af hovedet ud. Riv ‘vingerne’ og skindet af blæksprutten og sørg derefter for at tage den ‘plastikskinne’, der sidder inde i blækspruttens krop, ud (det er selvfølgelig ikke plastik, men det det ligner det!). Grav alt snask ud af blæspruttekroppen – vær omhyggelig med at få alt ud. Kan du ikke komme til med fingrene, så skær blækspruttekroppen over på midten – den skal alligevel skæres i skiver til sidst.
Skyl kroppen og fangarmene, når de er rengjort.
Skær blækspruttekroppen i skiver (så den bliver til ringe) og skær blækspruttearmene fri.
Vend blæksprutten i olivenolie, citronskal, citronsaft, ramsløg, salt og peber. En marineret blæksprutte skal have ca. en time i køleskabet, inden den er klar til at blive tilberedt.
Varm en pande op, så den er glohed. Hæld det meste af væden fra blæksprutten og smid den derefter på panden. Giv den 30-60 sekunder afhængig af tykkelsen af blæksprutten og tag derefter panden af komfuret.
Marineret blæksprutte anrettes på tallerkner sammen med lidt af stegeolien – og den korianderskum, som du får opskriften til herunder.
Korianderskum
½ bund frisk koriander 0,75 dl vand 0,75 dl minimælk 1 g soy lecithin*
Skyl korianderen og finthak den. Hæld den i en skål sammen med resten af ingredienserne og pisk det ved høj hastighed med en elpisker. Hold elpiskeren i ‘den ene side af skålen’, så skummet kan samle sig i modsatte side. Skummet er lidt mere holdbart end skum, hvor der ikke er soy lecithin i, men sørg alligevel for at bruge det kort tid efter, at du har lavet det.
*Jeg har min soy lecithin fra et molekylær gastronomi-startsæt, som jeg fik af min kære gemal sidste år. Det skal jeg nok skrive lidt mere om i løbet af måneden
Fordel lidt korianderskum på tallerknerne med blæksprutte og drys evt. lidt frisk koriander over.
Note: Marineret blæksprutte med korianderskum er en smuk servering, hvor skummet både giver et fint touch af koriander og samtidig giver retten et flot maritimt udseende. Du er selvfølgelig velkommen til at kombinere retten med grøntsager eller eventuelt et sprødt element, men jeg kunne godt lide, at den – til trods for de fancy ingredienser – alligevel fremstod enkel.
Jeg varmer så småt op til månedens benspænd, og i den forbindelse har jeg eksperimenteret med lidt forskellige hjemmelavede olier i dag, som jeg skal bruge til anretningen af flere af de kommende retter. Den ene olie – en smuk ramsløgsolie – testede jeg på …
Afslutningen på mit belgisk mad-benspænd nærmer sig med hastige skridt. Dette er næstsidste belgiske ret, jeg bringer, inden jeg præsenterer månedens benspænd for april. Det er begrænset, hvad jeg har lavet af kager og desserter fra Belgien, men belgierne har selvfølgelig også en sød tand …
Da vi havde gæster i går, udnyttede jeg muligheden for at lave en belgisk dessert i anledning af mit belgisk mad-benspænd. Valget faldt på belgisk risbudding, som mest af alt minder om den danske risengrød – dog tilsat mere sukker samt vanilje og safran.
200 g grødris
2 dl vand
1 l mælk
10 cm lang kanelstang
1 vaniljestang, flækket – eller 2 tsk vaniljepulver
1 dl rørsukker
10-12 safrantråde
Pynt: Mørkt rørsukker
Hæld grødris og vand i en tykbundet gryde sammen med kanel og vanilje. Varm det op. Når det er ved at nå kogepunktet, hælder du sukkeret samt halvdelen af mælken i og rører grundigt. Læg et låg på gryden og skru ned for varmen, så risene simrer videre ved lav varme. Kig til risene efter 20 minutter og tilsæt resten af mælken. Rør grundigt og læg låget på igen. Lad det simre videre, indtil risene er næsten møre. Rør safran i og lad det simre et par minutter mere. Din risbudding skal være mere flydende end risengrød, så hæld lidt mere mælk i, hvis buddingen er blevet lidt for kompakt. Min risbudding var på kanten til at være for fast – den må gerne være knapt så fast som på billedet herover.
Tag gryden af varmen og lad din risbudding køle lidt af, inden du fordeler den i portionsglas. Drys lidt sukker oven på og servér den, når den har stuetemperatur.
Note: Jeg tilberedte min risbudding tidligere på dagen, så jeg var desværre nødt til at lade den køle helt ned, så den kunne holde sig til om aftenen. Den smagte dog stadig glimrende, selvom den blev serveret lidt for koldt. Det er en rimelig sød dessert, så næste gang tror jeg, at jeg drysser mindre sukker på – eller helt udelader det.
Jeg hygger mig rigtig med mit belgiske benspænd for tiden. I går lavede jeg gratineret julesalat til aftensmad – en ret jeg ærlig talt ikke havde hørt om, inden jeg begyndte at researche på månedens benspænd, men ikke desto mindre en ret som belgierne er …
Det er ikke så tit, jeg blogger om restemad, men det får vi faktisk hver uge. Jeg planlægger sjældent, hvad vi skal spise til hverdag, så her laver jeg ofte blot mad ud af, hvad der er i køleskabet (evt. kombineret med kød, jeg har …
Nu hvor temperaturen falder, er jeg glad for, at jeg valgte varme drikke som benspænd i denne måned. Det er en god og velsmagende måde at få varmen på! Gemalen er – som tidligere nævnt – ikke så begejstret for benspændet, da han sjældent drikker varme ting, men han kunne nu godt lide den varme mælkechokolade med kaffelikør, som jeg serverede tidligere på måneden. Derfor tænkte jeg, at han nok også kunne lide en varm chokolade i kraftigere udgave baseret på mørk chokolade, og hvis nu jeg gav det et skud whisky og Amaretto…
Mange bruger flødeskum oven på varm chokolade, men jeg havde lyst til at bruge skumfiduser – en kombination, jeg tit har set på amerikanske madblogs. Jeg brugte mini-skumfiduser, da det så var lettere at styre mængden, ligesom de fordelte sig bedre.
Varm chokolade med Amaretto
3 kopper
3 dl mælk – jeg brugte minimælk 120-140 g god mørk chokolade – jeg brugte Jivara fra Valrhona 2-3 cl Amaretto 2 cl whisky mini-skumfiduser
Hak chokoladen og hæld den i en kasserolle sammen med mælk. Varm det langsomt op under omrøring, indtil mælken når kogepunktet. Tag kasserollen af og rør spiritus i. Sørg for at smage til undervejs, så det passer til dine smagsløg.
Hæld varm chokolade i en kop og top den med mini-skumfiduser.
Note: En dejlig fyldig varm chokolade med et fint touch af spiritus, der tager lidt af den fede sødme og samtidig giver kanten et dejligt twist af mandel. Mængden af chokolade afhænger af, hvor kraftig chokoladen er i smagen – og selvfølgelig hvor fyldig du ønsker den varme chokolade. Brug evt. lidt mindre først og smag på den under opvarmningen. Så kan du altid tilsætte mere chokolade, hvis du ønsker en kraftigere udgave. Du kan også udskifte minimælken med sødmælk, hvis du vil have en rigtig tung og mættende kop varm chokolade.
I går serverede jeg en gammel, dansk klassiker til aftensmad – det var nemlig hamburgerryg med grønlangkål, der kom på bordet. Har du fulgt bloggen den seneste tid, har du nok bemærket, at jeg laver en del retter med grønkål for tiden, hvilket skyldes, at …